Klaus Kjellerup

dansk komponist, tekstforfatter, musiker og producent

Klaus Kjellerup (født 27. april 1954Frederiksberg) - også kendt som Klaus K, er en dansk komponist, tekstforfatter, journalist, musiker og producer. Han er sangskriver og kapelmester i Danser med Drenge og redaktør af gruppens website.[1]

Klaus Kjellerup
KKLILLEB.JPG
Klaus Kjellerup ca. 2007
Information
Født Klaus Kjellerup
27. april 1954 (66 år)
København Rediger på Wikidata
Oprindelse Frederiksberg Danmark
Genre Rock
Pop
Reggae
Beskæftigelse Musiker
Sangskriver
Journalist
Aktive år 1976 -
Pladeselskab Glad Grammofon
Associeret med Danser med Drenge
Tøsedrengene
Den Gule Negl
Pakhus 1
Eksterne henvisninger
Danser med Drenge
Klaus K Blog

KarriereRediger

Kjellerup dannede i 1978 gruppen Tøsedrengene med barndomsvennen Henrik Stanley Møller. Inden da var han bassist i 70'er fusionsorkesteret Pakhus 1. [2] Han forlod Tøsedrengene i 1983.[3]

I 1991 stiftede han Danser med Drenge med afdøde Philippa Bulgin. Som afløser efter hendes død i 1994 valgte han Rie Rasmussen, som er forsanger i gruppen i dag.[4]

Kjellerup blev uddannet journalist i 1982, og arbejdede i 80'erne som journalist på Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, DR og Nordisk Film. Sideløbende med sin journalistiske karriere udgav han tre album i eget navn.

Siden Tøsedrengenes start har han fået udgivet ca. 125 danske sange.[5] Til kendteste hører "Sig du ka' li' mig" og "Ud under åben himmel", skrevet med Anne Dorte Michelsen i Tøsedrengene – desuden hans egne sange fra Danser med Drenge: "Hvorlænge vil du ydmyge dig?", "Er der nogen i himlen?", "Aldrig undvære dig" og latino-sangen "En dejlig morgen" fra filmen Min søsters børn, som han skrev med Morten Trier, alias Jazzy H. Enkelte af hans sange er oversat og udgivet i Spanien, Latinamerika og Sydafrika.

Kjellerup er stifter og leder af selskabet Glad Grammofon, som står bag Danser med Drenges drift og har udgivet gruppens album siden år 2000.

Han skrev desuden musik til en række TV-reklamer og TV-programmer i 1980'erne, bl.a. kendingsmelodierne til TV-programmet Eleva2ren, og til Lykkehjulet sammen med producer Jesper Ranum.[6]

Sammen med kunstnerne Kim Larsen, Thomas Helmig og Johnny Madsen dannede han i 2008 det såkaldte "friheds-band" Den Gule Negl i protest mod statens indgreb i borgernes frihedsrettigheder, specielt rygeloven fra august 2007, som gjorde det kriminelt at ryge tobak på private danske arbejdspladser og restaurationer. Gruppen indspillede og udgav Kim Larsens sang Hold dig på måtten i 2008 og lavede også sangen på video.

Siden da har han skrevet artikler om frihed, tobak og rygeforbud på Klaus K blog [7] og på netavisen 180grader.[8] I 2010 skrev han desuden til spalten Vrisne gamle mænd på bagsiden af Ekstra Bladet.

DiskografiRediger

TøsedrengeneRediger

Egne albumRediger

Danser med DrengeRediger

Musik for andreRediger

  • PAYSANO - the lost studio tapes 1977 - m. Pakhus 1 (1977)
  • Rejseholdet - m. Frede Nordbrink, Caroline Henderson & Frank Arnesen (1986)
  • Du sir dit hjerte er hårdt som sten - single m. Søs Fenger & Lars Muhl (1987)
  • Eleva2ren tv-kending (1988)
  • Lykkehjulet tv-kending - m. Jesper Ranum (1988)
  • Diverse tv-reklame jingler (1988-1991)
  • Sange til div. kunstnere, Anne Dorte M, Lis Sørensen, BeePop, Bamse m.fl. (1983-2007)
  • Hugo er en skærmtrold - m. Jesper Ranum & Philippa Bulgin (1991)
  • Hold dig på måtten - m. Den Gule Negl (2008)

MusikvideoerRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger