Kojo Musah

dansk sprinter

Kojo Musah (født den 15. april 1996[1]) er en dansk sprinter. Han har vundet fire guldmedaljer fra danmarksmesterskaber, herunder to indendørs. Han løber for Aarhus 1900.[1]

Kojo Musah
Født 15. april 1996 (28 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Atletikudøver Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I 2019 satte Musah sammen med Andreas Trajkovski, Frederik Schou-Nielsen og Tazana Kamanga-Dyrbak ny dansk rekord på 4 x 100 meteren med 39,61 sekunder.[2] Året efter den 15. februar 2020 satte han ny dansk rekord på 60 meter med 6,61 sekunder.[3] Han løb 200 meter i 2020 på den hurtigste danske tid i 24 år.[4] Ved EM i indendørs atletik 2021 kvalificerede han sig til finalen på 60 meter, hvor han blev nummer otte og sidst.[5]

Sammen med Simon Hansen, Tazana Kamanga-Dyrbak og Frederik Schou-Nielsen forbedrede Musah den danske rekord i 4×100 meterløb ved VM i stafet i 2021, hvor kvartetten overraskende blev nummer fire i tiden 39,06 sekunder. Finalepladsen ved VM gav også kvalifikation til OL 2020 (afholdt i 2021).[6]

I juni 2021 slog han Kristoffer Haris danmarksrekord på 100 m på 10,26 sekunder, da han ved et stævne i Tjekkiet løb på 10,17 sekunder.[7] Rekorden forbedrede han samme måned i Odense til 10,14 sekunder,[8] og selvom tiden ikke opfyldte det direkte kvalifikationskrav til OL 2020, rakte den til en så høj placering på verdensranglisten, at han kom med til OL på denne måde.[9] Ikke siden Leo Jørgensen i OL 1928 har en dansker deltaget på 100 meter ved OL. I det indledende heat den 31. juli 2021 løb han 10,20 hvilket blev til en femteplads der ikke rakte til en kvalificering. Det var på trods af at han havde heatets hurtigste reaktionstid på 126 millisekunder.[10]

Privat redigér

Musahs mor er fra Danmark, hans far fra Ghana. Kojo Musah har haft ophold på Galtrup Efterskole, Vesterlund Efterskole og Vejstrup Efterskole[11] og har tidligere været pædagogmedhjælper.[12]

Referencer redigér

  1. ^ a b Kojo Musah, Statletik 2.0, hentet 9. marts 2021
  2. ^ Jørn, Christian (24. august 2019), Herrestafetlandshold på 4x100m beviser potentialet med ny dansk rekord, arkiveret fra originalen 26. oktober 2020, hentet 6. marts 2021
  3. ^ 'Dynamit-Haris’ danske rekord er slået, TV 2
  4. ^ Aarhus-løber chokerer med vanvittig tid: "Det havde jeg slet ikke regnet med!", Lokalavisen.dk, 5. august 2020, arkiveret fra originalen 26. februar 2021, hentet 6. marts 2021
  5. ^ Jørn, Christian (7. marts 2021), Kojo Musah kom hele vejen til finalen på 60m til EM, dansk-atletik.dk, arkiveret fra originalen 10. marts 2021, hentet 9. marts 2021
  6. ^ Schmidt, Asbjørn Højris (3. maj 2021), Landsholdet forventer mere efter historisk dansk stafetweekend: 'Potentiale til at løbe hurtigere', dr.dk, hentet 27. juli 2021
  7. ^ "Kojo Musah sætter dansk rekord på 100 meter", Berlingske, Ritzau, 15. juni 2021, hentet 27. juli 2021
  8. ^ Christiansen, Dennis Bjerre (27. juni 2017), "Nærmer sig OL: Århusiansk sprinter satte (igen) dansk rekord på 100 meter", Århus Stiftstidende, hentet 27. juli 2021
  9. ^ Jørn, Christian (5. juli 2021), Historisk stort dansk atletikhold udtaget til OL, dansk-atletik.dk, arkiveret fra originalen 9. juli 2021, hentet 27. juli 2021
  10. ^ "Athletics - Round 1 - Heat 7 Results". Arkiveret fra originalen 31. juli 2021. Hentet 31. juli 2021.
  11. ^ https://www.vejstrup.dk/
  12. ^ Funder, Anders (6. januar 2021), Danmarks hurtigste har endelig lært at styre raseriet: ’Før sortnede det bare’, DR

Eksterne henvisninger redigér