Jon Galster

dansk historiker og jurist

Jon Galster (26. september 19153. januar 1992) var en dansk historiker og jurist. Han blev cand.mag. i historie og fransk fra Aarhus Universitet i 1941 og cand.jur. i 1954.

Jon Galster
Pseudonym Dan Hemming Rediger på Wikidata
Født 26. september 1915 Rediger på Wikidata
Død 3. januar 1992 (76 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Jurist, historiker, lærer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Galster var en tid gymnasielærer ved Sorø Akademi. Han blev i slutningen af 1950'erne kendt for sine beskyldninger mod Ministeriet Stauning-Munchs socialdemokratiske regering. Beskyldningerne gik ud på, at P. Munch (R) havde forhandlet Danmarks kapitulation allerede tre uger før 9. april 1940 ved det såkaldte Rostockmøde.

Hans beskyldninger var primært rettet mod Stauning og Munch, men han anklagede også en lang række embedsmænd og forsvarsminister Alsing Andersen for højforræderi. Beskyldningerne førte til et retsopgør, hvor han i 1958 blev idømt fire måneders fængsel for injurier, hvilket forhøjedes til otte måneder ved landsretten.

Forfatterskab redigér

Galster udgav i 1990 bogen 9. april – en sand myte,[1] der redegør for hans teorier, som dog ikke anerkendes af besættelsestidens øvrige historikere.

Desuden har han skrevet bøger om Danmarks oldtids historie, Guldhornenes tale: Danmarks riges ældste historie fra jætten Find til Svend Estridsen under pseudonymet Dan Hemming, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1979, og Helleristningernes tale ... i Norden og Amerika, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1987.

Familie redigér

Han var søn af Kjeld Galster (1885-1960), der var rektor for Aalborg Katedralskole 1936-1955 og Asta Galster, født Klinge (1887-1973). Museumsinspektør Georg Galster var hans grandonkel.

Referencer redigér