Kifisos (Boiotien)
Kifisos (oldgræsk: Κήφισσος), eller Cephissus (græsk: Βοιωτικός Κηφισός) er en flod i Centralgrækenland. I græsk mytologi var flodguden Kephissos forbundet med denne flod. Floden har sit udspring ved Lilia i Fokis, på den nordvestlige skråning af bjerget Parnassos. Den løber mod øst over den boitiske slette og gennem byerne Amfikleia, Kato Tithorea og Orchomenos. Den løb indtil 1887 ud i Copaisøen,[1] , der da blev afvandet. Der er skabt et kunstigt udløb til Yliki-søen (det gamle Hylice) længere mod øst.[2]
Kifisos Cephissus Βοιωτικός Κηφισός flod | |
---|---|
Overblik | |
Land | Grækenland |
Løber igennem | Boiotien |
Koordinater | 38°25′56″N 23°14′43″Ø / 38.43222°N 23.24528°Ø |
Geografi | |
Udspring | Ved Lilea |
- højde | 300 moh. |
Udmunding | |
- sted | Ylikisøen |
- højde | 90 moh. m.o.h. |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 60 km |
Højde | 82 m |
Afvandingsareal | 2.420 km² |
Flodens løb i Centralgrækenland | |
Kifisos ved Orchomenos på et maleri af Edward Dodwell (1821) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Den antikke geograf Pausanias noterer en Thebisk fortælling om at at floden tidligere løb under et bjerg og ud i havet, indtil Herakles blokerede passagen og omdirigerede vandet til den orchomeniske slette.[3] Pausanias siger også, at lilæerne på bestemte dage kastede kager og andre hverdagsting i Cephissus, og at de ville dukke op igen i den kastaliske kilde.[4]
Kifisodalen er af strategisk betydning, da den forbinder det nordlige Grækenland via pas over bjergene Oeta og Kallidromo (herunder Thermopylæ ) til det sydlige Grækenland og Korinthbugten.[2] Som et resultat etablerede hertugdømmet Athen i den frankiske periode en kæde af forter og vagttårne langs flodens løb.
Kilder og henvisninger
redigér
- ^ Pausanias, Description of Greece 9.24.1
- ^ a b Koder, Johannes; Hild, Friedrich (1976). Tabula Imperii Byzantini, Band 1: Hellas und Thessalia (tysk). Vienna: Verlag der Österreichischen Akademie der Wissenschaften. s. 187. ISBN 3-7001-0182-1.
- ^ Pausanias, Description of Greece 9.38.7
- ^ Pausanias, Description of Greece 10.8.1