Jesper Ranum

dansk komponist, producer og synthesizer pioner

Jesper Ranum (født 1. december 1959 i Lyngby) er en dansk komponist, producer, og synthesizermusiker og studieejer.

Jesper Ranum
Født1. december 1959 (64 år) Rediger på Wikidata
Kongens Lyngby, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afScatterbrain Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger, musikproducer, komponist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ranum var medstifter af Danmarks første all-synth band ”Nous Yto” (1978), medlem af avantgardebandet ”Scatterbrain” (1981-82) samt medstifter, komponist og keyboardspiller i popbandet ”DéFilm” (1984-86). Siden udgav han to soloalbums, ”Slow Down” (1993) og ”Second” (1999), og senest under navnet ”FLUXIC” har han udgivet ”The 40 Album Project” (2019).[1]

Han har desuden komponeret musik til spillefilm, dokumentarfilm og andre titelmelodier, blandt andet temamelodien til tv-programmet ”Lykkehjulet” (1988-2001). Samt lagt speak til tv-produktioner, bl.a. Marina Abramović udstilling ”Abramović Method for Treasures” på Den Sorte Diamant (2017-2020).

Som forfatter har Ranum fået udgivet to bøger: ”Synthesizere” (1983), den første bog på dansk om synthesizere, og senere ”MIDI – musikkens maskinsprog” i samarbejde med Henrik Müller (1990). Ranum var desuden skribent på musikmagasinet MM fra 1984-85.

I 1990'erne stod han bag en række CD'er med sange sunget af "smølferne". Han udgav dem under pseudonymet Rasmus Jensen, og de 2 sangere var hemmelige. I 2020 blev det afsløret, at den mandlige sanger var Jorn Lendorph mens den kvindelige sanger fortsat ønsker at være anonym.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ Helge Rahbek (29. januar 2019), Stor elektronisk releasefest næste fredag: Danish Electro Vol.03, Nyheder24.dk, hentet 12. juli 2022
  2. ^ Christian Ellegaard (19. november 2020), Det store Smølfemysterium, DR, hentet 12. juli 2022
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

redigér