Johanne Stockmarr
Johanne Amalie Stockmarr (21. april 1869 i København – 2. februar 1944 smst.) var en dansk pianist, der hørte til sin samtids førende pianister. Hun var søster til skolemanden Albert Stockmarr.
| Johanne Stockmarr | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. april 1869  København, Danmark |
| Død |
2. februar 1944 (74 år) København, Danmark |
| Gravsted |
Assistens Kirkegård |
| Far |
Ferdinand Stockmarr |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Pianist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Den Kongelige Belønningsmedalje i guld (1939), Ridder af Dannebrog (1925), Ingenio et arti (1918) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Stockmarr var ud af en kendt københavnsk musikerfamilie med aner tilbage til kontrabassisten Gottlob Stockmarr, der indvandrede til Danmark fra Sachsen i det 18. århundrede. Hun blev elev af sin mor, Anna Stockmarr og Edvard Helsted og gik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1885-1888. Senere studerede hun ved Alexis-Henri Fissot i Paris (1890-1891) og Frederik Neruda.
Johanne Stockmarr blev hurtigt en afholdt pædagog og autoritet i klaverspil og underviste først privat, men fra hendes koncertdebut i 1899 blev hun læser på konservatoriet, og i 1914 fastansat samme sted. Hun opnåede stor anerkendelse for sin evne til at forene en virtous teknik med et klangskønt spil og havde en omfattende koncertaktivitet både i Danmark og i udlandet, først og fremmest Tyskland, Sverige og Norge. I 1909 blev hun kgl. hofpianistinde, og i 1918 modtog hun Ingenio et arti, i 1929 Tagea Brandts Rejselegat, i 1939 Den Kongelige Belønningsmedaille i guld samt den Mecklenburgske Fortjenstmedalje i guld. I 1943 blev hun den tredje modtager af Den Kulturelle Fonds Hædersstipendium.
Stockmarr er begravet på Assistens Kirkegård.