Josep Borrell

spansk politiker
(Omdirigeret fra Josep Borell)

Josep Borrell Fontelles (født 24. april 1947) er en spansk politiker som har været EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, også kaldet udenrigschef, og en af næstformændene i Europa-Kommissionen siden 2019. Har har tidligere blandt andet været formand for Europa-Parlamentet 2004-2007 og Spaniens udenrigsminister 2018-2019.

Josep Borrell
EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Nuværende
Overtaget embede
1. december 2019
Foregående Federica Mogherini
Spansk udenrigsminister
Embedsperiode
7. juni 2018 – 20. november 2019
Premierminister Pedro Sánchez
Foregående Alfonso Dastis
Efterfulgt af Margarita Robles (fungerende)
Formand for Europa-Parlamentet
Embedsperiode
20. juli 2004 – 16. januar 2007
Foregående Pat Cox
Efterfulgt af Hans-Gert Pöttering
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode
13. juni 2004 – 7. juni 2009
Minister for offentlige arbejder i Spanien
Embedsperiode
12. marts 1991 – 6. maj 1996
Premierminister Felipe González
Foregående Javier Sáenz de Cosculluela
Efterfulgt af Rafael Arias-Salgado
Medlem af Kongressen i Spanien
Embedsperiode
15. juli 1986 – 2. april 2004
Personlige detaljer
Født 24. april 1947 (77 år)
La Pobla de Segur, Spanien
Politisk parti Partido Socialista Obrero Español
Ægtefælle Cristina Narbona (fra 2018)
Uddannelses­sted Universidad Complutense de Madrid
Madrids tekniske universitet
Stanford University
IFP Énergies nouvelles
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Borrell er født og opvokset i landsbyen La Pobla de Segur i de catalanske Pyrenæer.[1] Han er både luftfartsingeniør, matematiker og økonom.[2] Borrell blev medlem af PSOE i 1970'erne og havde flere vigtige politiske poster under Felipe González' regeringer i 1980'erne. Han blev landskendt i Spanien da han som spansk skattechef stod bag flere sager om skatteundragelser mod flere kendisser, bl.a. flamencosangeren Lola Flores.[1] Borrell blev valgt til underhuset i det spanske parlament, Cortes Generales, første gang i 1986 og sad der indtil 2004.[3] Fra 1991 til 1996 var han minister for offentlige arbejder og transport.[2] PSOE var i opposition fra 1996 efter et valgnederlag, og i 1998 blev han ved en partiafstemning valgt til PSOE's premierministerkandidat og blev derved oppositionsleder indtil han trak sig fra posten i 1999.[1]

Borrell var medlem af EU-konventet som 2002-2003 udarbejdede et udkast til EU's forfatningstraktat.[1] I perioden 2004-2009 var Borrell medlem af Europa-Parlamentet, og fungerede som formand for parlamentet i halvdelen af perioden 2004-2007[2] efter en aftale mellem EPP (kristelige demokrater) og S&D (socialdemokrater) om at dele posten i valgperioden.[4]

Borrell er en spansk unionist som ofte har argumenteret imod catalansk selvstændighed.[2] I 2018 blev han idømt en bøde på 30.000 euro for insiderhandel med aktier i 2015.[5]

I juni 2018 blev Borrell spansk udenrigsminister, og han blev i juli 2019 af Det Europæiske Råd nomineret til posten EU's højtstående repræsentant.[2] Han overtog embedet 1. december 2019.

Akademisk karriere redigér

  • Flyveteknisk ingeniør fra Universidad Politécnica de Madrid.
  • Doktorgrad i økonomi fra Universidad Complutense i Madrid.
  • Kandidat i energiøkonomi fra Institut français du Pétrole i Paris.
  • Kandidat i anvendt matematik fra University of Stanford, Californien, USA.
  • Professor i økonomisk analyse ved Fakultetet for Økonomisk Videnskab ved Universidad Complutense i Madrid

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Martin Banks (14. juli 2004). "Parliament's head boy". Politico. Hentet 30. august 2021.
  2. ^ a b c d e Sara Høyrup (4. juli 2019). "Skarp og distingveret udenrigschef sydfra". Magasinet Europa. Hentet 30. august 2021.
  3. ^ "Borrell Fontelles, Josep". Congreso de los Diputados. Hentet 30. august 2021.
  4. ^ "Spanier ny EU-parlamentsformand". DR. 20. juli 2004. Hentet 30. august 2021.
  5. ^ "La CNMV multa a Borrell con 30.000 euros por usar información privilegiada al vender acciones de Abengoa". El País (spansk). 27. november 2018. Hentet 30. august 2021.