På et stabskort markeres et kompagni med en streg, samt eventuelt dets alfanumeriske betegnelse

Et kompagni (afledt af (Latin): companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt mellem 100 og 200 soldater, der er samlet i et antal delinger. Flere kompagnier udgør en bataljon. I artilleriet betegnes et kompagni som regel batteri. Hos rytteriet og pansertropperne betegnes beredne enheder henholdsvis egentlige kampvognsenheder som eskadroner.

DanmarkRediger

I den danske hær er et kompagni (forkortet: KMP) en enhed af klassen underafdeling (UAFD), og der går 4-5 kompagnier til en bataljon/afdeling. Chefen for kompagniet har rang af kaptajn eller major – i forbindelse med udsendelse af enheder vil graden så godt som altid være major. Næstkommanderende er typisk en premierløjtnant eller kaptajn.


Se ogsåRediger

  Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.