Henrik Fensmark
Johan Henrik Fensmark (12. september 1797 på Arresødal – 22. november 1871 på Farumgård) var en dansk generalmajor og kammerherre.
Foto: E. Lange
Han blev født på Arresødal som søn af justitsråd Ole Fensmark og dennes anden hustru Laurense, født Lund. Han indledte en militær karriere kun tolv år gammel (1809) som kadet og fortsatte som officer, idet han blev sekondløjtnant i 1812, premierløjtnant i 1828 og kaptajn i 1836. I 1839 udnævntes han til kommandør for 3. batteri.
Tjeneste ved hoffet redigér
Ligeledes i 1839 udnævntes han til overadjudant hos kong Christian 8. og var i resten af sin tjenestetid knyttet til hoffet. Han trådte uden for nummer (à la suite) i 1842, men steg stadig meget hurtigt i de militære grader og blev major i 1846, oberstløjtnant i 1848 og oberst i 1850.
I 1848 udnævntes han til kammerherre, og Frederik 7. overtog ham som sin adjudant. Han havde et nært forhold tii kongen, som satte pris på hans ironiske begavelse, og som også selv var en original personlighed.
Da Frederik 7. i 1859 udnævnte Fensmark til generalmajor og generaladjudant for landetaten uden om krigsministeren, C.C. Lundbye, tog denne sin afsked i protest. Normalt skulle krigsministeren give sin kontrasignatur. Fensmark forlod selv militæret i 1864, året efter Frederik 7.s død. Inden da var han også avanceret i ordensvæsenet. Han blev Ridder af Dannebrog 1840, Dannebrogsmand 1845, Kommandør 1851 og Storkors 1863 (tildelt af Christian 9.).
Private forhold redigér
I 1832 giftede han sig med Thalia Dorothea Louise baronesse Holck (1804-1884), datter af Conrad Frederik Erik lensbaron Holck til baroniet Holckenhavn. I forbindelse hermed fik han stillet en kongelig lejlighed til rådighed på Frederiksberg Slot.
De fik bl.a. sønnen Ole Frederik Emil Fensmark (10. december 1837 i København – 19. oktober 1888), der døde ugift[1], datteren Caroline Amalie Rudolphine Fensmark (19. december 1843 i København – 17. november 1894), der blev gift med Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour[2] og datteren Octavia Fensmark, som fik sit fornavn, fordi hun var ottende barn og født otte dage efter Christian 8.'s død.[3]
Han erhvervede og bosatte sig på Farumgaard i 1842. Dette blev en stor økonomisk byrde for ham, selv om han gjorde mange forsøg på at øge indtægterne fra driften. Han dækkede underskuddene ved at optage adskillige lån i den kongelige partikulærkasse, hvilke Frederik 7. og grevinde Danner var villige til at eftergive ham, men det satte kammerherre Berling en stopper for.
Han døde på Farumgaard i 1871 og er begravet på kirkegården ved Farum Kirke. Mod Farum Sø har denne kirkegård et kampestensdige, der foroven er dækket af teglsten, og det var J.H. Fensmark, som lod dette anlægge i 1847.
Kilder redigér
- Johan Henrik Fensmark i Dansk biografisk Lexikon på projekt Runeberg
- Gudrun Lund Meyer: Farums veje, udgivet af Farums Arkiver og Museer, 1998, ISBN 87-89318-59-5.
- ^ H. Hjorth-Nielsen (1941). "Danske sagførere 1869-1919 (søg Fensmark under F)". Det danske sagførersamfund. Hentet 2010-05-20.
- ^ "Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt (4. slægtsled, yngre linje), se under indslag 65: Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2010-05-20.
- ^ Poul Heegaards erindringer fra Institut for matematiske fag på Københavns Universitet.