Karel van Manders Gård

Historisk bygning i det indre København
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Karel van Mander. (Se også artikler, som begynder med Karel van Mander)

Karel van Manders Gård er en historisk bygning i Indre By i København. Den ligger ved Strøget med forhuset ud mod Østergade 15 og baghuse ud mod Lille Kongensgade.

Facaden af Karel van Manders Gård mod Østergade i 1884.
Bagsiden af Karel van Manders Gård ud til Lille Kongensgade i 1884.

Navn og historieRediger

 
Karel van Mander med sin familie, ca. 1646

Bygningen har sit navn, da den tjente som bolig for den nederlandske historie- og portrætmaler Karel van Mander III (1609-1670).

Gottlieb Schreck købte i 1775 Karel van Manders Gård og indrettede gården med en række klub- og koncertlokaler, hvor bl.a. Kongens Klub (oprindeligt Fichs Klub eller Selskabet i Mad. Schrecks Gaard) lejede sig ind. Selskabet fik navnet Kongens Klub ved kgl. resolution af 16. november 1782. Dette navn hang ved huset, der i lang tid beholdt navnet Kongens Klub, selv efter at klubben var flyttet omkring 1850.

Fra 1910 til 1942 husede Karel van Manders Gård antikvitets-, møbel- og kunstforretningen Ole Haslunds Hus, som var grundlagt af kunsthandleren Ole Haslund og hans kompagnon Svend Heyman.[1][2]

ArkitekturRediger

Forhuset blev opført i midten af 1600-tallet og forhøjet med en etage i 1918. Baghusene blev dels opført i midten af 1600-tallet, dels 1877-79. Hele bygningen blev fredet i 1918.

ReferencerRediger

  1. ^ Om Ole Haslunds Hus. Ole Haslunds Kunstnerfond. Besøgt 20. juni 2020.
  2. ^ Ole Georg Haslund på Gravsted.dk. Besøgt 20. juni 2020.

Se ogsåRediger

 Spire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 55°40′48″N 12°35′00″Ø / 55.6799°N 12.5834°Ø / 55.6799; 12.5834