Åbn hovedmenuen

Kirke Hyllinge

by på Hornsherred

Koordinater: 55°42′22″N 11°54′0″Ø / 55.70611°N 11.90000°Ø / 55.70611; 11.90000 Kirke Hyllinge er en by på den sjællandske halvø Hornsherred med 2.261 indbyggere (2019)[1], beliggende 21 km sydvest for Frederikssund, 25 km nordvest for Roskilde, 16 km øst for Holbæk og 14 km nord for kommunesædet Kirke Hvalsø. Byen hører til Lejre Kommune og ligger i Region Sjælland.

Kirke Hyllinge
Skolen Hallen
KirkeHyllingeSkole.jpg KirkeHyllingeHallen.jpg
KirkeHyllingeGadekær.jpg
Gadekæret
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Lejre Kommune
Sogn Kirke Hyllinge Sogn
Postnr. 4070 Kirke Hyllinge
Demografi
Kirke Hyllinge by 2.261[1] (2019)
Kommunen 27.775[1] (2019)
 - Areal 240,07 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.lejre.dk

Kirke Hyllinge hører til Kirke Hyllinge Sogn. Kirke Hyllinge Kirke lå oprindeligt 1 km sydvest for landsbyen, men nu er byen vokset sammen med kirken.

FaciliteterRediger

Kirke Hyllinge Skole har 460 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 81 ansatte. Skolen har SFO'en Stjerneskuddet for 0.-3. klasse, klubben Pilen for 4. klasse og klubben Sølvpilen for 5.-8. klasse.[2]

Hyllinge Børnehave er normeret til 66 børn i alderen 3-6 år.[3] Børnehuset Ammershøj har ca. 60 børn mellem ½ og 6 år, fordelt på 4 aldersinddelte grupper.[4]

Ældrecentret Ammershøjparken har 5 huse med hver 10 lejligheder på ca. 40 m².[5]

Kirke Hyllinge har 3 supermarkeder, 2 pizzeriaer, lægehus og bibliotek.

IdrætsforeningenRediger

Kirke Hyllinge Hallen er en kommunal hal i forbindelse med Kirke Hyllinge Skole. Kirke Hyllinge Idrætsforening (KHIF) bruger hallen og gymnastiksalen til badminton, håndbold og gymnastik. Hallen benyttes også til indendørs fodbold og tennis. KHIF blev dannet i 1959 ved sammenlægning af de lokale idrætsforeninger i Kirke Hyllinge, Karleby og Kyndeløse. I 1964 blev der opført et klubhus ved idrætspladsen, og i 1974 blev hallen indviet. I 1984 fik foreningen også rådighed over den gamle jernbanestation på Stationsvej 14. Den havde efter lukningen af Sjællandske Midtbane fungeret som kommunekontor i Hyllinge-Lyndby sognekommune og efter kommunalreformen i 1970 som rådhus i Bramsnæs Kommune indtil 1976. Så blev den ungdomsklub med navnet "Station 14" indtil 1984, hvor KHIF overtog den. Foreningen har også 4 tennisbaner og en skydebane, og med disse faciliteter kan den også tilbyde cykelmotion, løb & powerwalk, triathlon, styrketræning og skydning. Men da man er nødt til at booke plads i udenbys haller, har man et stærkt ønske om at få en hal mere i byen.

HistorieRediger

LandsbyenRediger

I 1898 beskrives Kirke-Hyllinge således: "Kirke-Hyllinge (gml. Form: Hiwlwinge) med Kirke, der dog ligger omtr. ½ Fjerdingvej fra Byen, Præstegd., Skole, Forskole, Mølle og Andelsmejeri"[6]

JernbanenRediger

Kirke Hyllinge fik jernbanestationSjællandske midtbane, som på strækningen Hvalsø-Frederikssund var i drift 1928-36.[7] Det var den danske jernbanestrækning, der har haft kortest levetid, så den fik ikke særlig stor betydning for byens udvikling. Det lave målebordsblad, som er tegnet efter nedlæggelsen af banen, viser af nye faciliteter kun telefoncentral, lægebolig og vandværk.

En høj banedæmning på godt 200 m er bevaret mellem Sæbyvej og Elverdamsvej.

NoterRediger

Eksterne kilder/henvisningerRediger