Johannes Larsen

dansk maler (1867-1961)
For alternative betydninger, se Johannes Larsen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Johannes Larsen)

Johannes Larsen (født 27. december 1867 i Kerteminde, død 20. december 1961 sammesteds) var dansk maler. Faderen var købmand, og Johannes voksede op i et kunstinteresseret miljø på faderens købmandsgård i Kerteminde, hvor han havde tætte forbindelser til billedkunstnere som Hans Smidth, Theodor Philipsen samt sin morbror Christian Eckardt og onkel Johan Peter Bless.

Johannes Larsen
Født 27. december 1867 Rediger på Wikidata
Kerteminde, Danmark Rediger på Wikidata
Død 20. december 1961 (93 år) Rediger på Wikidata
Kerteminde, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Søskende Christine Swane Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Frans Schwartz, Holger Grønvold, Peter Tom-Petersen, Kristian Zahrtmann, Frederik Hendriksen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, teglmaler, designer Rediger på Wikidata
Elever Harald Leth Rediger på Wikidata
Kendte værker Bygevejr i april. Tårbystranden Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Blicherprisen (1957),
Thorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Johannes Larsens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Johannes Larsens hjem fra 1901-61 og i baggrunden Svanemøllen, der gav biindtægter indtil Johannes Larsens død i 1961. Alle bygninger indgår i dag som del af Johannes Larsen Museet.

Johannes Larsen blev som en række andre fynske malere uddannet på Zahrtmanns Skole.

Den 4. juni 1898 blev han gift med maleren Alhed Maria Warberg (kendt som kunstner under navnet Alhed Larsen). I årene 1901-02 byggede kunstnerparret deres hjem på Møllebakken i Kerteminde. Udover at udgøre en malerisk ramme om familiens liv blev huset et kunstnerisk fristed og mødested for en lang række malere, forfattere og billedhuggere, og det var med til at sætte et markant præg på kunst- og kulturlivet i Danmark gennem en længere periode. Blandt kredsen af de mange malere, der havde forbindelse med Johannes Larsen, kan nævnes Fritz Syberg, Peter Hansen og Sigurd Swane. Huset og de tilstødende bygninger er i dag indrettet som museum under navnet Johannes Larsen Museet.

I sommeren 1925 foretog han sammen med bl.a. Eiler Lehn Schiøler, Henning Scheel og Finn Salomonsen en tur til Grønland for at lave illustrationer til Schiølers bogværk om Danmarks fugle.[1][2]

Johannes Larsen opholdt sig ved flere lejligheder i Nymindegab og ved Fiilsø i Vestjylland. Han har udført flere malerier af fuglelivet ved Fiilsø. En del af disse værker hænger i dag på Nymindegab Museum, der er en del af Museet for Varde By og Omegn.

Han blev æresborger i Kerteminde i 1947, æresmedlem af Svendborg Amts Kunstforening, Fyens Stifts Kunstforening, Den fynske Forårsudstilling, Maribo Amts Kunstforening, Grafisk Kunstnersamfund, Danske Bladtegnere, Museumsforeningen for Kerteminde og Omegn, Jagtselskabet Fiilsø og Dansk Havjagtforening, var medlem af bestyrelsen for Faaborg Museum, formand for bestyrelsen for museet i Kerteminde samt medlem af det kgl. svenske Kunstakademi i Stockholm. Tildelt Thorvaldsen Medaillen i 1941 og Winkel og Magnussens Æreslegat i 1953.

Se også Rediger

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

Referencer Rediger

 Spire
Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.