KFUM's Sociale Arbejde

KFUM’s Sociale Arbejde er en selvstændig NGO med hovedkontor i Middelfart. Organisationen tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer, og er en af Danmarks største diakonale, sociale organisationer med omkring 120 institutioner og sociale tilbud landet over. Den har godt 800 ansatte og flere end 2.000 frivillige, og man arbejder for at skabe værdige kår for ensomme, hjemløse, psykisk syge, misbrugere og andre mennesker som har det svært. Samtidig taler KFUM’s Sociale Arbejde udsatte menneskers sag over for politikere, pressen og offentligheden, ligesom organisationen er repræsenteret i en lang række råd og interesseorganisationer.

KFUM’s Sociale Arbejde har et netværk med andre kirkelige, diakonale organisationer og sogne. I organisationens hovedbestyrelsen sidder bl.a. repræsentanter fra en række folkekirkelige organisationer: KFUM og KFUK, Y´s Men, FDF og KFUM-Spejderne.

Organisationen samarbejder med omkring halvdelen af landets kommuner om at finde løsninger på sociale udfordringer og med ministerier og fonde om udviklingsprojekter for socialt udsatte.

Tilknyttede institutioner og projekterRediger

KFUM’s Sociale Arbejde driver omkring 120 institutioner og sociale tilbud. Det er fx sociale caféer og væresteder, genbrugsbutikker, socialøkonomiske virksomheder, daginstitutioner, døgninstitutioner og opholdsteder for børn og unge, bosteder for hjemløse, centre for behandling af rusmiddelafhængighed, Center for Ludomani, Center for Seksuelt Misbrugte (CSM Syd), Center for Digital Pædagogik mv. Organisationen tilbyder også rådgivning om blandt andet misbrug, gæld, konflikter, juridiske problemer, seksuelle overgreb, vold og livets udfordringer [1].

HistorieRediger

KFUM’s Sociale Arbejde er grundlagt som selvstændig organisation i 1918 i Vorbasse. Den unge præst Johannes With så de mange menneskelige og sociale problemer, der fulgte i kølvandet på det danske Klondyke i de jyske tørvemoser og brunkulslejre under første verdenskrig. Tørvearbejderne boede under miserable forhold, arbejdet var hårdt, og der var stort set ingen fritidstilbud.

Johannes With fik i samarbejde med Indre Mission og kirkelige ungdomsforeninger åbnet sognets missionshus for arbejderne. Her kunne de mødes over en kop kaffe, tage et spil skak, læse aviser eller skrive breve til familien, som for de fleste var langt væk. Samværet blev sædvanligvis afsluttet med en andagt. Arbejderne fik her en midlertidig erstatning for deres hjem. Det første fritidshjem var etableret.

I mellemkrigsårene flyttede mange arbejdere til byerne, men også til høj arbejdsløshed og stor social nød. KFUM’s Sociale Arbejde flyttede ligeledes til byerne, hvor organisationen oprettede fritidshjem efter samme koncept som i tørvemoserne og brunkulslejerne.

Hjemmene i byerne blev åndehuller for de arbejdsløse og deres familier med tilbud om gratis kaffe, foredrag, musik, sang og andre aktiviteter. Der var altid et menneske – enten hjemmets bestyrer eller nogle af de frivillige – som var parat til at lytte, støtte og hjælpe det enkelte menneske, som ofte stod i ganske svære livssituationer.

Rammerne for KFUM’s Sociale Arbejde har ændret sig siden 1918. Fra de første primitive fritidshjem til dagens sociale caféer og væresteder, bosteder for hjemløse, behandlingscentre, dag- og døgninstitutioner samt fritidsklubber for unge. Det har den diakonale og sociale indsats til gengæld ikke. Organisationen arbejder, hvor der er menneskelige behov for hjælp, støtte og omsorg.

I 2014 fusionerede KFUM’s Sociale Arbejde med søsterorganisationen Ungdommens Vel, der blev grundlagt i 1906 i kølvandet på Danmarks første børnelov fra 1905. Ungdommens Vels første døgninstitution stod færdig i 1908, og organisationen har siden oprettet og drevet flere døgninstitutioner mv.

Eksterne henvisningerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.