J. Chr. Jensen-Broby

dansk politiker (1888-1976)
(Omdirigeret fra Jens Christian Jensen-Broby)

Jens Christian Jensen-Broby (18. februar 1888 i Nordrup ved Ringsted22. februar 1976 i Holte) var en dansk folketingspolitiker fra partiet Venstre i 1919-60.

Han var søn af sognefoged, gårdejer Chr. Jensen (død 1942) og hustru Sofie født Pedersen. Han blev i 1914 gift med Elna (født 1891 på Giesegaard), datter af herskabskusk Kristoffer Rasmussen og hustru Sofie født Pedersen. Han var uddannet tømrer og siden gårdejer af Skovlygård, ved Sorø i landsbyen Broby (Deraf navnet Jensen-Broby).

Han blev først næstformand for Venstres Ungdoms Landsorganisation (VU) 1915-17 og derefter formand i 1917-18. Han blev valgt ind i Folketinget 18. februar 1919 i Gudmekredsen på sin 31 års fødselsdag og blev dermed det yngste folketingsmedlem på daværende tidspunkt. Han forlod Folketinget i 1960, efter næsten 42 år på posten. J.Chr. Jensen-Broby blev medlem af Folketingets Finansudvalg i 1929 og overtog herefter formandsposten i perioden 1947-59.

Fra 1953 havde J.Chr. Jensen-Broby derudover formandskabet for Statsregnskabsrådet, der behandlede de af finansministeren udstedte instrukser for aflæggelse af statens regnskaber.

Kilder redigér

  • Politisk testamente, Særtryk af Berlingske Tidendes kronik, 6. Februar 1962.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.