Koneløb eller koneløft (finsk: eukonkanto) er en konkurrence, hvor hver mandlig deltager skal tilbagelægge en strækning, mens han bærer på sin kvindelige holdkammerat. Som sport blev koneløb introduceret i Sonkajärvi i Finland. Der er årligt blevet afholdt verdensmesterskab i disciplinen i denne by siden 1995. Præmien til vinderne er kvindens vægt i øl.

Historie redigér

En finsk legende fortæller, at røveren Herkko Rosvo-Ronkainen, der levede i en skov i slutningen af 1800-tallet, og tog sammen med sine kammerater rundt i omegnen og plyndrede beboerne. Der er tre forklaringer på forbindelsen til koneløb. Første teori går ud på, at Rosvo-Ronkainen og hans mænd især skulle have røvet mad og kvinder, og kvinderne tog de på ryggen, mens de flygtede med deres bytte. En anden teori går ud på, at Rosvo-Ronkainen trænede sine mænd til at blive hurtigere og stærkere ved at lade dem bære store og tunge sække på ryggen, hvilket efterhånden skulle have udviklet sig til en sport på grund af det hårde arbejde (udholdenhed) og styrkelse af musklerne, hvilket indgår i mange sportsgrene.[1][2] Tredje teori går ud på, at unge mænd skulle have sneget sig ind i nabolandsbyer og der stjæle andre mænds koner, som de så bagefter gjorde til deres egne koner.[3]

I 1992 begyndte man at afholde et årligt nationalt mesterskab i disciplinen i Sonkajärvi, og to-tre år senere blev konkurrencen udvidet til også at omfatte udlændinge, og den blev dermed beskrevet som verdensmesterskab.[4][5]

Sporten er udover i Finland også repræsenteret i lande som Estland, USA, Australien, Irland, Kina, Japan, Kenya, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Danmark.[6][5][7]

Regler redigér

Den oprindelige bane lå i uvejsomt, klippefyldt terræn med hegn og bække, der skulle forceres. Det er senere blevet ændret af hensyn til deltagernes sikkerhed, så klipper er udskiftet med sand, bækkene er udskiftet med en vandgrav, mens hegnet er ændret til en bom. De følgende regler er fastlagt af regelkomiteen for Internationale Koneløbskonkurrencer:[6]

  • Den officielle længde af banen er 253,5 m.
  • Banen har to "tørre" forhindringer (bomme) og en "våd" (vandgrav, cirka 1 m dyb).
  • Kvinden, der bæres, kan være mandens kone, nabokone eller en kvinde, han har fundet et andet sted. Hun skal dog være mindst 17 år.
  • Kvindens minimumvægt skal være 49 kg. Hvis hun vejer mindre, skal bære på en rygsæk med en vægt, så den samlede vægt er 49 kg.
  • Alle deltagere skal have det sjovt.
  • De eneste hjælpemidler, der kan anvendes, er et bælte for manden og en hjelm for kvinden.
  • Konkurrencen foregår i heats med to deltagerhold i hvert heat.
  • Hver deltager er selv ansvarlig for egen sikkerhed og - hvis nødvendigt - forsikring.
  • Deltagerne skal overholde instruktionerne, der gives af konkurrencens arrangører.
  • Der er kun én kategori ved verdensmesterskabet, og vinderne er det par, der gennemfører banen på hurtigste tid.
  • Der er ekstrapræmier til det mest underholdende par, det bedste kostume og den stærkeste mand.

Teknik redigér

Der er basalt set tre forskellige måder at bære sin kone på: Hun rider på ryggen af manden, hun slænges over skulderen (brandmandsteknik), eller hun kan hænge med hovedet ned og benene om halsen, mens hun holder fast med hænderne om hans talje (Estland-stilen).

Mesterskaber redigér

Verdensmestre redigér

Verdensmesterskabet afholdes fast hvert år i juli måned i Sonkajärvi, Finland.

  • 2017 – Taisto Miettinen (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland), 68 sekunder.
  • 2016 – Dimitriy Sagal (Rusland) og Anastasia Loginova (Rusland).
  • 2015 – Ville Parviainen (Finland) og Sari Viljanen (Finland).
  • 2014 – Ville Parviainen (Finland) og Janette Oksman (Finland).
  • 2013 – Taisto Miettinen (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).[8]
  • 2012 – Taisto Miettinen (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).
  • 2011 – Taisto Miettinen (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).[9]
  • 2010 – Taisto Miettinen (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).[10]
  • 2009 – Taisto Miettinen (Finland) og Kristiina Haapanen (Finland).[10]
  • 2008 – Alar Voogla (Estland) og Kirsti Viltrop (Estland).[11]
  • 2007 – Madis Uusorg (Estland) og Inga Klauso (Estland), 61,7 sekunder.[12]
  • 2006 – Margo Uusorg (Estland) og Sandra Kullas (Estland), 56,9 sekunder.[13]
  • 2005 – Margo Uusorg (Estland) og Egle Soll (Estland), 59 sekunder.[14]
  • 2004 – Madis Uusorg (Estland) og Inga Klauso (Estland), 65,3 sekunder.[15]
  • 2003 – Margo Uusorg (Estland) og Egle Soll (Estland), 60,7 sekunder.[16]
  • 2002 – Meelis Tammre (Estland) og Anne Zillberberg (Estland), 63,8 sekunder
  • 2001 – Margo Uusorg (Estland) og Birgit Ullrich (Estland), 55,6 sekunder.[17]
  • 2000 – Margo Uusorg (Estland) og Birgit Ullrich (Estland),[18] 55,5 sekunder (verdensrekord).
  • 1999 – Imre Ambos (Estland) og Annela Ojaste (Estland), 64,5 sekunder.
  • 1998 – Imre Ambos (Estland) og Annela Ojaste (Estland), 69,2 sekunder.[19]
  • 1997 – Mikkel Christensen (Finland) og Tiina Jussila (Finland), 65 sekunder.[20]

Andre mesterskaber redigér

Der afholdes også regionale og nationale mesterskaber i koneløb. Nordamerikanske mesterskaber har været afholdt siden 1999[21] og australske mesterskaber siden 2006.[22]

Referencer redigér

  1. ^ Davis, Julia (9. juli 2012). "A Brief History of the Wife Carrying World Championships". mentalfloss.com. Hentet 23. januar 2018.
  2. ^ English, Nick (16. november 2016). "Wife Carrying Is the Latest Strength Sport for Couples". barbend.com. Hentet 23. januar 2018.
  3. ^ "Wife Carrying World Championship in Finland". biginfinland.com. Hentet 23. januar 2018.
  4. ^ "Wife Carrying in North America". wife-carrying.org. Hentet 23. januar 2018.
  5. ^ a b "Finsk mand og kone sejrede for fjerde gang i VM ved koneløb". Politiken. Ritzau. 7. juli 2012. Hentet 23. januar 2018.
  6. ^ a b Ronca, Debra. "What are wife-carrying contests?". howstoffworks.com. Hentet 23. januar 2018.
  7. ^ Milsgaard, Mikkel (21. juli 2015). "Dansk par til VM i koneløb". Ude og Hjemme. Hentet 23. januar 2018.
  8. ^ "Finland hosts annual wife-carrying world championships". The Daily Telegraph. 10. juli 2013.
  9. ^ "Wife-carrying team defends title". The Age. 3. juli 2011.
  10. ^ a b "Wife-carrying championships: Finnish pair clinch title for second year running". Daily Mail. 7. maj 2010.
  11. ^ "Wives in Finland worth their weight in beer". Canada.com. 6. juli 2008. Arkiveret fra originalen 8. januar 2012. Hentet 5. juli 2010.
  12. ^ "Estonia dominates wife-carrying championships". ABC News. 10. juli 2007. (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ "Estonians reign at wife-carrying championships". ABC News Online. Reuters. 2. juli 2006. Arkiveret fra originalen 7. marts 2007. Hentet 11. juli 2010.
  14. ^ "Estonians snatch world wife-carrying title again". ABC News Online. Reuters. 3. juli 2005. Hentet 11. juli 2010.
  15. ^ "Estonian carries 'wife' to glory". BBC News. 4. juli 2004. Hentet 11. juli 2010.
  16. ^ "Estonians romp home in wife-carrying contest". Cape Times. 7. juli 2003. Hentet 11. juli 2010.
  17. ^ Vinha, Laura (14. juli 2001). "Estonians on top in wife-carrying race". Independent Online. Hentet 11. juli 2010.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  18. ^ "Estonia's clean sweep at wife-carrying". BBC News. 2. juli 2000. Hentet 11. juli 2010.
  19. ^ Huuhtanen, Matti (4. juli 1998). "Estonians take double victory in international wife carrying contest". Highbeam.com. Associated Press. Arkiveret fra originalen 4. november 2012. Hentet 11. juli 2010.
  20. ^ "Finn carries the day – and his wife – in unique race". Philadelphia Inquirer. 6. juli 1997. Hentet 11. juli 2010.
  21. ^ "Maine couple wins North American Wife Carrying Championship at Sunday River Ski Resort". theskichannel.com. 9. oktober 2010. Arkiveret fra originalen 3. marts 2018. Hentet 23. januar 2018.
  22. ^ St Clair, Jeanti (23. oktober 2009). "Wife carrying makes its mark in Australia". news.com.au. Hentet 23. januar 2018.