Kanton Schwyz [ʃviːts] er en kanton i Schweiz. Hovedstaden hedder Schwyz ligesom kantonen. Kantonen ligger i det centrale Schweiz mellem Zürichsee, Zugersee og Vierwaldstättersee og grænser mod syd til Uri, mod vest til Luzern, mod nord til Zug og Zürich, mod nordøst til St. Gallen og mod øst til Glarus.

Schwyz
Tysk: Schwyz
Fransk: Schwytz
Italiensk: Svitto
Rætoromansk: Sviz
Våbnet til Schwyz
LandSchweiz Schweiz
StatusKanton
HovedbySchwyz
Sprogtysk (90 %)
Indbyggertal (2006)138.832
Areal908 km²
Befolkningstæthed153 pr. km²
ForkortelseSZ
Indtræden i edsforbundet1291
Højeste punkt2.802 m (Bös Fulen)
Geografisk placering
Kort som viser hvor i Schweiz Schwyz ligger
Bös Fulen, der er det højeste bjerg i Schwyz

Kantonen var en af de oprindelige tre kantoner, der i 1291 dannede Edsforbundet. Kantonen har også givet navn til hele det schweiziske edsforbund. I hele det tyske sprogområde blev kantonens navn i den højtyske form Schweiz anvendt om edsforbundet, mens kantonens egen udtale blev anvendt i det franske sprog som Suisse. På trods af ligheden mellem kantonen Schwyz' våben og staten Schweiz' våben er de opstået uafhængigt af hinanden.


Schweizisk geografiSpire
Denne artikel om Schweiz' geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

47°04′N 8°45′Ø / 47.07°N 8.75°Ø / 47.07; 8.75