Johanneskirken (Lemvig)

grundtvigsk valgmenighedskirke i Lemvig
For alternative betydninger, se Johanneskirken. (Se også artikler, som begynder med Johanneskirken)

Lemvig Valgmenighedskirke, Johanneskirken, er en valgmenighedskirke i Viborg Stift. Kirkebygningen er opført 1883 på en grund oven for Lemvig. Bygmester var Andreas Bentsen, og som dennes to øvrige valgmenighedskirker i Vallekilde og Balle er grundplanen en mellemform mellem et ligesidet kors og en ottekant. Centralformen understreges af en tagrytter i korsskæringen med klokke og ottekantet spir. Facaderne står i blank mur af røde mursten, og taget er tækket med skifer.

Lemvig Valgmenighedskirke
Johanneskirken
Kirken i 2014
Generelt
StedLemvig
Opført1883
Geografi
AdresseLemvig og Omegns Valgmenighed
Kirkevej 6
7620 Lemvig
StiftViborg Stift
TrosretningØkonomisk selvstændig menighed inden for
Folkekirken[1]
MenighedValgmenighed
KommuneLemvig Kommune
Arkitektur
PeriodeSlutningen af 1800-tallet
ArkitektAndreas Bentsen (bygmester)
MaterialeMurværk af røde mursten
Tag af skifer
Kirkerummet
DøbefontFra romansk tid
AlterAlterprydelse:
Kristus og Peder på søen
Af Peter Møller[2]
Pladser500[3]
Diverse1. orgel fra 1917
2. orgel "Frobenius" indviet 1963
Eksterne henvisninger
www.lemvigvalgmenighed.dk
  Lemvig Valgmenighedskirke
Johanneskirken på Commons
Oversigtskort
Johanneskirken ligger i Danmark
Johanneskirken
Johanneskirken
Lemvig Valgmenighedskirke
Johanneskirken's beliggenhed

56°32′53″N 8°18′11″Ø / 56.54805°N 8.30312°Ø / 56.54805; 8.30312

I det indre bæres taget af otte slanke ottekantede søjler af træ. De bærer tillige et let skrånende pulpitur i smuk håndværksmæssig udførelse. Gulvet er af planker, hævet tre trin i alterpartiet. Inventaret stammer hovedsagelig fra tiden omkring kirkens opførelse. Granitdøbefonten er fra romansk tid. Alterprydelsen er et maleri fra 1889, Kristus og Peder på søen, af Peter Møller (1838-1910)[2].

Området omkring kirken blev 1994 indrettet til skulpturhave – en del af Skulpturstien – med 18 værker af Torvald Westergaard.[4]

Kirken er nabo til Kystdirektoratet, som har hovedsæde på modsatte side af Højbovej.

Referencer

redigér
  1. ^ "Medlemskab" hos Lemvigvalgmenighed.dk
  2. ^ a b Peter MøllerKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  3. ^ Om Lemvig Valgmenighed hos Lemvigvalgmenighed.dk
  4. ^   Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra: Karl Bencke (9. juni 2023). "Lemvig Valgmenighedskirke". Den Store Danske. Hentet 21. april 2024 – via Lex.dk.

Eksterne henvisninger

redigér