Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst. Edda-kvadene har få kenninger, som derimod særpræger skjaldedigtningen.

Ordet "kenning" stammer fra norrønt kenna (= at kende, vide, navngive med en kenning), af den indoeuropæiske rod *gnō-.[1]

EksemplerRediger

 
Gosforth Cross-panelet menes at fremstille Hejmdal med Gjallarhornet.

Kenningen "apostlenes heste" kendes fra moderne dagligtale i betydningen "ben". Kameler kaldes ofte "ørkenens skibe". Et hovedafsnit i Snorres Edda hedder Skáldskaparmál (= Skjaldskabslære), en lærebog for skjalde med eksempler på mytologiske kenninger. Snorre fortæller, at "Hejmdals hoved" er en kenning for sværd; selv er han blevet gennemboret af en mands hoved, og derfor kaldes et hoved for "Hejmdals skæbne". "Hejmdals sværd" er ellers blevet benyttet af en skjald som betegnelse for "hoved".[2]

Guld kunne af skjaldene kaldes

Havet kunne omtales som

  • fiskenes seng
  • skibenes glatte sti
  • ringen om øerne
  • søkongens skråninger
  • hvalhuset
  • søbrusets land
  • Jordens blod
  • kystlinjens skummende øl

"Kampen" kunne omskrives til "sværdstævnet" eller "spydenes uvejr". Ulve kunne kaldes "Vidres hunde", hvor man måtte have kendskab til, at Vidre var ét af Odins navne. Ulvene tænktes at strejfe på slagmarkerne efter de faldne.[4]

Blandt andre kenninger kan nævnes

 
Egill Skallagrimsson fremfører sit digt til Erik Blodøkse stående.

Månen brugtes i flere kenninger. "Kampmåne" var en kenning for skjold; "øjenvippernes måne" var en kenning for "øje".[5] Ennimáni (= pandemåne) var også en kenning for "øje".[6]

I Beowulf-kvadet omtales blod som "kamp-sved", og døden som "sværdets søvn". Beowulfs navn var i sig selv en kenning; det betød "bi-ulv", som igen var en kenning for "bjørn".[7]

DrottkvættRediger

I drottkvætt-stilen er kenningerne tit kombinerede, så de enkelte led igen er omskrevet. Det gjorde det muligt at digtekvad så snørklede, at kun de allerklogeste hoveder – hvis overhovedet nogen – forstår dem. Den længste, overleverede kenning består af otte led. Kenningen nausta blakks hlémána gífurs drífu gimslöngvir [8] betyder oversat blot "kriger". En kortere kenning for "kriger" er "kampens træstamme". Eyvind Skaldaspillir hyldede kong Håkon den Gode med kenningen "Ales galtes stormbyges træstamme" - hvor "Ales galte" viser til sagnkongen Ales hjelm, der var kendt under navnet "Hildesvin" eller "Hildegalt". Det næste led blev dermed "hjelmens stormbyge", der var en kenning for "kamp" - en stormbyge af pile og spyd. Det tredje led blev dermed "kampens træstamme" - krigeren.[9]

En virtuos i brugen af kenninger var Eyvind Skaldaspillir. Dog er Egill Skallagrímsson den skjald, som har efterladt de fleste nydannelser og kenninger, som kan tilregnes en enkelt person, nok ikke uden forbindelse med, at forholdsvis megen af hans poesi er blevet bevaret. I hans digt Höfuðlausn (= "Hovedløsningen")[10] forekommer der f.eks. 21 ord, som ellers ikke er kendt. Det skyldes nok, at Eigill, enten han ville eller ej, måtte komponere et digt til ære for Erik Blodøkse. Opgaven var ham meget imod, og digtet lyder usædvanligt hult, selv for denne konge- og høvdingehyldingers æra. Det bødede han på med en usædvanlig opfindsomhed, hvad digtets ydre form angik, indbefattet mange smukke, nye ord. Det indfører også noget helt nyt i norrøn lyrik: Digtet har enderim,[11] ved siden af det traditionelle bogstavrim. Enderimet kan Egill have fået kendskab til fra kristen poesi han hørte under sine besøg i England.

ReferencerRediger

  1. ^ "Old Norse, from kenna, to know, to name with a kenning; see gnō- in Indo-European roots," citeret fra: http://www.thefreedictionary.com/kenning
  2. ^ http://docplayer.me/50304965-Viking-norsk-arkeologisk-arbok-bind-lx-oslo-1997-utgitt-av-norsk-arkeologisk-selskap.html
  3. ^ http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Tjurk%C3%B6-brakteat_1
  4. ^ Peter Hallberg: Epoker og diktere (s. 177), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979, ISBN 82-05-1663-6
  5. ^ http://www.asnc.cam.ac.uk/resources/mpvp/wp-content/uploads/2013/03/What-are-kennings.pdf
  6. ^ Peter Hallberg: Epoker og diktere (s. 187)
  7. ^ "Old English beo wulf, literally "bee-wolf," "a wolf to bees;" a kenning for "bear"," citeret fra: http://dictionary.reference.com/browse/beowulf
  8. ^ https://archive.org/stream/skrnirnt90islauoft/skrnirnt90islauoft_djvu.txt
  9. ^ Peter Hallberg: Epoker og diktere (s. 185)
  10. ^ Höfuðlausn kan umuligt have været digtet under de omstændigheder, som Egils saga beskriver. Men forskerne er enige om, at digtet faktisk er Egills værk, og dets versemål (runhenda) tyder på, at Egill har måttet komponere i en fart. Höfuðlausn er faktisk det første overleverede nordiske digt med enderim, hvis man undtager en enkelt strofe, som sagaen tilegner hans far, men dette sidste er omtvisteligt.
  11. ^ https://snl.no/Egil_Skallagrimsson

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger