Åbn hovedmenuen

Julius Raab (29. november 18918. januar 1964) var en østrigsk politiker, der var landets forbundskansler 19531961.

Julius Raab

Julius-Raab-1961.jpg

Personlig information
Født 29. november 1891Rediger på Wikidata
Sankt PöltenRediger på Wikidata
Død 8. januar 1964 (72 år)Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Gravsted Wiener ZentralfriedhofRediger på Wikidata
Politisk parti ÖVP, Christlichsoziale ParteiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Tekniske UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Ingeniør, politikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver ForbundsregeringRediger på Wikidata
Arbejdssted WienRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Bundesverdienstkreuz Storkors,
Steiermarks Æresring,
æresborger af Wien (1961),
æresdoktor ved Ottawa UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julius Raab blev født i Sankt Pölten i Niederösterreich, hvor han efter endt studentereksamen studerede bygningsingeniør ved Wien Tekniske Universitet. I 19251934 var han valgt til det østrigske parlament for Christsoziale Partei. Han blev udnævnt til handels- og transportminister den 15. februar 1938, men blev afsat kort tid efter ved Østrigs Anschluss til Nazi-Tyskland.

Ved slutningen af 2. verdenskrig deltog han i etableringen af det konservative folkeparti (ÖVP), hvis parlamentsgruppe han var formand for i perioden 19451953. Han var endvidere partiformand 19511960.

I 1953 blev Julius Raab den første folkevalgte forbundskansler i Østrigs historie, selvom Østrigerne havde gået til valg siden 1945 skulle kansleren godkendes af de allieredes 4 guvernører indtil besættelsen ophørte i 1955, og først i 1953 godkendte de allierede østrigernes valg. Han afløste Leopold Figl, der i 1945 blev udpeget af parlamentet som forbundskansler. Figl blev udnævnt til udenrigsminister i Julius Raabs regering. ÖVP og socialdemokraterne (SPÖ) indgik i koalitionsregeringer i over 20 år, hvorfor både Adolf Schärf og Bruno Kreisky indgik i Raabs regering. Som forbundskansler vandt Raab international anerkendelse for at have stabiliseret landets økonomi og dets politiske situation.

Raab forbindes særligt med Østrigs selvstændighed og landets statstraktat fra 1955, som gjorde Østrig til en suveræn stat og dermed betød slutningen på de allieredes besættelse af landet. Under Raab blev Østrig i 1955 medlem af FN. Endvidere deltog Raab den 4. januar 1960 på Østrigs vegne i dannelsen af den europæiske frihandelsorganisation (EFTA).

Raab afgik som forbundskansler den 17. april 1961 og blev efterfulgt af Alfons Gorbach. I 1962 kandiderede Julius Raab til valget som forbundspræsident, men tabte til Adolf Schärf.

Eksterne henvisningerRediger