Johannes Hjelmslev
Johannes Trolle Hjelmslev (fødenavn Johannes Trolle Petersen) (født 7. april 1873 i Hørning ved Aarhus, død 16. februar 1950 i København) var en dansk matematiker. Han var søn af sadelmager Niels Peter Petersen og Marie Kirstine Pedersen (født Trolle) samt far til sprogvidenskabsmand Louis Hjelmslev.
Johannes Hjelmslev | |
---|---|
Født |
7. april 1873 ![]() Hørning, Danmark ![]() |
Død |
16. februar 1950 (76 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Barn |
Louis Hjelmslev ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Københavns Universitet ![]() |
Medlem af |
Videnskabernes Selskab, Kungliga Vetenskapsakademien ![]() |
Beskæftigelse |
Universitetslærer, matematiker, matematikhistoriker ![]() |
Fagområde |
Matematik, geometri ![]() |
Arbejdsgiver |
Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet ![]() |
Arbejdssted |
København ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Efter at have taget realafgangseksamen ved Skanderborg Realskole 1888 kom han i Aarhus lærde Skole, hvorfra han dimitteredes 1890, tog 1891 filosofikum og 1894 magisterkonferens i matematik. Derefter har han ernæret sig som lærer og manuduktør, bl.a. lærer på Borgerdydskolen. I 1897 erhvervede han doktorgraden for et arbejde om den infinitesimale deskriptivgeometri. Den deri udviste geometriske opfindsomhed lægger sig endnu bedre for dagen i et arbejde i Videnskabernes Selskabs oversigt 1898: "Et nyt princip for linjegeometriske undersøgelser". 27. december 1898 ægtede han Agnes Elisabeth Bohse (født 4. oktober 1874), adoptivdatter af stadslæge Bohse i Fredericia. Fra 1903 havde han lærestolen i deskriptiv geometri på den polytekniske læreanstalt (professorat fra 1905 til 1917). I perioden 1917-1942 var han professor i matematik på Københavns Universitet. Desuden var han rektor sammesteds i perioden 1928-29. Han tog navneforandring i 1904 til "Hjelmslev", da J. Petersen allerede blev brugt af Julius Petersen. Navnet er fra hans fødested, Hjelmslev Herred.
Foregående: | Rektor for Københavns Universitet 1928 - 1929 |
Efterfølgende: |
Martin Knudsen | Johannes Oskar Andersen |
![]() | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |