Johann Niemann (4. august 1913 - 14. oktober 1943) var en tysk SS-Untersturmführer (sekondløjtnant) og vicekommandant for Sobibór udryddelseslejren. Niemann udførte direkte folkedrabjøder og andre folk på Sobibór under Aktion Reinhard-fasen af Holocaust.[1]

Johann Niemann
Født 4. august 1913(1913-08-04)
Völlen, Westoverledingen, Tyske Rige
Død 14. oktober 1943 (30 år)
Sobibor, Tyskbesatte Polen
Troskab Nazi-Tyskland Nazityskland
Værn Schutzstaffel
Tjenestetid 1934-1943
Rang Untersturmführer, SS (sekondløjtnant)
Enhed SS-Totenkopfverbände

Niemann meldte sig ind i nazi-partiet i 1931 med medlemsnummer 753.836 og i SS i 1934 med medlemsnummer 270.600. Han tjente først i Bełżec udryddelseslejren, med en rang af SS-Oberscharführer (sergent), hvor han havde befalingsmagt i lejr II, udryddelsesområdet.[2] Derefter blev han overført til Sobibór udryddelseslejren. Niemann var vicekommandant for Sobibór ved forskellige lejligheder i 1942, før han fik stillingen permanent i begyndelsen af 1943. Efter Heinrich Himmlers besøg i Sobibór den 12. februar 1943 blev Niemann forfremmet til SS-Untersturmführer.[3]

Karl Frenzel, også kommandant i Sobibór, huskede, hvordan Niemann håndterede en særlig trussel om fangeroprør i lejren:[4][5]

Citat En polsk kapo fortalte mig at nogle hollandske jøder var ved at organisere en flugt, så jeg viderefortalte det til vicekommandant Niemann. Han beordrede at de tooghalvfjerds jøder blev henrettet.[a] Citat

Den 14. oktober 1943 fandt et fangeoprør sted i Sobibór-lejren. Niemann var den højest placerede SS-officer, der var på vagt den dag, og derfor var han den første person, der blev myrdet af fangerne. Niemann blev dræbt i skræddernes barakker med en økse til hovedet af Alexander Shubayev, en jødisk soldat fra den Røde Hær, fængslet i Sobibór som Sonderkommando slavearbejder.[6]

I 2020 blev det offentliggjort, at der var blevet opdaget 350 fotos fra Sobibór fra krigstiden. Billederne var i et album, der tilhørte stedfortrædende kommandant Johann Niemann.[7] Billederne omfatter angiveligt fotos af John Demjanjuk, en ukrainsk-født vagt i lejren, som i 2011 blev dømt af en domstol i München for at være et medvirkende til mordet på 27.900 jøder i Sobibór.[8]

Noter redigér

  1. ^ Fra engelsk: A Polish Kapo told me that some Dutch Jews were organizing an escape, so I relayed it to Deputy Commandant Niemann. He ordered the seventy-two Jews to be executed.

Referencer redigér

  1. ^ Sobibor - The Forgotten Revolt Arkiveret 2008-05-04 hos Wayback Machine
  2. ^ Yitzhak Arad (1987). Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps, Bloomington: Indiana University Press, s. 28.
  3. ^ Sobibor Interviews: Biographies of SS-men, sobiborinterviews.nl; hentet 23. december 2014.
  4. ^ Thomas Blatt (1997). From the Ashes of Sobibor, s. 235-242. Northwestern University Press.
  5. ^ Karl Frenzel interview Arkiveret 2007-10-26 hos Wayback Machine
  6. ^ Yitzhak Arad (1987), Belzec, Sobibor, Treblinka: The Operation Reinhard Death Camps. Bloomington: Indiana University Press, s. 326. ISBN 0253342937.
  7. ^ Emil Rantala-Brandt (29. januar 2020). "Skjulte fotografier fra nazistisk udryddelseslejr fundet på loftsrum". TV2 Nyheder. TV2 Danmark. Hentet 29. januar 2020.
  8. ^ "The Times" 20. januar 2020, side 29