Åbn hovedmenuen

Johannes Oskar Andersen (født 15. maj 1866Frederiksberg, død 24. oktober 1959 sammesteds) var en dansk teolog.

Johannes Oskar Andersen
Født 15. maj 1866Rediger på Wikidata
Død 1959Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Faglitterær skribentRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

J.O. Andersen blev født på Frederiksberg, blev cand. theol. 1890 og erhvervede sig året efter Københavns Universitets Guldmedalje. 1893-94 og senere 1902 var han på studierejse i udlandet.

1900-01 deltog han i konkurrencen om professoratet i kirkehistorie. Han fik ikke professoratet, det gik til den kun 25-årige Valdemar Ammundsen, men Andersen fik tilladelse til at docere nordisk kirkehistorie og kirkelig arkæologi. 1903 blev han ansat som midlertidig docent i kirkehistorie, og 1913 blev han ekstraordinær professor. Han var rektor for Universitet 1929-1930.

Siden 1899 var han medredaktør af Teologisk Tidsskrift. 1907 overtog han udgivelsen af Kirkeleksikon for Norden efter Fredrik Nielsens død. Han blev medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 21. november 1921.

Han har blandt andet skrevet Holger Rosenkrantz den Lærde (1896), Novatian (1901), og Kirkeorganisation udenlands (1905) samt et stort antal større og mindre afhandlinger, blandt hvilke må fremhæves: Fra Trankebarmissionens Begyndelsestid (1906) og Den tyske Original til Peder Smed og Asger Bonde (1907).

Hans skrifter såvel som hans forelæsninger og øvelser viste, at han var elev af Kristian Erslevs positivistiske skole, der kun vil bygge fremstillingen på den metodiske granskning af kilderne.

KilderRediger