Åbn hovedmenuen
Græssende får på Sydhavnstippen, Kalveboderne.
Kalveboderne set fra tårnet af Vor Frelsers Kirke omkring 1872.

Kalveboderne er betegnelsen for farvandet mellem Sjælland og Amager fra Sjællandsbroen i nord til Kalvebodbroerne i syd. Historisk set regnedes også strædet ved Slotsholmen og Christianshavns Vold med til Kalveboderne, og stednavnet Kalvebod Brygge er et levn fra denne oprindelige, bredere brug.

Farvandet er med tiden er blevet gjort væsentligt smallere gennem inddæmning og landindvinding. Således er Avedøre Holme, Sydhavnstippen, Vestamager (med Kalvebod Fælled) og Islands Brygge (med Nokken) efterhånden tilblevet. Harrestrup Å har sit udløb et stykke forbi Valbyparken.

Indholdsfortegnelse

NavnetRediger

Navnet "Kalveboderne" (eller Kalleboderne) blev i 1600- og 1700-tallet også brugt om kvarteret mellem Frederiksholms Kanal og Rysenstens, Ulriks og Gyldenløves Bastioner, der lå omtrent, hvor Vester Voldgade løber i dag. "Kalveboderne" er det folkelige navn; kvarterets formelle navn var Frederiksholm.[1]

Navnet kom af, at Christoffer Valkendorf i 1577 forbød slagtning inde i København, og fik opført et slagtehus og 14 murede slagterboder uden for Vesterport.[2]

GodsbanegårdRediger

I 1880'erne forelå der planer om at anlægge en ny godsbanegård i Kalveboderne. Den åbnede dog først 30. september 1901, tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Under navnet "tre porte" var den i brug frem til den i 1960'erne afløst af en ny godsbanegård på det samme terræn.[3]

KilderRediger

  1. ^ Jens Fleischer: Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag, afsnit V "Vester Kvarter", København, 1985. Citeret på Selskabet for Københavns histories hjemmeside
  2. ^ Steffen Linvald (1979), Københavns hvornår skete det, Politikens Forlag, hentet 1. november 2018. 
  3. ^ https://user-9y8ca5x.cld.bz/VesterbrosPassage/70

Se ogsåRediger