Kingston er en by i provinsen Ontario i Canada. Den ligger hvor Saint Lawrence-floden løber ud af Ontariosøen. I 2011 havde Kingston en befolkning på 123.363 og et areal på 451,17 km2.[1] Indbyggerne er hovedsageligt engelsksprogede.

Rådhuset i Kingston
Kingstons placering i Ontario
For alternative betydninger, se Kingston. (Se også artikler, som begynder med Kingston)

Kingston er et civilt og militært uddannelsescentrum og huser krigsskolen Royal Military College of Canada og Queen's University.

Historie redigér

Franskmanden Samuel de Champlain udforskede området, først i 1615 og derefter i 1673. Af de europæiske magter var det Frankrig som først tog Cataraqui, stedet hvor Kingston ligger, i besiddelse.[2] Stedet var strategisk beliggende, både militært og økonomisk. Franskmændene byggede Fort Frontenac. Briterne erobrede fortet i 1758 og i 1863 blev hele regionen afstået til Storbritannien. Stedet fik navnet King's Town efter kong Georg 3. af Storbritannien.

I 1832 blev Kingston og Ottawa forbundet med Rideaukanalen, og dette satte skub i byens økonomiske udvikling. Fra 1841 og et par år fremover var Kingston hovedstad i provinsen Canada.[2] Byen fik jernbane i 1856.

Militære institutioner redigér

Canadas første militærakademi, Royal Military College of Canada (RMC), blev etableret på Point Frederick i Kingston i 1874 og tog de første kadetter ind i 1876.[3]

McNaughton Barracks, tidligere Camp Barriefield, er en anden militærbase i byområdet.

Uddannelse redigér

I 1841 blev Queen's College at Kingston grundlagt af den presbyterianske kirke. Institutionen udviklede sig til Queen's University.[4]

St. Lawrence College ligger også i byen.

Referencer redigér

  1. ^ "Census Profile", Census Canada.
  2. ^ a b "Kingston", The Canadian Encyclopedia.
  3. ^ "Royal Military College of Canada", The Canadian Encyclopedia.
  4. ^ "Queen's University", The Canadian Encyclopedia.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 44°14′N 76°30′V / 44.23°N 76.5°V / 44.23; -76.5