Kommunalvalget i Slesvig-Holsten 2023

Kommunalvalget i Slesvig-Holsten blev afholdt den 14. maj 2023. Valgdeltagelsen lå på 49,4 procent

Der blev valgt medlemmer til både kommunalbestyrelser og kredsdage for en periode på fem år[1].

Valgret

redigér

Personer, der er statsborgere i et EU-land, er fyldt 16 år på valgdagen og har boet i delstaten i mindst tre måneder, har valgret. Modsat forbunds- og landdagsvalget er der ikke en spærregrænse på 5 procent.

Resultatet af valget

redigér

Det landsdækkende valgresultat tager kun hensyn til valget til kredsdagene og byrådene i de kredsfrie kommuner (→ Kiel, Lübeck, Flensborg og Neumünster), men ikke til valget til de øvrige kommunalbestyrelser. Det henvises til, at partiet SSW kun opstiller i delstatens nordlige del, i Sydslesvig.

Ligesom ved landdagsvalget 2022 blev CDU med 33,8 procent af stemmerne (trods en tilbagegang på 1,3 procent sammenlignet med kommunalvalget i 2018) største parti ved valget. Socialdemokraterne fik 19,4 procent (3,9 procent tilbagegang), miljøpartiet De Grønne 17,7 procent (1,2 procent fremgang), det liberale FDP 6,8 procent (0,1 procent fremgang), AfD 8,1 procent (2,6 procent fremgang), den dansk-frisiske SSW 4,4 procent (2,1 procent fremgang) og venstrepartiet Die Linke 2,1 (1,8 procent tilbagegang). Lokallisterne fik 3,8 procent[2][3].

Valgresultatet i kredsene og kredsfrie kommuner 2023
Parti Procent Stemmer
valgdeltagelse 49,4 1.177.972
CDU (Kristdemokraterne) 33,8 393.522
SPD (Socialdemokraterne) 19,4 225.348
Bündnis 90/Die Grünen (Grønne) 17,7 206.251
FDP (Liberale) 6,8 79.254
Alternative für Deutschland (nationalkonservativt) 8,1 94.687
Sydslesvigsk Vælgerforening 4,4 50.783
lokallister / borgerlister 3,8 43.707
Die Linke 2,1 24.282
Freie Wähler (Frie Vælgere) 2,1 23.905
dieBasis 0,9 10.732
Die Partei (satireparti) 0,6 6.740
Volt 0,2 1.779
Zukunft 0,1 756
Die Humanisten 0,0 91
DKP 0,0 38
EzB 0,0 467

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ "Delstaten Slesvig-Holsten: Kommunalvalg: lovgrundlag". Arkiveret fra originalen 8. marts 2023. Hentet 10. marts 2023.
  2. ^ Statistikstyrelsen: Informationen zu den Kommunalwahlen in Schleswig-Holstein am 14. Mai 2023
  3. ^ Flensborg Avis: Overblik: Sådan endte kommunalvalget 2023