Jens Steen Sehested
Jens Steen Sehested (født 1635, død 1698) var en dansk adelsmand og digter.
Jens Steen Sehested | |
---|---|
Født | 1635 |
Død | 1698 |
Far | Hannibal Sehested |
Søskende | Christiane Sophie Sehested |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af Hannibal Sehested. Jens Steen Sehested blev født uden for ægteskab og var derfor ikke retmæssig arving. Han blev dog i 1676 anerkendt som adelig. Han ernærede sig som officer i udlandet. I 1666 vendte han tilbage til Danmark, sandsynligvis på grund af faderens død. Han udsendte digtet Der Untadeliche-States-Welt-Man Dichterisch entworfen i 1669.
Han blev ansat som kvartermester i København. Under opholdet her (1670 – 1671) skrev han et af sine mest kendte digte Kiøbenhaufns Mis-Trøstige Dog villige Fangers Ynkelige Klage-maal, der beskriver hvordan han vansmægter fordi han ikke har penge til at nyde byens glæder for. Digtet er samtidig en enestående kilde til gadelivet i 1600-tallets København.[kilde mangler] Et andet af hans kendteste digte er Pigernes dyd- og lasterspejl.[1]
I slutningen af 1671 gjorde han tjeneste på Fyn, hvor han skrev digtet Det herlige og priisværdige Landskab Fyens billige Berømmelse, der fremhæver områdets gode sider i forhold til hans nylige storstadsophold.
Sehesteds digte er udgivet i bogform under titlen "Jens Steen Sehesteds Digtning" og indsunget af tenoren Adam Riis.[1]
Henvisninger
redigér- ^ a b Jørn Lund (26. februar 2014), Dansk i skred, Illustrator: Roald Als, Gads Forlag, s. 186-189, ISBN 978-87-12-04965-4, Wikidata Q112671043
Kilder
redigér- Akhøj Nielsen, Marita: ”Jeg er den som dig betjene kan med sværd og pen: om den dansk barokdigter Jens Steen Sehested” i Magasin fra Det kongelige Bibliotek, Årg. 24, nr. 4, s. 3-13 (2011).
- Blomberg, Aage Fasmer: ”Jens Steen Sehested. Digteren – Officeren – Godsejeren” i Fynske Aarbøger. Odense, 1950.
- Handesten, Lars: Alligevel så elsker vi byen – Tolv kapitler af Københavns litteraturhistorie, s. 19-22. C.A. Reitzel, 1996.
- Lorenzen, Jens Eichler: ”Fyn – naturens mesterstykke: Jens Steen Sehesteds Fynsdigt” i Fynbogen 2017, s. 129-47. Forlaget mellemgaard, 2017.
- Sehested, Jens Steen: Jens Steen Sehesteds digtning 1-2 (Udg. af Jens Keld og Marita Akhøj Nielsen). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Udgivet i kommision hos Syddansk Universitetsforlag, 2011.
- Sønderholm, Erik (red.): Dansk Barokdigtning 1600-1750 1-2, Gyldendal, 1969 + 1971.
Eksterne henvisninger
redigér- Sehested, Jens Steen i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 15, 1901)
- Jens Steen Sehested på Kalliope.org