Åbn hovedmenuen

Karl Alexander Müller

schweizisk fysiker
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel) er en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.

Nobel prize medal.svg Karl Alexander Müller
Karl Alexander Mueller.jpg
Karl Alexander Müller, 2001.
Personlig information
Født Karl Alexander Müller
20. april 1927 (92 år)
Basel, Schweiz
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted ETH Zurich
Medlem af Det slovenske akademi for videnskab og kunst,
National Academy of Sciences (fra 1989),
Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988),
Det polske videnskabernes akademi,
Ruslands VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysikerRediger på Wikidata
Fagområde FysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universität ZürichRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Dannie-Heineman-prisen (1987),
Marcel Benoist pris (1986),
Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987),
Fritz London Memorial Prize (1987),
Æresdoktor ved Universitetet i Genève med flereRediger på Wikidata
Nobelpris Nobel prize medal.svg  Nobelprisen i fysik 1987
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.

Müller er adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.