Jules Breton

fransk maler

Jules Adolphe Aimé Louis Breton (født 1. maj 1827 i Courrières i Pas-de-Calais, død 5. juli 1906 i Paris) var en fransk maler.

Jules Breton
Personlig information
Født Jules Adolphe Aimé Louis Breton
1. maj 1827
Courrières
Død 5. juli 1906
Paris
Gravsted Cimetière du Montparnasse Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Søskende Émile Breton Rediger på Wikidata
Ægtefælle Élodie de Vigne (fra 1858) Rediger på Wikidata
Barn Virginie Demont-Breton Rediger på Wikidata
Familie Félix De Vigne (svigerfar),
Adrien Louis Demont (svigersøn),
Jules-Louis Breton (nevø) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt maleri
Uddannelses­sted hos Félix De Vigne og Michel Martin Drolling
Elev af Horace Vernet, Jean Auguste Dominique Ingres, Félix De Vigne, Gustave Wappers Rediger på Wikidata
Medlem af Barbizon-skolen,
Royal Academy,
Académie des beaux-arts (fra 1886) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, forfatter, digter Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Elever François Brillaud, Virginie Demont-Breton, Émile Breton Rediger på Wikidata
Kendte værker Velsignelse af hveden i Artois, La Glaneuse, Tilbagekalder tærskere Rediger på Wikidata
Bevægelse Realisme Rediger på Wikidata
Påvirket af François Bonvin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Jules Breton, Calling in the Gleaners / Akssamlersker, 1859, Musée d'Orsay.

Breton uddannet i kunst af Félix De Vigne og Michel Martin Drolling. Hans Billeder fra 1850’erne af franske bønders liv viste hans begavelse, og med Kornet velsignes (en procession bevæger sig gennem den modne kornmark fra 1857) slog han helt igennem. Derefter fulgte arbejder som Akssamlersker fra 1859 og Langfredags-Processionen. Allerede i disse værker har Breton anslået de væsentligste strenge i sin kunst; han skildrer den franske bondes liv ærligt, sundt og naturligt; typerne henter han fra sin fødeegn, den gamle provins Artois’ almue, med hvis liv han selv var helt fortrolig; man ser bønderne, særlig kvinderne, under arbejdets slid, i fyraftenens ro, under helligdagens naive ceremoniudøvelse, og de skønne landskaber med de fint fortonede baggrunde danner et harmonisk akkompagnement til emnernes stemning. Breton er nemlig først og fremmest stemningsmaler og formår ved sin højt udviklede teknik at give følelsen sit rette udtryk. De skønne, ranke kvinder med de stærke, kernesunde lemmer får under hans pensel den store stils grandiose linjer og plastiske ro, der vel til tider leder tanken hen på Louis Léopold Roberts skønhedstyper og af og til strejfer det sentimentale, men har deres solide grundlag i uforfalsket naturstudium og ægte følelse. Måske har Jean-François Millet ramt det rette, når han har ytret om Bretons bønderpiger, at det er virkelige bønderpiger, som imidlertid ikke længe vil vedblive med at være det. Som folkelivsmaler er Breton vel for længst i henseende til indtrængende karakteristik blevet overgået af senere tids fremskreden kunst (således Jules Bastien-Lepage) og når ikke Millets mægtige naturopfattelse; men få kunstnere har dog formået at give en så sympatetisk og med al idealisme naturtro skildring af bøndernes liv som han.

Også som digter forstod Breton at give sin rige stemning udtryk; overanstrengt af maleriet tolkede han sin kærlighed til naturen i Les champs et la mer fra 1875 og Jeanne fra 1880, som findes samlede i Œuvres poétiques fra 1887. Hans selvbiografi, La vie d’un artiste fra 1890, giver et nyt og værdifuldt bidrag til forståelsen af den sympatetiske kunstner.

Litteratur redigér

  • Marius Vachon, Jules Breton, Paris, 1899
  • Julius Lange, Billedkunst, København, 1884

Eksterne henvisninger og kilder redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.