Jens S. Jensen
- Der er flere personer med dette navn, se Jens S. Jensen (flertydig).
Jens Severin Jensen (født 28. august 1928 i Boller ved Horsens; død 30. marts 2022) var socialdemokratisk borgmester i Hillerød 1986-1993 og 1998-2000.[1][2][3]
Jens S. Jensen | |
---|---|
Født | 28. august 1928 Boller, Danmark |
Død | 30. marts 2022 (93 år) |
Nationalitet | Dansk |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jens S. Jensens far var skovløber i Boller skovdistrikt Jens Severin Jensen (født 19. juli 1900 i Skivholme), og også farfaderen og oldefaderen hed Jens Severin Jensen ligesom også Jens S. Jensens ældste søn (født 1958). Moderen var Karen Jensen, født Sørensen. Der var fem børn; de andre var piger. Jens S. Jensen har to sønner (Jens og Niels) med hustruen Gudrun, der i øvrigt også har siddet i byrådet i Hillerød.
Efter 7. klasse arbejdede Jens S. Jensen i landbruget, inden han fik arbejde i Stenderup skovdistrikt og kunne komme på forstskole ved Viborg i syv måneder, og senere blev han udlært som skovfoged fra Silkeborg Skovskole. I 1947 fik han arbejde på Brahetrolleborg og var også beskæftiget i slotshaven. Hans interesse var vakt, så senere supplerede han sin skovfogeduddannelse med en anlægsgartneruddannelse, og han blev også havearkitekt fra Kunstakademiet i København.
Jens S. Jensen havde arbejdet som skovfogedassistent flere steder i Jylland, inden han 1. juli 1962 blev ansat som skovfoged i Brødeskov ved Hillerød. Her var han også kendt som en kyndig naturvejleder, og i over 40 år arrangerede han skovvandringer om søndagen for egnens beboere.
Fra 1965 til 2002 var Jens S. Jensen aktiv for socialdemokratiet i Hillerød. I 1966 blev han medlem af skolekommissionen, og i 1970 blev han indvalgt i byrådet. Han havde borgmesterposten 1986-93 og 1998-2000.
Inden han tiltrådte som borgmester, havde han udarbejdet sin masterplan med 9 punkter, han ville have gennemført, og han nåede alle ni i løbet af sin borgmestertid: 1. Ændring til udviklingsorienteret by med fokus på vækst. - 2. Promovering af turisme og Frederiksborg Slot. - 3. Køb af statens gårde (Favrholm og Trollesminde) til fremtidssikring af kommunens udvikling. - 4. Nordsten-området (hvor landbrugsmaskinefabrikken Nordsten havde ligget) skulle bruges til at udvikle og fremtidssikre handelslivet i bykernen. - 5. Ældrecenter. - 6. Erhvervsråd. - 7. AMU-center. 8. Nyt hovedbibliotek. 9. En sti rundt om Slotssøen.
Kilder
redigér- Fhv. borgmester Jens S. Jensen: Mit liv i skov og politik. Ved Lennart Weber, Hillerød 2014. ISBN 978-87-93220-02-7.
- INDSIGT UDSYN 2016, nr. 3, september, ISSN 0904-2903, p. 20f. 'Biografi om den lovløse fhv. borgmester Jens S. Jensen' af Harry Vinter.[4]
Referencer
redigér- ^ Kort biografi: https://hilleroedleksikon.dk/index.php/jens-severin-jensen-borgmester-i-hillerod
- ^ Foto: http://www.danskekommuner.dk/Borgmesterfakta/Borgmestre/J/Jens-S-Jensen/
- ^ Jens S. Jensen er død – Sjællandske Nyheder
- ^ Side 20f. i: http://www.dendanskeforening.dk/files/files/INDSIGT%20UDSYN%20nr_%203%202016%202_korr.pdf
Foregående: | Hillerøds borgmester 1986–1993 1998-2000 |
Efterfølgende: |
Toke Stokholm | Valborg Sandberg Nick Hækkerup |