Åbn hovedmenuen

Knudshoved Odde

halvø nordvest for Vordingborg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Knudshoved (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Knudshoved)
Knudshoved Odde omkring 1900

Knudshoved Odde er en halvø, sydøst for Karrebæksminde Bugt i Smålandsfarvandet, der går cirka 15 km mod nordvest fra sydsjælland i nærheden af Vordingborg. Den deles ved Draget, (som overskylles ved højvande), og den yderste spids, som hovedsageligt er overdrev, hedder Knudshoved, og den inderste Knudshoved Odde, hvor også Knudskov ligger. Mod nord ligger Avnø Fjord, og syd for halvøen møder Storstrømmen Smålandsfarvandet. Ud for vestenden strækker Knudshoved Rev sig cirka 3 kilomerter ud, med en vanddybde på ned til 2 meter, og længere mod vest ligger Venegrunde og Kirkegrund.

Den yderste del af odden blev fredet i 1952,[1] som en del af fredningen Orekysten og udsigt ved Rosenfeldt Gods.[2] Den er nu del af Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, og er både habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og ramsarområde. [3]

KlokkefrøerRediger

I 2019 iværksatte Miljøstyrelsen i samarbejde med Vordingborg Kommune og Rosenfeldt Gods med en stor redningsaktion for de truede klokkefrøer, hvis ynglevandhuller her ødelægges af saltvand. Projektet skal derfor etablere 25 klimasikre vandhuller på højereliggende steder. Projektet financierers bl.a. med midler fra EU’s LIFE pulje, der bidrager med knap 23 milioner kr og Miljø- og Fødevareministeriet ved Miljøstyrelsen der bidrager med omkring 13 milioner kroner. Målet er at skabe et nyt naturområde med vandhuller til klokkefrøerne på 184 hektar. Projektet vil også gavne andre padder, krybdyr og fugle. Blandt fuglene vil især klyde, terner, rødrygget tornskade og spidsand have gavn af projektet, der omfatter 100 hektar nye overdrev, strandenge og ferske enge.[4]

Arkæologiske kulturerRediger

Knudshoved Odde rummer mange spor efter rensdyrjægere – de første mennesker i Danmark[kilde mangler]. Efter at isen trak sig tilbage for over 14.000 år siden, var Danmark en arktisk ørken. Om foråret og efteråret vandrede tusindvis af rener gennem landskabet mellem deres sommer- og vinterkvarter, og under denne vandring passerede de Knudshoved Odde[kilde mangler]. Derfor var Knudshoved Odde et attraktivt sted at være.

Flinteredskaber viser, at der var tale om jægere fra Brommekultur, Federmesserkultur og Ahrensburgkultur.

Arkæologer fra Sydsjællands Museum har udgravet flere bopladser, to på Knudshoved Odde, heriblandt de klassiske lokaliteter Rundebakke og Eskebjerg[kilde mangler].

Eksterne kilder og henvisningerRediger