Knud Rasmussen-klassen

Knud Rasmussen-klassen er en af Søværnets skibsklasser. Klassen og det første skib i klassen er opkaldt efter den dansk/grønlandske polarforsker Knud Rasmussen. De to andre skibe i klassen er også opkaldt efter kendte polarforskere, nemlig Ejnar Mikkelsen og Lauge Koch.

Knud Rasmussen-klassen
HDMS Knud Rasmussen (P570) ved Flådestation Korsør Foto: Flemming Sørensen
HDMS Knud Rasmussen (P570) ved Flådestation Korsør
Foto: Flemming Sørensen
Klasseoversigt
TypeInspektionsfartøj
Bruger(e) Søværnet
VærftKarstensens Skibsværft, Skagen
Byggeperiode20052016
Planlagte enheder3
Byggede enheder3
Operative enheder3
Tekniske data
Deplacement1.720 tons
Længde71,80 meter
Bredde14,60 meter
Dybgang5,00 meter
FremdriftB&W ALPHA 8L27/38 på hver 2720 kW ved 800 rpm.
Fart17 knob
Rækkevidde3.000 sømil
Besætning18 mand (kapacitet til 43)
SensorpakkeFuruno navigationsradarer
Terma Scanter 4100 kombineret luft- og overfladevarslingsradar
Saab CEROS 200 ildledelsesradar
Artilleri1× 76 mm OTO Melare Super Rapido M/85
Småvåben2× 12,7 mm tungt maskingevær M/50 (TMG)
MissilerForberedt til 12× RIM-162 Evolved Sea Sparrow
Torpedoer2× dobbelt udskydningsapparat til MU90 antiubådstorpedo
FlyfaciliteterHelikopterdæk
Mindre både om bordRHIB 7 meter
RHIB 4,8 meter
LCP-klassen

Skibene er beregnet til at operere i Nordatlanten, men er tillige udrustet med 2 StanFlex-containerpositioner, der gør dem i stand til at deltage i internationale operationer. Knud Rasmussen-klassens opgaver er blandt andet fiskeriinspektion, søredning, suverænitetshævdelse, søopmåling og isbrydningsopgaver. Skibene er bygget med et helikopterdæk, men ikke med en hangar, så enhederne vil ikke være i stand til at medbringe egen helikopter. Der kan derimod foretages en "Rotors running refueling" (RRR, udtales Triple-Romeo, dvs. optankning mens motoren kører og der stadig er rotation på helikopterens rotorer) eller helikopteren kan forblive på skibet i en kortere periode. Helikopteren kan derved udvide sin rækkevidde og udholdenhed betragteligt. Design og udvikling til skibene er foretaget af Søværnets Materielkommando, der i 1987 blev slået sammen med hærens og flyvevåbnets tilsvarende afdelinger. Klassens skibe har næsten samme deplacement som de tidligere inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen; knap 1.800 tons.

Karstensens Skibsværft var Knud Rasmussen benævnt nybygning nr. 400, Ejnar Mikkelsen var benævnt nybygning nr. 401 og Lauge Koch var benævnt nybygning 428. Alle skrogene til klassen blev bygget i Polen, hvor skrogarbejdet blev udført og propel og motor monteret. Skibene blev derefter bugseret til Skagen. Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen blev samlet ved Stocznia Pólnocna-værftet (Det nordlige værft), og Lauge Koch blev samlet ved CRIST-værftet, begge placeret i Gdansk.

I forsvarsforliget 2013-2017 blev man enige om at indkøbe et tredje skib i Knud Rasmussen-klassen som erstatning for den aldrende inspektionskutter Tulugaq, den sidste af de tre inspektionskuttere af Agdlek-klassen fra 1979.[1]. Skibet blev bestilt sidst i november 2013[2], og det var ligeledes Karstensens skibsvært i Skagen, der producerede det nyeste skib i klassen. Skibet blev leveret til Søværnet i december 2016.[3]

Skibe i klassen

redigér
Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
P570 Knud Rasmussen 21. november 2005 19. oktober 2006 18. februar 2008 Lagmand Jóannes Eidesgaard I tjeneste OVFG
P571 Ejnar Mikkelsen 10. november 2006 1. juli 2007 16. januar 2009 Landstingsformand Ruth Heilmann I tjeneste OVFH
P572 Lauge Koch 12. maj 2014 20. april 2015 11. december 2016 Forsvarsminister Peter Christensen I tjeneste OVFI

Flex-systemet

redigér

Knud Rasmussen-klassen er baseret på samme StanFlex-koncept som Flyvefisken-klassen, der bygger på modulære containere. Skibene kan derfor bruge de samme containere som mange af Søværnets øvrige skibe. Dermed er der skabt en stor fleksibilitet samt muligheden for at flytte containere mellem skibsklasserne. Knud Rasmussen-klassen er bygget med to containerpositioner: En position på skibets fordæk, den anden på agterdækket agten for overbygningen. Disse positioner vil kunne blive brugt til at bevæbne skibene med kanon, MU90 antiubådstorpedoer og RIM-162 Evolved Sea Sparrow missiler når og hvis behovet skulle opstå.

Kontrovers

redigér

I september 2017 kunne DR2 berette, at det polske skibsværft brugte nordkoreanske tvangsarbejdere. Dermed har Danmark formentlig indirekte sendt penge til det nordkoreanske regime.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ "Forsvarsministeriet.dk: Aftale på forsvarsområdet 2013-2017" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. april 2013. Hentet 24. januar 2013.
  2. ^ "Forsvaret bestiller nyt skib til fremtidens opgaver ved Arktis". soldaternyt.dk. 4. december 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "karstensens.dk: Nybygning 428". Arkiveret fra originalen 14. juni 2015. Hentet 12. juni 2015.
  4. ^ dr.dk: Dansk krigsskib bygget med hjælp fra nordkoreanske tvangsarbejdere

Eksterne henvisninger

redigér