Johan Alfred Bornemann

Johan Alfred Bornemann (født 17. januar 1813 i København[1], død 4. maj 1890 sammesteds[2]) var en dansk teolog.[1] Han var søn af Mathias Hastrup Bornemann.[1]

Johan Alfred Bornemann
Født 17. januar 1813(1813-01-17)
København, Danmark
Død 4. maj 1890 (77 år)
København, Danmark
Far Mathias Hastrup Bornemann
Uddannelse og virke
Beskæftigelse TeologRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og gerningRediger

Bornemann blev student fra Metropolitanskolen i 1830[1], blev cand.theol. i 1836[1] og lic.theol. i 1840 på en afhandling om Anselm og Abailard.[1] Han foretog derefter en offentlig understøttet udenlandsrejse[1] og efter sin hjemkomst blev han ansat som konstitueret lektor i moral ved Sorø Akademi.[1] Han forblev i denne stilling frem til 1849.[2]

I 1854 efterfulgte Bornemann Martensens som teologisk professor.[2] Han blev imidlertid mødt med forudfattet modvilje og studenterne var imod hans spekulative teologiske retning, hvilket førte til, at der udnævntes en docent, C.H. Scharling, til at dublere hans fag.[2] Dette bevirkede, at han i 1870 nedlagde sit embede.[2]

NoterRediger

LitteraturRediger