Kongerækken
"Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.
| Kongeriget Danmark | ||||||||||||||||||||
 Denne artikel er en del af: | ||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
|
Andre lande • Politik |
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Egentlig burde kongerækken nok begynde engang i det 7. eller 8. århundrede, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden ikke kendes med sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstilles. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.
Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige forbliver uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud.
Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..
Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.[note 1]
Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.
Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler og krønikeskriveren Adam af Bremens værk dog beviser eksistensen af ca. 20 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle, var konge fra i hvert fald 930'erne og til ca. 958. Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.
Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.[1]
Konger før Gorm den GamleRediger
Uddybende artikel: Forhistoriske danske kongerGorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:[kilde mangler] Før man nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.[kilde mangler]
Nyere tiders historieforskning i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 15 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet.[note 2] Adam af Bremens værk medtager 5 andre konger fra 900-tallet.[note 3]
Men man lader ofte være med at medtage disse 20 konger i kongerækken, dels fordi man normalt anvender kongehusets kongerække,[1] der følger traditionen med Gorm den Gamle; og også fordi der er uklarhed over, hvorvidt disse konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.
De danske kongers kontrol af "Danernes mark"Rediger
Mange historikere mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Harald erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)
Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland.[2] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").
Teorien om Haralds Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet ruiner efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling. Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.[3]
Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger de fleste at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, der bruger ordet "Danmark" om deres riger.
Knud 1.Rediger
Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.[4]
Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:
Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud[1], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.
KongerækkenRediger
Kongerækken gælder disse områder:
- Kongeriger:
- Danmark (Indtil 1380)
- Danmark og Norge (1380-1387) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
- Kalmarunionen (1387-1536) (Danmark, Norge (inkl. Færøerne, Island og Grønland) og Sverige (til 1523) (inkl. Finland)
- Danmark-Norge (1536-1814) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
- Danmark (Fra 1814) (inkl. Færøerne og Grønland og indtil 1918 Island)
- Kongeriget Island (1918-1944)
- Hertugdømmer og grevskaber:
- Slesvig (indtil 1864)
- Grevskabet Holsten (1448-1474)
- Hertugdømmet Holsten (1474-1864) inklusiv Ditmarsken (1559-1864)
- Grevskabet Oldenburg (1667-1773)
- Hertugdømmet Lauenburg (1815-1864)
JellingdynastietRediger
Uddybende artikel: JellingdynastietJellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.
Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.[note 4] Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter, men de fleste portrætter i afsnittet er ikke samtidige (normalt fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
|---|---|---|---|---|---|
| Knud 1. / (Hardeknud) |
.jpg) ikke-samtidigt |
Engang i løbet af 800-tallet.
|
Ukendt | Engang i løbet af første halvdel af 900-tallet (før 936) |
Ukendt |
| Gorm den Gamle |  ikke-samtidigt |
Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918.[5]
|
Ukendt (Nævnes første gang i 936) |
Kan være død 958 |
Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke |
| Harald Blåtand |  ikke-samtidigt |
Fødselsår: ? Søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod |
Konge 958 ved Gorm den Gamles død fungerede som regent (eller medkonge ?) i adskillige år af faderen Gorms alderdom |
Død 1. november år 985, 986 eller 987[6] |
Angiveligt begravet i Roskilde Domkirke[7] (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde) |
| Svend Tveskæg |  ikke-samtidigt |
Ca. 960 Søn af Harald Blåtand og Gunhild eller Tove |
Konge 986 eller 987[8] ved Harald Blåtands død |
Død 3. februar 1014 i Lincoln i England ca. 54 år gammel |
Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark "som han selv havde ladet opføre" |
| Harald 2. | ,1646,Albert-Haelwegh.jpg) ikke-samtidigt |
Ca. 996/98 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen |
Konge 1014 ved Svend Tveskægs død |
Død ca. 1018[9] ca. 20-22 år gammel |
Ukendt |
| Knud den Store |
.jpg)
|
Ca. 995 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen |
Konge 1019 efter Harald 2.s død |
Død 12. november 1035 i Shaftesbury i Dorset ca. 40 år gammel |
Begravet i domkirken i Winchester. |
| Hardeknud |  ikke-samtidigt |
1018 i England Søn af Knud den Store og Emma af Normandiet |
Konge 1035 ved Knud den Stores død[10] |
Død 8. juni 1042 i England ca. 24 år gammel |
Begravet i domkirken i Winchester. |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt)Rediger
Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
|---|---|---|---|---|---|
| Magnus den Gode |  ikke-samtidigt |
1024 i Norge Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild. Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827) |
Konge 1042 ved Hardeknuds død[11] |
Død 25. oktober 1047 på Sjælland ca. 23 år gammel |
Ukendt gravsted. Mindetavle ved Nidarosdomen i Trondheim[12] |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
Jellingdynastiet (igen)Rediger
Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.
Den eneste person i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt han nedstammer fra Svend Estridsen, er den holstenske greve Gerhard 3., der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var rigsforstander og pantelensherre i Danmark. Kilderne om denne greves forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at han godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
|---|---|---|---|---|---|
| Svend Estridsen | 
|
Ca. 1019 el. 1020 Søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter |
Konge 1047 ved Magnus den Godes død[13] |
Død 28. april 1076[14][15][16] på gården Søderup ved Aabenraa ca. 56-57 år gammel |
Begravet i Roskilde Domkirke[7] |
| Harald Hen |
 ikke-samtidigt |
Ca.1040 el. 1041[17] Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 1076 ved Svend Estridsens død Udråbt til konge i 1076 på landstinget på Sjælland |
Død 17. april 1080 39-40 år gammel |
Begravet i Dalby Kirke i Skåne. |
| Knud den Hellige |  ikke-samtidigt |
Ca. 1042 el. 1043[18]
|
Konge 17. april 1080 ved Harald Hens død |
Myrdet 10. juli 1086 i Odense 43-44 år gammel |
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense |
| Oluf Hunger |  ikke-samtidigt |
Ca. 1050 Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 10. juli 1086 ved Knud den Helliges død[19] |
Død 1095 ca. 45 år gammel |
|
| Erik Ejegod |  ikke-samtidigt |
Mellem 1055 og 1060[20]
|
Konge 18. august 1095 ved Oluf Hungers død |
Død 10. juli 1103 på Cypern[21] 43-48 år gammel |
Begravet på Cypern. (Mindetavle) |
| Niels |  ikke-samtidigt |
Ca. 1065 Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 1104 ved buddet om Erik Ejegods død[22] |
Død 25. juni 1134 i Slesvig ca. 69 år gammel |
Begravelsessted er ukendt, men det antages at kunne være Slesvig Domkirke |
| Erik Emune |  ikke-samtidigt |
Ca. 1090 Illegitim søn af Erik Ejegod |
Konge 25. juni 1134 ved kong Niels død[23] |
Dræbt 18. september 1137 på tingmøde i Urnhoved ved Ribe ca. 47 år gammel |
Begravet i Ribe Domkirke |
| Erik Lam |  ikke-samtidigt |
Mellem ca. 1110[24] og 1120 Søn af Håkon Sunnivasson (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod) |
Konge 1137 ved Erik Emunes død |
1146 Abdicerede på grund af sygdom. Død 27. august 1146 i Odense mellem ca. 36 og 46 år gammel |
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[25] |
| Svend Grathe |  ikke-samtidigt |
Ca. 1125 Illegitim søn af Erik Emune |
Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store Konge på Sjælland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Knud 5. og Valdemar den Store[26] |
Dræbt 23. oktober 1157 af en bonde i en mose tæt ved Slaget på Grathe Hede mod Valdemar den Store ca. 32 år gammel |
Begravet ved Grathe Kapel[27] |
| Knud 5. | 
|
Ca. 1125 el. 1129 Søn af Magnus den Stærke og Rikissa af Polen |
Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Svend Grathe og Valdemar den Store[28] |
Dræbt 9. august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca. 28-32 år gammel |
|
| Valdemar den Store |  ikke-samtidigt |
14. januar 1131 Søn af Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod |
Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til især Svend Grathe Konge over hele Danmark 23. oktober 1157 ved Svend Grathes død[29] |
Død 12. maj 1182 i Vordingborg 51 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Knud 6. | 
|
1162 el. 1163[30] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk |
Konge 12. maj 1182 ved Valdemar den Stores død |
Død 1202 39-40 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Valdemar Sejr | 
|
9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170[31] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk |
Konge 12. november 1202 ved Knud 6.s død |
Død 27. eller 28. marts[31] 1241 i Vordingborg 70 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Erik Plovpenning | 
|
1216 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal |
Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241 ved Valdemar Sejrs død[32] |
Dræbt 9. eller 10. august 1250[33] af Abel i Slesvig ca. 34 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Abel |  ikke-samtidigt |
Ca. 1218 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal[34] |
Konge 10. august 1250 ved Erik Plovpennings død |
Dræbt 29. juni 1252 på Ejderstedt ca. 34 år gammel |
Begravet i Slesvig Domkirke |
| Christoffer 1. |  ikke-samtidigt |
1219 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal |
Konge 29. juni 1252 ved Abels død[35] |
Død 29. maj 1259[36] ca. 40 år gammel |
Begravet i Ribe Domkirke |
| Erik Klipping | 
|
1249 på Lolland Søn af Christoffer 1. og Margrete Sambiria |
Konge 29. maj 1259 ved Christoffer 1.s død[37] |
Dræbt 22. november 1286[38] i Finderup i Jylland ca. 37 år gammel |
Begravet i Viborg Domkirke |
| Erik Menved | 
|
1274 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg |
Konge 22. november 1286 ved Erik Klippings død[39] |
Død 13. november 1319[40] ca. 45 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted |
| Christoffer 2. | 
|
29. september 1276 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg[41] |
Konge 1. periode 25. januar 1320 hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død |
Afsat 1326 |
|
| Valdemar 3. |
-tegnet-af-Poul-Steffensen,1913.jpg) ikke-samtidigt |
1314 eller 1315[42]
|
Konge 7. juni 1326 Hyldet på landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2.s afsættelse |
Abdicerede, 1329 som 15-16 årig Død ca. 1364 49-50 år gammel |
Ukendt |
| Christoffer 2. |
|
Konge 2. periode 1329 efter Valdemar 3.s abdikation |
Død 2. august 1332[43][44] i Nykøbing Falster[45][44] 55 år gammel |
Begravet i Sorø Klosterkirke | |
| Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340. | |||||
| Valdemar Atterdag | 
|
Ca. 1320 el. 1321[46]
|
Udråbt til konge 23. juni 1340 på Viborg landsting |
Død 24. oktober 1375 på Gurre Slot ved Helsingør[47] 54-55 år gammel |
Begravet i Sorø Klosterkirke |
| Oluf 2. | .jpg) ikke-samtidigt |
December 1370[48] Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6. |
Konge 1376 efter Valdemar Atterdags død |
Død 3. august 1387 på Falsterbohus[49] 16 år gammel |
Begravet i Sorø Klosterkirke |
| Margrete 1. |
|
Forår 1353 på Søborg Slot. Datter af Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig |
Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376. Regent 23. august 1387 ved Olavs død. Fra 23. juli 1396 samregent med Erik af Pommern[50] |
Død 28. oktober 1412 (af pest ?) på sit skib i havnen i Flensborg 59 år gammel |
Begravet i Roskilde Domkirke |
| Erik af Pommern |
 ikke samtidigt |
1382 Søn af hertug Vartislav 7. af Pommern og Maria af Mecklenburg |
Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[51] | Afsat og forvist. 23. juni 1439 Død 3. maj 1459 i Pommern ca. 77 år gammel |
Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo[52], Polen |
| Christoffer af Bayern | 
|
26. februar 1416 eller 1418[53] Søn af hertug Johan af Pfalz og Erik af Pommerns søster Katarina af Pommern |
Konge 9. april 1440 valgt efter kong Eriks afsættelse[54] |
Død 6. januar 1448 i Helsingborg i Skåne 31-32 år gammel |
Begravet i Roskilde Domkirke |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
Huset OldenborgRediger
Uddybende artikel: Oldenborgske slægtI løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.
Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
|---|---|---|---|---|---|
| Christian 1. | 
|
1426 Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten |
Konge 1. september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns død |
Død 21. maj 1481 på Københavns Slot 55 år gammel |
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Hans | .jpg)
|
2. februar 1455 på Aalborghus Slot i Ålborg Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg |
Konge 21. maj 1481 ved Christian 1.s død |
Død 20. februar 1513 på Aalborghus Slot 58 år gammel |
Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense |
| Christian 2. | 
|
1. juli 1481 på Nyborg Slot i Nyborg Søn af kong Hans og Christine af Sachsen |
Konge 20. februar 1513 ved kong Hans' død |
Afsat og forvist 13. april 1523 Død 25. januar 1559 77 år gammel i fængsel på Kalundborg Slot på Sjælland |
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[55] |
| Frederik 1. | 
|
7. oktober 1471 på Haderslevhus Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg |
Konge 13. april 1523 ved Christian 2.s afsættelse |
Død 10. april 1533 på Gottorp Slot 61 år gammel |
Begravet i Slesvig Domkirke |
| Christian 3. | 
|
12. august 1503 på Gottorp Slot Søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg |
Valgt til konge 4. juli 1534 efter Frederik 1.s død |
Død 1. januar 1559 på Koldinghus i Kolding 55 år gammel |
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 2. | .jpg)
|
1. juli 1534 på Haderslevhus Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg |
Konge 1. januar 1559 ved Christian 3.s død |
Død 4. april 1588 i Antvorskov Kloster 53 år gammel |
Begravet i Christian 1.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Christian 4. | 
|
12. april 1577 på Frederiksborg Slot Søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg |
Konge 4. april 1588 ved Frederik 2.s død |
Død 28. februar 1648 på Rosenborg Slot 70 år gammel |
Begravet i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 3. | 
|
18. marts 1609 på Haderslevhus Søn af Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg |
Konge 6. juli[56] 1648 ved Christian 4.s død |
Død 9. februar 1670 på Københavns Slot 60 år gammel |
Begravet i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Christian 5. | 
|
15. april 1646 på Duborg Slot i Flensborg Søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg |
Konge 9. februar 1670 ved Fredrik 3.s død |
Død 25. august 1699 på Københavns Slot 53 år gammel som følge af en jagtulykke året forinden |
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke |
| Frederik 4. | 
|
11. oktober 1671 på Københavns Slot Søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel |
Konge 25. august 1699 ved Christian 5.s død |
Død 12. oktober 1730 på Odense Slot 59 år gammel |
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke |
| Christian 6. | 
|
30. november 1699 på Københavns Slot Søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow |
Konge 12. oktober 1730 ved Frederik 4.s død |
Død 6. august 1746 på Hirschholm Slot 46 år gammel |
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 5. | 
|
31. marts 1723 på Københavns Slot Søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach |
Konge 6. august 1746 ved Christian 6.s død |
Død 14. januar 1766 på Christiansborg Slot i København 42 år gammel |
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Christian 7. | 
|
29. januar 1749 på Christiansborg Slot Søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien |
Konge 14. januar 1766 ved Fredrik 5.s død |
Død 13. marts 1808 i Rendsborg 59 år gammel |
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 6. | 
|
28. januar 1768 på Christiansborg Slot Søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien |
Regent 14. april 1784 ved Christian 7.s sygdom Konge 13. marts 1808 ved dennes død |
Død 3. december 1839 på Amalienborg i København 71 år gammel |
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Christian 8. | 
|
18. september 1786 på Christiansborg Slot Søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Konge 3. december 1839 ved Frederik 6.s død |
Død 20. januar 1848 på Amalienborg 61 år gammel |
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 7. | 
|
6. oktober 1808 på Amalienborg Søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Konge 20. januar 1848 ved Christian 8.s død |
Død 15. november 1863 i Glücksborg 55 år gammel |
Begravet i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet |
Huset GlücksburgRediger
Uddybende artikel: Glücksburgske slægtI midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks' søn Frederik af Hessen, der var oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.
I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Død | Begravet |
|---|---|---|---|---|---|
| Christian 9. | 
|
8. april 1818 på Gottorp Slot Søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel |
Konge 15. november 1863 efter Frederik 7.s død |
Død 29. januar 1906 på Amalienborg slot 87 år gammel |
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 8. | 
|
3. juni 1843 i Det Gule Palæ i København Søn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel |
Konge 29. januar 1906 ved Christian 9.s død |
Død 14. maj 1912 i Hamborg 68 år gammel |
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Christian 10. | 
|
26. september 1870 på Charlottenlund Slot Søn af Frederik 8. og Louise af Sverige-Norge |
Konge 14. maj 1912 ved Frederik 8.s død |
Død 20. april 1947 på Amalienborg slot 76 år gammel |
Begravet i Christian 9.s kapel i Roskilde Domkirke |
| Frederik 9. | 
|
11. marts 1899 på Sorgenfri Slot Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine |
Konge 20. april 1947 ved Christian 10.s død |
Død 14. januar 1972 i København 72 år gammel |
Begravet på Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke |
| Margrethe 2. | 
|
16. april 1940 på Amalienborg Datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid |
Regerende dronning 14. januar 1972 ved Frederik 9.s død |
||
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Død | Begravet |
TronfølgerRediger
| Navn | Billede | Født | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Kronprins Frederik | 
|
26. maj 1968 på Rigshospitalet Søn af Margrethe 2. og Prins Henrik | |||
| Navn | Billede | Født |
Tronfølgen (udover tronfølgeren)Rediger
| Navn | Billede | Født | Myndig | Fulde navn |
|---|---|---|---|---|
| Prins Christian | 15. oktober 2005
på Rigshospitalet søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Christian Valdemar Henri John | ||
| Prinsesse Isabella | 21. april 2007
på Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Isabella Henrietta Ingrid Margrethe | ||
| Prins Vincent | 8. januar 2011
på Rigshospitalet søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Vincent Frederik Minik Alexander | ||
| Prinsesse Josephine | 8. januar 2011
på Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Josephine Sophia Ivalo Mathilda | ||
| Prins Joachim | 
|
7. juni 1969
på Rigshospitalet søn af Margrethe 2. og Prins Henrik |
07.06.1987 | Joachim Holger Waldemar Christian |
| Prins Nikolai | 28. august 1999
på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra |
28.08.2017 | Nikolai William Alexander Frederik | |
| Prins Felix | 22. juni 2002
på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra |
Felix Henrik Valdemar Christian | ||
| Prins Henrik | 4. maj 2009
på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie |
Henrik Carl Joachim Alain | ||
| Prinsesse Athena | 24. januar 2012
på Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie |
Athena Marguerite Françoise Marie | ||
| Prinsesse Benedikte | 
|
29. april 1944
på Amalienborg slot datter af Frederik 9. og dronning Ingrid |
29.04.1962 | Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid |
Efter regeringstidRediger
 Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidige længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III. Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot. |
Frederik 6. var Danmarks næstlængst regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med. |
 Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende mandlige monark og den fjerdelængst regerende danske monark. |
 Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige. |
| Christian 7. var en af Danmarks længst regerende monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne. |
.jpg) Den nuværende monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret i over 45 år |
 |
 Christian 10. fik regeret mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge. |
| Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere 35 år |
 Erik Menved er nr. 11 i rækken af længst regerende (nr. 10 siden Harald Blåtand i 900-tallet) med 32 år |
 Oluf 2. besad kongeværdigheden i godt 11 år og er dermed måske den længst regerende af de konger, der døde før de fyldte 30 år |
Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været mange borgerkrige i den danske kongerækkes historie (eks. mellem Svend Estridsens sønner), og mange kongemord, hvilket, nogen steder, har ført til en del temmelig lave regeringlængder; den nederste på listen (af konger der har regeret siden Gorm d. Gamle), Abel regerede kun lidt under 2 år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.
Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.
*) Frederik 6. regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.
**) Valdemar den Store var enekonge i 24 år og 201 dage fra d. 23. oktober 1157 og indtil sin død d. 12. maj 1182.
***) Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.
Den nuværende monarkRediger
Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:
- 4. september 2027, i en alder af 87, vil hendes regeringstid opnå Frederik 6.s samlede regentperiode på 55 år og 233 dage.
- 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark, Christian 4.
StamtræRediger
Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge
Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget.
Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.
JellingdynastietRediger
Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.
Oldenborgske slægtRediger
Glücksburgske slægtRediger
Kongemagtens styreformer gennem tidenRediger
(Til venstre Christian 9., til højre Frederik 8., bagerst Christian 10. og forrest Frederik 9.)
Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være valgt og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.
ValgkongedømmeRediger
Uddybende artikler: Danmarks forhistorie, Danmarks historie (1047-1397) og 1397-1536)Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt[61]; og de danske konger hævdede da også at stamme fra Skjold, der skulle have været søn af den nordiske gud Odin (derfor kaldte de danske konger sig undertiden skjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.
Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sin mor og ikke sin far,[62] og Margrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.
Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland og Skånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. En sådan deling skete i 1154, da Svend Grathe, Knud 5. og Valdemar den Store delte riget mellem sig.
Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd[61], men i 1200-tallet blev Rigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I 1282 under Erik Klipping blev håndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.[63]
Kongens magt var på det tidspunkt meget indskrænket, da adelen, i form af håndfæstninger, satte grænser for kongens midler.
ArvekongedømmeRediger
Indførelsen af EnevældenRediger
Uddybende artikler: Enevælde og Danmarks historie (1660-1814)I 1660 efter Anden Karl Gustav-krig indkaldte kong Frederik 3. til stændermøde 8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieret gejstlighed og borgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning. 8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskære adelens privilegier. 13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskrive Enevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I 1665 blev Kongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.[64]
Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.
Indførelsen af Konstitutionelt monarkiRediger
Uddybende artikler: Danmarks historie (1814-1848) og (1848-1901)Efter revolutionsbølgerne i Europa (især i Frankrig) i 1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.
Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt. Desuden har monarken siden 1909 været den, der udnævnte de kongelige undersøgere, der er blevet benyttet i forbindelse med forhandlinger om dannelsen af en ny regering efter et folketingsvalg.
FodnoterRediger
- ^ Dog var den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle eller dennes far.[kilde mangler]
- ^ De 15 konger hed Harald, Sigfred, Godfred, Hemming, Anulo, Reginfred, Harald Klak, (4 unavngivne), Horik 1., Horik 2., Sigfred og Halvdan
- ^ De 5 konger hed Helge, Olaf, Chnob, Sigerik og Hardeknud (hvoraf to, Gnupa og Sigtryg de såkaldte "Hedeby-konger"), også nævnes på Hedeby-stenene); missionærbiografien Willibrords levned nævner en enkelt konge (ved navn Ongendus).
- ^ Det er normalt kun i dansk sammenhæng, den Oldenborgske slægt bliver regnet som en gren af Jellingdynastiet. I andre udenlandske (f.eks. tyske) sammenhænge regner man den for et selvstændigt kongehus, da den nedstammer fra Jellingdynastiet gennem to kvindelige led og ikke i direkte mandlig (agnatisk) linje.[kilde mangler]
- ^ Forskellige kilder er indbyrdes uenige om, hvem der skal udlægges som Hardeknuds/Knud 1.'s far. Foruden disse modstridende meldinger, har forskelige forfattere gennem tiden givet bud, der ikke nødvendigvis fuldt ud støtter sig på egentlige kildeudsagn.
KilderRediger
- ^ a b c Kongerækken på kongehusets hjemmeside
- ^ danmarkshistorien.dk :: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
- ^ Gorm og Tyre | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7
- ^ danmarkshistorien.dk :: Gorm den Gamle -958
- ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Blåtand ca. 958-987
- ^ a b Stilling side 298
- ^ danmarkshistorien.dk :: Svend Tveskæg ca. 987-1014
- ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Svendsen -1018
- ^ danmarkshistorien.dk :: Hardeknud 1020-1042
- ^ danmarkshistorien.dk :: Magnus den Gode 1024-1047
- ^ Magnus den Gode på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Svend Estridsen ca. 1019-1076
- ^ Sven II Estridsen på gravsted.dk
- ^ Ræder, J.G.F.: Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner, Kjøbenhavn, 1871 (s. 202)
- ^ Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016 (s. 38)
- ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Hén ca. 1040-1080
- ^ danmarkshistorien.dk :: Knud den Hellige ca. 1042-1086
- ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf Hunger 1050-1095
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Ejegod ca. 1060-1103
- ^ Erik I Ejegod på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Niels 1065-1134
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Emune ca. 1090-1137
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Lam ca. 1110-1147
- ^ Danske Kongegrave I af Karin Kryger ISBN 8763507811 s. 234
- ^ danmarkshistorien.dk :: Svend Grathe -1157
- ^ fortidsmindeguide.dk :: Grathe Kapel og kongers kampe
- ^ danmarkshistorien.dk :: Knud 5. Magnussen -1157
- ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar den Store 1131-1182
- ^ danmarkshistorien.dk :: Knud 6. 1163-1202
- ^ a b Valdemar II Sejr på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 4 Plovpenning 1216-50
- ^ Erik IV Plovpenning på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Abel ca. 1218-1252
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 1 ca. 1219-1259
- ^ Christoffer I på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 5 Klipping 1249-1286
- ^ Erik V Klipping på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Menved 1274-1319
- ^ Erik VI Menved på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2. 1276-1332
- ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar 3. Eriksen 1315-1364
- ^ Christoffer II på gravsted.dk
- ^ a b S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-), 1964/1978, side 36
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2., 1276-1332
- ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar Atterdag ca. 1321-1375
- ^ Valdemar IV Atterdag på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf, konge af Danmark 1376-1387, konge af Norge 1380-1387
- ^ Oluf II på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Margrethe 1 1353-1412
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik af Pommern ca. 1382-1459
- ^ Erik VII af Pommern på gravsted.dk
- ^ Christoffer III på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 3. af Bayern 1416-48
- ^ Christian II på gravsted.dk
- ^ Frederik 3. | Gyldendal - Den Store Danske "Hyldingen i Danmark fandt sted i Kbh. den 6.7., samme dag underskrev F. sin endelige håndfæstning, og først derefter var han konge."
- ^ Adam af Bremen
- ^ Sønder Vissing-stenen 1
- ^ Historia Norvegiæ
- ^ Knýtlingesaga
- ^ a b Kongevalg | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Fra valgkongedømme til arvekongedømme ‐ Kongehuset | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Håndfæstning | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Statsomvæltningen 1660 | Gyldendal ‐ Den Store Danske
LitteraturRediger
- Fabricius, Knud (1944). Danmarks konger, København: Jespersen og Pio
- Lauring, Palle (1961). Regis Daniae – Danske konger på mønter og medaljer, København: Høst & Søn.
- Paludan-Müller, Caspar (1971). De første konger af den Oldenborgske slægt, København: C.A. Reitzels Forlag
- Lauring, Palle (1990). Danmarks konger, 2. udgave, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29042-9
- Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-5772-7
- Nielsen, Kay (1998). Danmarks konger og dronninger, 3. udgave, Askholm. ISBN 978-87-90721-00-8
- Lauring, Palle (1998). Danske konger og dronninger, København: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29483-0
- Stilling, Niels Peter (2000). Politikens bog om Danmarks kirker, København: Politikens Forlag. ISBN 87-567-6059-0
- Bisgaard, Lars (2004). Danmarks konger og dronninger, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-02972-7
- Olsen, Rikke Agnete (2005). Kongerækken, København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-595-2525-8
- Turèll, Chili (1. maj 2005). Danske konger & dronninger – En Illustreret Hurtig-Guide, Gudrun. ISBN 978-87-7976-121-6
- Aamund, Jane (10. april 2007). Bag damen stod en Christian – Uhøjtidelige portrætter af kongerækkens Christianner og de kvinder, de levede med., 3. udgave, Købanhavn: Høst & Søn. ISBN 978-87-14-29481-6
- Nielsen, Kay (9. november 2007). Danmarks kongelige familier i 1000 år, Askholm. ISBN 978-87-91679-09-4
- Falbert, Bent (28. oktober 2008). Kongerækken forfra og bagfra, København: Ekstra Bladets Forlag. ISBN 978-87-7731-315-8
- Krambs, Karsten (2009). Vikingetidens konger, Underskoven. ISBN 978-87-92467-21-8
- Hartmann, Nils (2010). Historien om Danmarks konger og dronninger fortalt for børn, København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-08732-1
- Dehn-Nielsen, Henning (2010). Danmarks konger og regenter, 3. udgave, København: Bogforlaget Frydenlund. ISBN 978-87-7887-930-1
Eksterne henvisningerRediger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Kongerækken – Kongehuset – på kongehuset.dk
- danmarkshistorien.dk :: Kongerækken
- Danmarks Konger
- Kongerækken | Gyldendal – Den Store Danske
- Den danske kongerække – Danish monarchs – på GENI.com
- Kongerækken med de danske konger – på eid.dk
- Danske Monarker fra Gorm den Gamle – på roennebech.dk
- Gorm den Gamles stamtræ – på kongehuset.dk
- Oldenborgernes stamtræ – på kongehuset.dk
- Glückborgernes stamtræ – på kongehuset.dk