Jens Peter Kaj Jensen

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Jens Peter Kaj Jensen (født som fiskersøn 25. oktober 1965 i Middelfart) er dansk forfatter. Han er cand.phil. i filosofi fra 1997. Uddannet fra Forfatterskolen 2007. Fra 2011 bosat i Madrid.

Jens Peter Kaj Jensen
Dansk litteratur
00'erne og 10'erne
Født 25. oktober 1965 (54 år)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Forfatterskolen 2007, cand.phil. i filosofi 1997
Kendte værker Sofa, 2007; Kig på damen, 2010; "Celeste", 2013
Genre novelle, roman, lyrik, børnebøger, filosofi
Litterær bevægelse maksimalisme

Forfatteren var i efteråret 2018 en af tre initiativtagere til stiftelsen af Selskab for Filosofi og Litteratur.

Jensen har sammen med Ulf Vincents Olsen, Joachim Wrang og Svend-Åge Petersen initieret og redigeret debatbogsserien Genmæle siden 1995.

Både i romanerne Sofa og Celeste og novellesamlingen Kig på damen skal man holde godt øje med fortællepositionen.

I Sofa bygger jeg-fortælleren historien op af to slags tekst. Der er 'erfaringer' og 'rekonstruktioner'. Erfaringerne er de afsnit, hvor jeg-fortælleren selv er til stede i handlingen. Rekonstruktionerne er de afsnit, hvor han ikke selv er til stede, men i stedet forestiller sig, hvad der er sket. At jeg-fortælleren i så høj grad, som tilfældet er, bygger sin virkelighedsforståelse op af sådanne rekonstruktioner, hænger sammen med en særlig lidelse, han har. En aspergers-lignende forstyrrelse, som også viser sig ved, at han holder sammen på sine tanker med indviklede, regelstyrede systemer af lister og lister over lister.

Der er endvidere en art talmystik på spil i Sofa, idet tallet 23 synes at spille en særlig rolle for historien. 23 er det antal knivstik, hvormed Julius Cæsar blev myrdet efter en konspiration, hvor vennen Marcus Junius Brutus spillede hovedrollen. Sofa kan også tolkes som fortællingen om et mord på en ven.

I Kig på damen anvendes der i mange af novellerne også et særligt fortællegreb. I novellen 'Det er sådan, du ser mig' beskriver jeg-fortælleren sig selv gennem sin fjendes øjne. I 'Langå' skiftes en kvinde og en mand til at fortælle de samme episoder i deres seksuelle rollespil i et tog. I 'Flyveskalle mod åben dør' overraskes læseren halvvejs i novellen af fortællerens køn.

Endelig er det værd at nævne, at flere af novellerne er skrevet som andenpersonsfortællinger, altså Du-henvendelser.

Ud over den særlige opmærksomhed på fortællepositionen har de to bøger også andre træk til fælles. De betjener sig begge af en maksimalistisk stil, som tillader mange forskellige typer tekst, lyriske passager, ekstatisk tekst, lister, regler, monologer, korte og lange replikskifte, opremsninger, korte hovedsætninger og lange sætninger med kaskader af bisætninger. Som sådan adskiller bøgerne sig fra den såkaldt minimalistiske strømning i nyere dansk prosa, repræsenteret ved fx Helle Helle, Jesper Wung-Sung, Naja Marie Aidt og Solvej Balle. Maksimalismen angår tilsyneladende også de indholdsmæssige ærinder i bøgerne, som er mangeartede og fx handler om kønsidentitet , erkendelsesteori, venskab, fremmedgørelse og endnu dunkende eller bristede ambitioner, men også fodbold, druk, sex og politik.

Denne maksimalisme synes også at gøre sig gældende i filosofibogen Det frie menneske, som afsøger sammenhænge mellem erkendelsesteori, metafysik, antropologi, axiologi og politisk ideologi.

Både Sofa og Kig på damen betjener sig af humor som virkemiddel, men ikke den samme slags. I Sofa er humoren næsten hele tiden til stede, dels som satire (fx i en dobbeltfremstilling af Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen, der begge er bipersoner i romanen) dels som jeg-fortællerens selvironi. I Kig på damen er humoren mere kynisk, hvilket synes at hænge sammen med, at novellerne skildrer intelligente og følsomme mennesker, der trods disse egenskaber lader sig friste til at begå såvel strategiske som moralske fejltagelser, der får uventede konsekvenser for dem.

Jensen har skrevet meget om fodbold i sine bøger og har selv spillet på Forfatterlandsholdet.

UdgivelserRediger

  • Afstande over vand, Ekbátana 2020 (roman)
  • Bo fra Østerbro, Vilde Dyr 2018 (børnebog)
  • Piazza del Popolo, Lystens værk 2016 (roman)
  • Døgner, Solidaritets Forlag 2016 (digte)
  • Atlético og Real, Slagterne fra Bilbao 2014 (e-bog, fodboldsociologi)
  • Bestemt, Frydenlund 2014 (grammatik og sproganalyse)
  • Celeste, Solidaritets Forlag 2013 (roman)
  • Kig på damen, Gyldendal 2010 (novellesamling)
  • Sofa, Anblik 2007 (roman)
  • Forfatterskolens Afgangsantologi, Basilisk 2007 (novelle-bidrag)
  • Filosofiske kugler, Klim 2001 (filosofibog, medforfatter og -redaktør)
  • Filosofiens grunddiscipliner, Gyldendal 2000 (filosofibog, medforfatter)
  • Det frie menneske – en bog om fremmedgørelse, frihed og frigørelse, Odense Universitetsforlag 2000 (filosofibog)
  • Muren & Spøgelset, Klim 1996 (debatbog, medforfatter og -redaktør)

Eksterne linksRediger