Kavli-prisen

norsk videnskabspris

Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab. Priserne uddeles af Kavli Foundation i samarbejde med Det Norske Videnskaps-Akademi og det norske undervisnings- og forskningsministerium (Kunnskapsdepartementet). Prisen består af 1 million US-dollars, en medalje og et diplom. Prisen blev uddelt første gang i 2008. Prisen er oprettet af den norskfødte amerikanske fysiker og forretningsmand Fred Kavli. Prismodtagerne udvælges af komiteer for hvert af de tre prisområder som ledes af norske videnskabsfolk og med internationale topforskere.[1]

Prismodtagere

redigér

Astrofysik

redigér
År Prismodtager Institution Land Begrundelse
2008 Maarten Schmidt California Institute of Technology   "for deres afgørende bidrag til forstårlse as kvasarernes natur"
  Donald Lynden-Bell Cambridge University  
2010 Jerry E. Nelson Lick Observatory, University of California, Santa Cruz   "for deres bidag til udviklingen af meget store kikkerter"
Raymond N. Wilson European Southern Observatory, Garching  
James Roger Angel Steward Observatory, University of Arizona  
2012   David C. Jewitt University of California, Los Angeles     "for opdagelse og beskrivelse af Kuiper-bæltet og dets største medlemmer, der medførte store fremskridt i forståelsen af vores planetsystems historie"
  Jane X. Luu Lincoln Laboratory, Massachusetts Institute of Technology    
  Michael E. Brown California Institute of Technology  
2014   Alan H. Guth Massachusetts Institute of Technology   "for at være banebrydende inden for teorien for kosmisk inflation"
  Andrei D. Linde Stanford University    
  Alexei A. Starobinsky Landau Institute for Theoretical Physics  
2016   Ronald W.P. Drever California Institute of Technology   "for den første påvisning af graviationsbølger"[2]
  Kip S. Thorne California Institute of Technology  
  Rainer Weiss Massachusetts Institute of Technology    
2018   Ewine van Dishoeck Leiden University   "for hendes kombinerede bidrag til astrokemi gennem observation, teori og laboratoriarbejde samt belysning af interstellare skyers livscyklus og dannelsen af stjerner og planeter"[3][4]
2020 Andrew Fabian University of Cambridge   "for hans banebrydende forskning inden for observationel röntgenastronomi, der dækker en bred vifte af emner fra gasstrømme i galaksehobe til supermassive sorte huller i hjertet af galakser"[5]
2022 Roger Ulrich University of California, Los Angeles, USA   "for deres banebrydende arbejde og lederskab i udviklingen af helio- og asteroseismologi"
  Jørgen Christensen-Dalsgaard Aarhus Universitet, Danmark  
Conny Aerts Katholieke Universiteit Leuven, Belgien  
2024   Sara Seager Massachusetts Institute of Technology     "for deres banebrydende arbejde med opdagelsen og beskrivelsen af exoplaneter og deres atmosfærer"
  David Charbonneau Harvard University    

Nanovidenskab

redigér
År Prismodtager Institution Land Begrundelse
2008 Louis Brus Columbia University   "for deres store indflydelse på udviklingen inden for nanovidenskab af nul- og endimensionale nanostrukturer i fysik, kemi og biologi"
  Sumio Iijima Meijo University  
2010   Donald Eigler IBM Almaden Research Center, San Jose   "for deres udvikling af hidtil usete metoder til at kontrollere stof på nanometerskala"
  Nadrian C. Seeman New York University  
2012   Mildred S. Dresselhaus Massachusetts Institute of Technology   "for hendes banebrydende bidrag til studiet af fononer, elektron-fonon-vekselvirkninger og termisk transport i nanostrukturer"
2014   Thomas W. Ebbesen University of Strasbourg     "for transformative bidrag til nano-optik, der har brudt med længe opretholdte overbevisninger om begrænsningerne af opløsningsevnen for optisk mikroskopi og billeddannelse"
  Stefan W. Hell Max Planck Institute for Biophysical Chemistry  
  John B. Pendry Imperial College London  
2016   Gerd Binnig IBM Zurich Research Laboratory   "for opfindelsen og realiseringen af atomkraftmikroskopi, et gennembrud inden for måleteknologi og nanoskulpturer, der fortsat har en transformativ indvirkning på nanovidenskab og teknologi"[6]
  Christoph Gerber University of Basel  
Calvin Quate Stanford University  
2018   Emmanuelle Charpentier Max Planck Institute for Infection Biology     "for opfindelsen af CRISPR-Cas9, et præcist nanoværktøj til redigering af DNA, hvilket forårsagede en revolution inden for biologi, landbrug og medicin"[7][4]
  Jennifer Doudna University of California, Berkeley  
  Virginijus Šikšnys Vilnius universitet  
2020   Harald Rose Universität Ulm   “for billeddannelse på sub-ångström skala og kemisk analyse ved hjælp af elektronstråler”[8]
Maximilian Haider CEOS GmbH  
Knut Urban Forschungszentrum Jülich  
  Ondrej Krivanek Nion Co    
2022 Jacob Sagiv Weizmann Institute of Science, Israel   “til selvmonterede monolag (SAM'er) på faste underlag; molekylære belægninger til kontrol af overfladeegenskaber“
Ralph Nuzzo University of Illinois at Urbana-Champaign, US  
David Allara Pennsylvania State University, US  
George M. Whitesides Harvard University, US  
2024   Robert S. Langer Koch Institute for Integrative Cancer Research, Massachusetts Institute of Technology   "for pionerarbejde med integration af syntetiske nanomaterialer med biologiske funktioner med henblik på anvendelse i biomedicin"
  Armand Paul Alivisatos University of Chicago  
  Chad A. Mirkin Northwestern University  

Neurovidenskab

redigér
År Prismodtager Institution Land Begrundelse
2008 Sten Grillner Karolinska Institute   "for opdagelser vedrørende den udviklingsmæssige og funktionelle logik af neurale kredsløb"
Thomas Jessell Columbia University    
  Pasko Rakic Yale University School of Medicine    
2010 Richard H. Scheller Genentech, South San Francisco, California   "for at opdage det molekylære grundlag for exocytose"
  Thomas C. Südhof Stanford University School of Medicine  
James E. Rothman Yale University  
2012 Cornelia Isabella Bargmann Rockefeller University   "til at belyse grundlæggende neuronale bevidsthedsmekanismer, som liger til grund for opfattelse og beslutning"
Winfried Denk Max Planck Institute for Medical Research  
  Ann M. Graybiel Massachusetts Institute of Technology  
2014   Brenda Milner Montreal Neurological Institute, McGill University   "for opdagelsen af specialiserede hjernenetværk til hukommelse og kognition"
  John O’Keefe University College London  
Marcus E. Raichle Washington University, St. Louis  
2016   Eve Marder Brandeis University   "for opdagelsen af mekanismer, der tillader erfaring og neural aktivitet at modellere hjernens funktion"[9]
Michael M. Merzenich University of California, San Francisco  
  Carla J. Shatz Stanford University  
2018 A. James Hudspeth Rockefeller University   "for deres videnskabelige opdagelser af de molekylære og neurale mekanismer inden for hørelsen"[10][4]
Robert Fettiplace University of Wisconsin–Madison    
Christine Petit Collège de France  
2020   David Julius University of California, San Francisco   “for deres transformative opdagelse af receptorer for temperatur og tryk”.[11]
Ardem Patapoutian Scripps Research og Howard Hughes Medical Investigator    
2022 Jean-Louis Mandel University of Strasbourg, Frankrig   “for banebrydende opdagelse af gener, der ligger til grund for en række hjernesygdomme“
Harry T. Orr University of Minnesota Medical School, USA  
Huda Zoghbi Baylor College of Medicine, USA    
Christopher A. Walsh Harvard Medical School, USA  
2024   Nancy Kanwisher Massachusetts Institute of Technology   "for opdagelsen af et stærkt lokaliseret og specialiseret system til repræsentation af neokortex hos mennesker og primater."
Winrich Freiwald Rockefeller University    
  Doris Ying Tsao University of California, Berkeley  

Eksterne henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Ingrid Spilde (10. september 2007), "Bakgrunn: Hva er Kavliprisene?", forskning.no (norsk), hentet 1. juni 2022
  2. ^ "2016 Kavli Prize in Astrophysics | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 2. juni 2016.
  3. ^ "2018 Kavli Prize in Astrophysics | www.kavliprize.org". Kavil Prize (engelsk). 31. maj 2018. Hentet 31. maj 2018.
  4. ^ a b c "Jennifer Doudna shares 2018 Kavli Prize in Nanoscience". Berkeley News (amerikansk engelsk). 31. maj 2018. Hentet 31. maj 2018.
  5. ^ "2020 Kavli Prize in Astrophysics". www.kavliprize.org (engelsk). 14. maj 2020. Hentet 27. maj 2020.
  6. ^ "2016 Kavli Prize in Nanoscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 2. juni 2016.
  7. ^ "2018 Kavli Prize in Nanoscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 31. maj 2018.
  8. ^ 2020 Kavli Prize in Nanoscience". www.kavliprize.org. 14 May 2020. Retrieved 27 May 2020.
  9. ^ "2016 Kavli Prize in Neuroscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 2. juni 2016.
  10. ^ "2018 Kavli Prize in Neuroscience | www.kavliprize.org". www.kavliprize.org. Hentet 31. maj 2018.
  11. ^ 2020 Kavli Prize in Neuroscience". www.kavliprize.org. 14 May 2020. Retrieved 27 May 2020.