Åbn hovedmenuen

Köping var i Sverige et ældre juridisk udtryk for et byområde, der havde visse funktioner som handelsplads, men til forskel fra staden (købstad) ikke havde stadsprivilegium. Udtrykket har haft forskellig betydning i forskellige perioder. Det svenske köping svarer omtrent til Hertugdømmet Slesvigs flække.

Fra begyndelsen betegnede udtrykket kort og godt en handelsplads, men fra 1600-tallets begyndelse blev det også et særskilt juridisk udtryk for et sted, der fungerede som "stadsfilial". I 1620 fik Kalmar købstad ret til at oprette köpinger ved Borgholm, Brömsebro, Linneryd og Mönsterås. I disse köpinger havde kun borgere i Kalmar ret til at øve handel, og håndværkerne skulle tilhøre lav i Kalmar. Samme år oprettedes der köpinger i Bjurvik, Gamleby, Locknevi og Ed (alle under Västerviks købstad), Hellestad (under Norrköpings købstad), Ullasjö, Fållinge, Horn, Moheda og Värnamo (under Jönköpings købstad). I 1647 fik både Söderköping og Västervik ret til at holde köping i Valdemarsvik, men på forskellige steder og tidspunkter. Mellem 1723 og 1727 havde også Norrköping köpingret i Valdemarsvik. En anden delt köping var Strömstad, som fra og med 1667 var delt mellem Göteborg, Marstrand og Uddevalla. I 1686 oprettedes Ronneby og Kristianopels köpinger under Karlskrona. Nogle af disse ældre köpinger, som også kaldes lydköpinger, var kun åbne på visse tidspunkter i årets løb, og kan da også beskrives som en art markedsplads med særskilte juridiske regler.

I Gustav IIIs regeringstid blev der skabt en helt ny form for köping, der ikke hørte under en købstad og hvis indbyggere ikke skulle rette sig efter handelsregler eller lavordninger. De første af disse köpinger var Tammerfors (1779; i det nuværende Finland) og Malmköping (1784); i 1811 fulgte Arvika og Töcksmark, og i 1820 Motala og Mörbylånga. Disse köpinger kaldtes også for friköpinger.

Med kommunalforordningen af 1862 kom de fleste kopinger til at udgøre egne kommuner, mens et mindre antal, som ikke blev egne kommuner, i princippet blev ligestillede med municipalsamhällen (municipalsamfund, også kaldet municipalköping). I köpinger var nogle vedtægter obligatoriske mens andre var frivillige. Der gjaldt også en forordning om kommunalbestyrelser på landet, hvilket adskilte dem fra byerne.

De köpinger, som udgjorde egne kommuner, bestod i de fleste tilfælde frem til kommunalreformen i 1971, hvor et "ensartet kommunebegreb" blev indført, mens de sidste municipalköpinger ophørte ved udgangen af 1955.

Sveriges köpinger efter 1862Rediger

Indbyggertal pr. år 2000.

Sted Fra Til Indbyg. Bemærkning
Blekinge län
Kristianopel 80 nu i Karlskrona kommun, municipalköping
Olofström 1. jan. 1941 31. dec. 1970 7.429 blev kommune
Ronneby 1686 30. nov. 1882 11.857 blev købstad
 
Gotlands län
Slite 1. jan. 1936 31. dec. 1970 1.617 optaget i Gotlands kommun
 
Gävleborgs län
Björkhamre 1. jan. 1923 31. dec. 1941 optaget i Bollnäs købstad
Bollnäs 1. jan. 1906 31. dec. 1941 12.726 blev købstad
Ljusdal 1. jan. 1914 31. dec. 1970 6.149 blev kommune
Sandviken 1. jan. 1927 31. dec. 1942 23.028 blev købstad
Storvik 1. jan. 1952 31. dec. 1970 2.293 optaget i Sandvikens kommun
 
Göteborgs och Bohus län (indgår nu i Västra Götalands län)
Grebbestad 1. jan. 1929 31. dec. 1951 1.265 optaget i Tanums kommun
 
Hallands län
Oskarström 1. jan. 1947 31. dec. 1970 3.867 blev kommune; fra 1974 i Halmstads kommun
 
Jämtlands län
Frösö 1. jan. 1948 31. dec. 1970 optaget i Östersunds kommun
Sveg 1. jan. 1937 31. dec. 1970 2.724 blev kommune; fra 1974 i Härjedalens kommun
 
Jönköpings län
Anderstorp 1. jan. 1953 31. dec. 1970 5.116 blev kommune; nu i Gislaveds kommun
Bodafors 1. jan. 1930 31. dec. 1970 2.008 optaget i Nässjö kommun
Gislaved 1. jan. 1949 31. dec. 1970 10.373 blev kommune
Huskvarna 31. dec. 1907 31. dec. 1910 21.243 blev købstad; fra 1971 i Jönköpings kommun
Mariannelund 1. jan. 1928 31. dec. 1970 1.608 optaget i Eksjö kommun
Norrahammar 31. dec. 1943 31. dec. 1970 optaget i Jönköpings kommun
Skillingaryd 1. jan. 1952 31. dec. 1970 3.700 blev kommune
Tranås 1. jan. 1882 31. dec. 1918 14.037 blev købstad
Vaggeryd 1. jan. 1952 31. dec. 1970 4.694 blev kommune
Vetlanda 1. jan. 1909 31. dec. 1919 12.559 blev købstad
Värnamo 1620 31. okt. 1920 17.627 blev købstad
 
Kalmar län
Emmaboda 1. jan. 1930 31. dec. 1970 5.071 blev kommune
Figeholm 1. jan. 1878 31. dec. 1951 839 optaget i Misterhults kommune,
nu i Oskarshamns kommun;
før 1878 municipalköping
Gamleby 2.976 municipalköping
Hultsfred 1. jan. 1927 31. dec. 1970 5.386 blev kommune
Mönsterås 1620 31. dec. 1970 4.924 blev kommune
Mörbylånga 1881 31. dec. 1951 1.788 blev kommune; før 1880 municipalköping
Nybro 25. apr. 1879 31. dec. 1931 12.322 blev købstad; forinden municipalköping fra 1865
Pataholm municipalköping
Påskallavik 1.144 municipalköping
Virserum 1. jan. 1956 31. dec. 1970 2.066 blev kommune
 
Kopparbergs län (har ændret navn til Dalarnas län)
Avesta 1. jan. 1907 31. marts 1919 14.847 blev købstad
Borlänge 1. jan. 1898 31. dec. 1943 39.640 blev købstad
Krylbo 1. jan. 1919 31. dec. 1966 optaget i Avesta købstad
Ludvika 1. jan. 1915 31. dec. 1918 14.410 blev købstad
Mora 1. jan. 1959 31. dec. 1970 10.797 blev kommune
Morastrand 1. jan. 1908 31. dec. 1958 optaget i Mora köping
Smedjebacken 1. jan. 1918 31. dec. 1970 5.660 blev kommune
 
Kristianstads län (indgår nu i Skåne län)
Bromölla 1. jan. 1942 31. dec. 1970 7.333 blev kommune
Båstad 1. jan. 1937 31. dec. 1970 4.683 blev kommune; før 1937 municipalköping
Hässleholm 1. jan. 1901 31. dec. 1913 17.289 blev købstad
Klippan 1. jan. 1945 31. dec. 1970 7.402 blev kommune
Osby 1. jan. 1937 31. dec. 1970 6.903 blev kommune
Perstorp 1. jan. 1947 31. dec. 1970 5.321 blev kommune
Tomelilla 1. jan. 1921 31. dec. 1970 5.946 blev kommune
Vinslöv 1. jan. 1934 31. dec. 1970 3.818 blev kommune; fra 1974 i Hässleholms kommun
Åhus 1. jan. 1905 31. dec. 1970 8.681 optaget i Kristianstads kommun
Åstorp 1. jan. 1946 31. dec. 1970 8.007 blev kommune
 
Kronobergs län
Almundsryd se Ryd
Alvesta 1. jan. 1945 31. dec. 1970 7.743 blev kommune
Hovmantorp 1. jan. 1952 31. dec. 1970 3.500 delt mellem Lessebo og Väsjö kommuner
Lenhovda 1. jan. 1957 31. dec. 1970 1.741 optaget i Uppvidinge kommun
Lessebo 1. jan. 1939 31. dec. 1970 2.692 blev kommune
Ljungby 14.485 municipalköping
Markaryd 1. jan. 1916 31. dec. 1970 3.862 blev kommune
Ryd 1. jan. 1958 31. dec. 1970 delt mellem Tingsryd og Älmhult kommuner
Tingsryd 1. jan. 1921 31. dec. 1970 3.096 blev kommune
Traryd 1. jan. 1952 31. dec. 1970 711 optaget i Markaryds kommun
Åseda 1. jan. 1943 31. dec. 1970 2.500 optaget i Uppvidinge kommun
Älmhult 1. jan. 1901 31. dec. 1970 blev kommune
 
Malmöhus län (indgår nu i Skåne län)
Bjuv 1. jan. 1946 31. dec. 1970 6.228 blev kommune
Eslöv 1. jan. 1875 31. dec. 1910 20.000 blev købstad
Furulund 1. jan. 1952 31. dec. 1968 3.517 optaget i Kävlinge köping
Hörby 1. jan. 1900 31. dec. 1970 6.421 blev kommune
Höör 1. jan. 1939 31. dec. 1970 7.176 blev kommune
Kävlinge 1. jan. 1946 31. dec. 1970 8.006 blev kommune
Limhamn 1. jan. 1906 31. dec. 1914 30.000 optaget i Malmö købstad
Lomma 1. jan. 1951 31. dec. 1970 8.373 blev kommune
Sjöbo 1. jan. 1952 31. dec. 1970 6.270 blev kommune
Skurup 1. jan. 1914 31. dec. 1970 6.615 blev kommune
Svedala 1. jan. 1919 31. dec. 1970 9.085 blev kommune
Trelleborg 24.850 municipalköping
 
Norrbottens län
Älvsbyn 1. jan. 1948 31. dec. 1970 8.277 blev kommune
 
Skaraborgs län (størstedelen indgår nu i Västra Götalands län)
Grästorp 1. jan. 1900 31. dec. 1951 3.002 blev kommune
Götene 1. jan. 1952 31. dec. 1970 4.655 blev kommune
Tibro 1. jan. 1947 31. dec. 1970 7.938 blev kommune
Tidaholm 1. jan. 1895 31. dec. 1909 7.938 blev købstad
Töreboda 1. jan. 1909 31. dec. 1970 4.236 blev kommune
Vara 1. jan. 1894 31. dec. 1970 3 688 blev kommune
 
Stockholms län
Danderyd 1. jan. 1946 31. dec. 1970 9.932 blev kommune
Djursholm 1. jan. 1901 31. dec. 1913 8.856 blev købstad; fra 1971 i Danderyds kommun
Hässelby Villastad 1. jan. 1926 1. jan. 1948 17.087 optaget i Stockholms købstad
Lidingö 1. jan. 1910 31. dec. 1925 30.107 blev købstad
Nynäshamn 1. jan. 1911 31. dec. 1945 12.983 blev købstad
Saltsjöbaden 1. jan. 1909 31. dec. 1970 8.606 optaget i Nacka kommun
Sollentuna 1. jan. 1944 31. dec. 1970 blev kommune
Stocksund 1. jan. 1910 31. dec. 1966 optaget i Djursholms købstad; fra 1971 i Danderyds kommun
Sundbyberg 1. jan. 1888 31. dec. 1926 33.816 blev købstad
Täby 1. jan. 1948 31. dec. 1970 57.834 blev kommune
 
Södermanlands län
Gnesta 1. jan. 1955 31. dec. 1970 9.981 blev kommune
Malmköping 1784 31. dec. 1970 2.049 optaget i Flens kommun
 
Uppsala län
Tierp 1. jan. 1920 31. dec. 1970 5.147 blev kommune
 
Värmlands län
Arvika 1811 31. dec. 1910 14.116 blev købstad
Grums 1. jan. 1948 31. dec. 1970 5.213 blev kommune
Hammarö 1. jan. 1950 31. dec. 1970 blev kommune
Munkfors 1. jan. 1949 31. dec. 1970 3.376 blev kommune
Storfors 1. jan. 1950 31. dec. 1970 2.542 blev kommune
Sunne 1. jan. 1920 31. dec. 1970 4.850 blev kommune
Säffle 1. jan. 1882 31. dec. 1950 9.316 blev købstad
Årjäng 1. jan. 1941 31. dec. 1970 3.224 blev kommune
 
Västerbottens län
Holmsund 1. jan. 1947 31. dec. 1970 blev kommune; fra 1974 i Umeå kommun
Lycksele 1. jan. 1929 31. dec. 1945 8.691 blev købstad
Vilhelmina 1. jan. 1947 31. dec. 1970 3.844 blev kommune
Vännäs 1. jan. 1928 31. dec. 1970 4.192 blev kommune
Åsele 1. jan. 1959 31. dec. 1970 2.080 blev kommune
 
Västernorrlands län
Skön 1. jan. 1952 31. dec. 1964 optaget i i Sundsvalls købstad
Sollefteå 1. jan. 1902 31. dec. 1916 8.712 blev købstad
Timrå 1. jan. 1947 31. dec. 1970 10.365 blev kommune
Ånge 1. jan. 1946 31. dec. 1970 3.057 blev kommune
Örnsköldsvik 6. dec. 1842 30. juni 1894 28.765 blev købstad
 
Västmanlands län
Hallstahammar 1. jan. 1943 31. dec. 1970 10.376 blev kommune
Kungsör 1. jan. 1907 31. dec. 1970 8.287 blev kommune
Norberg 1. jan. 1952 31. dec. 1970 4.644 blev kommune
 
Älvsborgs län (indgår nu i Västra Götalands län)
Bengtsfors 1. jan. 1926 31. dec. 1970 3.351 blev kommune
Herrljunga 1. jan. 1953 31. dec. 1970 3.783 blev kommune
Kinna 1. jan. 1947 31. dec. 1970 14.312 optaget i Marks kommun
Lilla Edet 1. jan. 1951 31. dec. 1970 4.910 blev kommune
Mellerud 1. jan. 1908 31. dec. 1970 3.832 blev kommune
Skene 1. jan. 1951 31. dec. 1970 optaget i Marks kommun
Svenljunga 1. jan. 1946 31. dec. 1970 3.405 blev kommune
 
Örebro län
Degerfors 1. jan. 1943 31. dec. 1970 7.897 blev kommune
Frövi 1. jan. 1955 31. dec. 1970 2.568 optaget i Lindesbergs kommun
Hallsberg 1. jan. 1908 31. dec. 1970 7.262 blev kommune
Hällefors 1. jan. 1950 31. dec. 1970 5.128 blev kommune
Kopparberg 1. jan. 1908 31. dec. 1961 3.310 optaget i Ljusnarsbergs köping
Laxå 1. jan. 1946 31. dec. 1970 3.641 blev kommune
Ljusnarsberg 1. jan. 1962 31. dec. 1970 blev kommune
 
Östergötlands län
Boxholm 1. jan. 1947 31. dec. 1970 31.990 blev kommune
Finspång 1. jan. 1942 31. dec. 1970 12.796 blev kommune
Motala 1820 31. dec. 1880 30.136 blev købstad
Valdemarsvik 1. jan. 1914 31. dec. 1970 2.954 blev kommune; før 1914 municipalköping;
ældste köpingrettigheder fra 1647
Åtvidaberg 1. jan. 1947 31. dec. 1970 7.066 blev kommune

LitteraturRediger

  • Bo Öhngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; ISBN 82-00-01666-8 (svensk)

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger