Klaus Bechgaard
Klaus Bechgaard (5. marts 1945 - 7. marts 2017[1]) var en dansk kemiker og professor på Københavns Universitet, der er kendt for at være en af de første kemikere i verden, der har syntetiseret en række organiske ladningsoverførselskomplekser og demonstreret deres superledende evner,[2] hvilket er årsagen til, at det bliver kaldt Bechgaard-salte. Disse salte er superledende ved meget lave temperaturer.[3]
| Klaus Bechgaard | |
|---|---|
| Født |
5. marts 1945  København, Danmark |
| Død |
7. marts 2017 (72 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet |
| Medlem af |
Videnskabernes Selskab, Académie des sciences |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, kemiker |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Den første ukonventionelle superleder bestod af et organisk materiale, som blev opdaget af Bechgaard og Denis Jerome i 1979.[4] Denne opdagelse genererede stor opmærksomhed i internationale videnskabelige kredse, og i en periode var han en af de mest citerede videnskabsfolk i den videnskabelige litteratur. Han blev nomineret til nobelprisen i kemi for sin opdagelse, men modtog aldrig prisen. Han var medlem af Videnskabernes Selskab.
Bechgaard forskede også i polymerer og nanoteknologi.
Uddannelse og karriere redigér
Bechgaard blev uddannet i organisk kemi fra Københavns Universitet i 1969. Han fik derefter en licentiatgrad i kemi i 1973 samme sted. Han blev hefter ansat som lektor på universitet, og arbejde som sådan i perioden 1974-1984, hvorefter han blev ansat som forskningsprofessor frem til 1989.
Herefter blev han udnævnt som professor i organisk kemi. I 1993 blev han leder af afdelingen for faststoffysik og kemi på Risø. I perioden 2001-2003 ledede han nanoteknologiprogrammet på Risø, der var et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. I 2004 blev han ansat som professor i kemi og leder af Kemisk Institut på Københavns Universitet. Han var ansat her indtil sin død.[5]
Han skrev omkring 370 videnskabelige artikler og tog syv patenter.
Hæder redigér
- Priser
Bechgaard har modtaget følgende priser:[6]
- 1981: HN-prize
- 1986: B.S. Friedmann-prize, University of California
- 1987: Director Ib Henriksen's Foundation Research award
- 1990: Macintosh Research award
- 1991: Hewlett Packard Europhysics prize
- 1997: NKT scientific prize
- 2000: EU Descartes prize
- 2008: Hartmann Foundation memorial prize
- Udnævnelser
- 1983: medlem af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
- 1983: medlem af Videnskabernes Selskab
- 2002: medlem af Académie des sciences
Udvalgte publikationer redigér
- D. Jérome, A. Mazaud, M. Ribault, K. Bechgaard, Superconductivity in a synthetic organic conductor: (TMTSF)2PF6], J. Phys. Lett. (Paris) 41, L95 (1980).
- K. Bechgaard, K. Carneiro, M. Olsen, F. Rasmussen and C.S. Jacobsen, Zero-pressure organic superconductor: di-(tetramethyltetraselenafulvalenium)-perchlorate [(TMTSF)2ClO4], Phys. Rev. Lett. 46, 852 (1981).
Se også redigér
Referencer redigér
- ^ Dødsannonce for Klaus Bechgaard
- ^ Ny rekord: Superledning ved 203 kelvin. Ingeniøren. Hentet 23/10-219
- ^ The Physics of Organic Superconductors and Conductors, A.G. Lebed (Ed.), (Springer Series in Materials Science , Vol. 110, 2008), ISBN 978-3-540-76667-4
- ^ Jérôme D., Mazaud A., Ribault M., and Bechgaard K., "Superconductivity in a synthetic organic conductor (TMTSF)2PF6," Journal de Physique Lettres 41, 4 (1980): L95-98
- ^ Klaus Bechgaard tilbage som professor på KU. Ingeniøren. Hentet 23/10-2019
- ^ KLAUS BECHGAARD: MED HJÆLP FRA KONGEN. kemifokus.dk. Hentet 23/10-2019