Johan af Holsten

(Omdirigeret fra Johan den Milde)

Johan af Holsten (død 27. september 1359), også kendt under navnene Johan af Plön og Johan den Milde, var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland. Han var søn af Gerhard den Blinde og Erik Klippings enke Agnes af Brandenburg, og således halvbror til kong Erik Menved og Christoffer 2.

Johan af Holsten
Grevjohanssegl.jpg
Grev Johans segl
Personlig information
Født 1297 Rediger på Wikidata
Død 27. september 1359 Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Far Gerhard den Blinde Rediger på Wikidata
Mor Agnes af Brandenburg Rediger på Wikidata
Søskende Margrethe Eriksdatter af Danmark,
Christoffer 2.,
Erik Menved,
Richiza Rediger på Wikidata
Ægtefæller Miroslawa af Schwerin (fra 1327),
Catherine de Glogów (fra 1319/1319),
Mirizlawa von Wittenberg (fra 1327) Rediger på Wikidata
Børn Adolf 7. af Holsten,
Mirislava af Holsten-Plön,
Mechtild af Schauenburg,
Elisabeth af Schauenburg,
Agnes af Holstein Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Aristokrat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BiografiRediger

Han erhvervede i 1312 den østlige del af Holsten og i 1315 Kiel. Han støttede sine halvbrødre Erik Menved og Christoffer 2., men foretrak siden at støtte Hertug Valdemar. Efter Erik Menveds død lykkedes det efterhånden Johan sammen med sin fætter, grev Gerhard, gennem forskellige intriger at tilrive sig pantebreve, først på Lolland og siden på Sjælland og Skånelandene. På det tidspunkt var alliancen mellem Johan og Gerhard brudt, og sidstnævnte havde erhvervet den vestlige del af Danmark. Johan på sin side havde udstykket sine pantelen i mindre dele og pantsat bl.a. Skånelandene til andre nordtyske adelsmænd, som med stor grumhed inddrev skatter og udplyndrede skåningerne efter bedste evne. Det forårsagede i 1332, at skåningerne gjorde oprør og med den lundensiske ærkebiskop Karl Eriksen Røde i spidsen søgte beskyttelse hos Sveriges og Norges konge, Magnus Eriksson Smek (som i øvrigt var Johans og Gerhards grandnevø). Magnus Smek indløste det skånelandske pantebrev og titulerede sig derefter også "konge af Skånelandene".

Johan byggede fæstningsværket Ravnsborg på Lolland.

FamilieRediger

Han giftede sig med Miroslawa af Schwerin og fik en søn: Adolf 7. af Holsten (død 1390).

AnetavleRediger

Johan af Holstens anetavle i to generationer
P I II

Proband:
Johan af Holsten

Far:
Gerhard den Blinde

Farfar:
Gerhard 1. af Holsten
Farmor:
Elisabeth af Mecklenburg
Mor:
Agnes af Brandenburg
Morfar:
Johan 1. af Brandenburg
Mormor:
Jutta af Sachsen