Kongerækken
"Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.
| Danmark | ||||||||||||||||||||
 Denne artikel er en del af: | ||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||
|
Andre lande • Politik |
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Egentlig begynder kongerækken vel nok engang i det 7. eller 8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været et monarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden, eller deres indbyrdes rækkefølge, ikke kendes med fuld sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstille uden et antal forbehold. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.
Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på nogenlunde sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, der ikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med. Chlochilaicus, Ivar Vidfadme, Ongendus, Harald Hildetand, Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger, som forskellige offentliggjorte udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage med Skjoldungerne.
Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..
Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.[note 1]
Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.[note 2]
Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriveren Adam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen af ca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle,[3] var konge fra i hvert fald 930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963[3] og 964[4] er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.
Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.[5]
Konger før Gorm den GamleRediger
Uddybende artikel: Forhistoriske danske kongerGorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:[kilde mangler] Før man[hvem?] nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.[kilde mangler]
Nyere tiders historieforskning[hvem?] i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet.[note 3] Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra 900-tallet.[note 4]
Ikke desto mindre udelades disse tidlige konger ofte fra kongerækken, og mange følger dermed traditionen med Gorm den Gamle som den første konge, et valg der måske også er funderet i en vis uklarhed i forhold til, hvorvidt disse tidligere konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.
De danske kongers kontrol af "Danernes mark"Rediger
Mange historikere[hvem?] mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Haralds erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)
Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland.[6] Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes[hvem?] som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").
Teorien om Harald Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling.[kilde mangler] Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.[7]
Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger mange at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, om hvem vi ved, at de har brugt ordet "Danmark" om deres riger.
Knud 1.Rediger
Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.[8]
Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:
Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud[5], hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.
KongerækkenRediger
Kongerækken gælder disse områder:
- Kongeriger:
- Danmark (Indtil 1380)
- Danmark og Norge (1380-1389) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
- Kalmarunionen (1389-1536) (Danmark, Norge (inkl. Færøerne, Island og Grønland) og Sverige (til 1523) (inkl. Finland)
- Danmark-Norge (1536-1814) (inkl. Færøerne, Island og Grønland)
- Danmark (Fra 1814) (inkl. Færøerne og Grønland og indtil 1918 Island)
- Kongeriget Island (1918-1944)
- Hertugdømmer, fyrstendømmer og grevskaber:
- Slesvig (indtil 1864)
- Fyrstedømmet Rygien (1168-1259 & 1311-1325[9] (og 1814-1815))
- Grevskabet Holsten (1448-1474)
- Hertugdømmet Holsten (1474-1864) inklusiv Ditmarsken (1559-1864)
- Grevskabet Oldenburg (1667-1773) inklusiv Delmenhorst
- Hertugdømmet Lauenburg (1815-1864)
JellingdynastietRediger
Uddybende artikel: JellingdynastietJellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.
Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet.[note 5] Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hardeknud / (Knud 1.) |
.jpg) ikke-samtidigt |
Engang i løbet af 800-tallet (ikke senere end 870'erne)
|
Ukendt | Engang i løbet af første tredjedel af 900-tallet | Ukendt | |
| Gorm den Gamle |  ikke-samtidigt |
Slutningen af 800-tallet[note 7] (evt. mellem 908 og 918.[10]) Søn af Hardeknud |
Ukendt (Nævnes første gang i 936) |
Kan være død eller fratrådt i 958 eller 963[3] eller 964[4] | Jelling (?) -------------------- Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke -------------------- eller Måske begravet i Jelling i 964 - Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet -------------------- eller Måske begravet et ganske andet sted end Jelling |
.jpg) Gormshøj (i Jelling) ikke et gravsted Måske en mindehøj bærende afdødes navn |
| Harald Blåtand (egentlig Harald Gormsen) [note 8] |
.JPG) ikke-samtidigt |
Fødselsår: ca. 932[note 9] Søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod |
Konge 958/964 ved Gorm den Gamles død fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i nogle år af faderen Gorms alderdom (sandsynligvis 962-964) |
Død efteråret (evt. 1. november) år 985[4][11][12][note 10] ca. 53 år gammel |
Angiveligt (i følge Adam af Bremen) begravet i Roskilde Domkirke[16] (En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)[note 11] -------------------- Egentligt/oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen[18][19][20] |
 Stenkrypten hvor Harald antages at ligge begravet ligger ret nærved kirken i Wiejkowo.[21] |
| Svend Tveskæg | .jpg) ikke-samtidigt |
17. april 963 Søn eller stedsøn af Harald Blåtand og Tove (der måske tillige var kendt som Gunhild) |
Konge 986 ved Toke Gormsens død |
Død 3. februar 1014 i Lincoln i England 50 år gammel |
Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark "som han selv havde ladet opføre" [note 12] |
|
| Harald 2. | .jpg) ikke-samtidigt |
Ca. 996/98 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen |
Konge 1014 ved Svend Tveskægs død |
Død ca. 1018[23] ca. 20-22 år gammel |
Ukendt | |
| Knud den Store | .jpg)
|
Ca. 995 Søn af Svend Tveskæg og Gunhild af Polen |
Konge 1019 efter Harald 2.'s død |
Død 12. november 1035 i Shaftesbury i Dorset ca. 40 år gammel |
Begravet i Domkirken i Winchester. | 
|
| Hardeknud | .jpg) ikke-samtidigt |
1018 i England Søn af Knud den Store og Emma af Normandiet |
Konge 1035 ved Knud den Stores død[24] |
Død 8. juni 1042 i England ca. 24 år gammel |
Begravet i Domkirken i Winchester. |  Gravsten fra 1661 for Hardeknud |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt)Rediger
Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Magnus den Gode |  ikke-samtidigt |
1024 i Norge Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild. Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827) |
Konge 1042 ved Hardeknuds død[25] |
Død 25. oktober 1047 på Sjælland ca. 23 år gammel |
Nidarosdomen i Trondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken.[note 13] En mindetavle er sat op i Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode.[28] |
 Til dagligt er stedet for graven umarkeret; her dog angivet med et krucifiks |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Jellingdynastiet (igen)Rediger
Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.
Svend Estridsens afstamning på fædrene side var, Ulf (far), Thorgils (farfar) og Bjørn (oldefar). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith.
De eneste personer i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt disse nedstammer fra Svend Estridsen, er de holstenske grever Gerhard 3. og Johan "den Milde", der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var pantelensherrer i Danmark og for Gerhards vedkommende tillige rigsforstander for en tid. Kilderne om disse grevers forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at Gerhard godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at såvel Gerhards som Johans hustruer og børn var efterkommere af Svend Estridsen.
Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter, rigsforstandere og tronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man finde her.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Svend Estridsen | 
|
Ca. 1019 el. 1020 Søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter |
Konge 1047 ved Magnus den Godes død[29][note 14] |
Død 28. april 1076[31][32][33] på gården Søderup ved Aabenraa ca. 56-57 år gammel |
Begravet i Roskilde Domkirke[16] | 
|
| Harald Hen |  ikke-samtidigt |
Ca.1040 el. 1041[34] Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 1076 ved Svend Estridsens død Udråbt til konge i 1076 på landstinget på Sjælland |
Død 17. april 1080 39-40 år gammel |
Begravet i Dalby Kirke i Skåne. | .jpg) selve gravstedets placering er der ikke enighed om, men den mest gengivne formodning for kongens gravsted er denne niche |
| Knud den Hellige |  ikke-samtidigt |
Ca. 1042 el. 1043[35]
|
Konge 17. april 1080 ved Harald Hens død |
Myrdet 10. juli 1086 i Odense 43-44 år gammel |
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense | .jpg)
|
| Oluf Hunger |  ikke-samtidigt |
Ca. 1050 Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 10. juli 1086 ved Knud den Helliges død[36] |
Død 18. august 1095 ca. 45 år gammel |
Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Domkirken i Lund | |
| Erik Ejegod |  ikke-samtidigt |
Mellem 1055 og 1060[37] i Slangerup Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 18. august 1095 ved Oluf Hungers død |
Død 10. juli 1103 på Cypern[38] 43-48 år gammel |
Begravet på Cypern. (Mindetavle) |  Mindeplade - selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
| Niels |  ikke-samtidigt |
Ca. 1065 Illegitim søn af Svend Estridsen |
Konge 1104 ved buddet om Erik Ejegods død[39] |
Død 25. juni 1134 i Slesvig ca. 69 år gammel |
Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Slesvig Domkirke | |
| Erik Emune |  ikke-samtidigt |
Ca. 1090 Illegitim søn af Erik Ejegod |
Konge 25. juni 1134 ved kong Niels død[40][note 15] |
Dræbt 18. september 1137 på tingmøde i Urnhoved ved Ribe ca. 47 år gammel |
Begravet i Ribe Domkirke |  Epitaf (1576) selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
| Erik Lam |  ikke-samtidigt |
Født omkring 1100 eller 1110[42] eller 1120 Søn af Hakon Jyde (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod) |
Konge 1137 ved Erik Emunes død |
1146 Abdicerede på grund af sygdom. Død 27. august 1146 i Odense mellem ca. 26 og 46 år gammel |
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[43] | _-_panoramio.jpg) selve gravstedets placering er ikke længere kendt |
| Svend Grathe |  ikke-samtidigt |
Ca. 1125 Illegitim søn af Erik Emune og frillen Thunna |
Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store Konge på Sjælland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Knud 5.[44] |
Dræbt 23. oktober 1157 ved Hauge Sø af en bonde efter Slaget på Grathe Hede mod Valdemar den Store ca. 32 år gammel |
Begravet ved Hauge Sø[45] |  Thor Langes stenkors ved Hauge Sø |
| Knud 5. | 
|
Ca. 1125 el. 1129 Søn af Magnus den Stærke og Rikissa af Polen |
Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams død i opposition mod Svend Grathe.[46] |
Dræbt 9. august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca. 28-32 år gammel |
Begravelsessted er ukendt, men det antages af nogle at kunne være Roskilde Domkirke | |
| Valdemar den Store | _(udsnit).jpg) ikke-samtidigt |
14. januar 1131 Søn af Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod |
Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til især Svend Grathe Konge over hele Danmark 23. oktober 1157 ved Svend Grathes død[47] |
Død 12. maj 1182 i Vordingborg 51 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | 
|
| Knud 6. [note 16] |
.jpg)
|
1162 el. 1163[48] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk |
Konge 12. maj 1182 ved Valdemar den Stores død |
Død 12. november 1202 39-40 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | 
|
| Valdemar Sejr | 
|
9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170[49] Søn af Valdemar den Store og Sofia af Minsk |
Konge 12. november 1202 ved Knud 6.'s død |
Død 27. eller 28. marts[49] 1241 i Vordingborg 70 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | 
|
| Erik Plovpenning [note 17] |
|
1216 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal |
Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241 ved Valdemar Sejrs død[50] |
Dræbt 9. eller 10. august 1250[51] på foranledning af Abel i Slesvig ca. 34 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | 
|
| Abel |  ikke-samtidigt |
Ca. 1218 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal[52] |
Konge 1. november 1250 hyldet på landstinget i Viborg |
Dræbt 29. juni 1252 på Ejderstedt ca. 34 år gammel |
Først begravet i Slesvig Domkirke siden i eller nær Pøl Hegn nord for Gottorp Slot |
 Mindesten for Abel placeret ikke så langt fra, hvor man mener han kan være begravet |
| Christoffer 1. |  ikke-samtidigt |
1219 Søn af Valdemar Sejr og Berengária af Portugal |
Konge 29. juni 1252 ved Abels død[53] |
Død 29. maj 1259[54] ca. 40 år gammel |
Begravet i Ribe Domkirke | 
|
| Erik Klipping | 
|
1249 på Lolland Søn af Christoffer 1. og Margrete Sambiria |
Konge 29. maj 1259 ved Christoffer 1.'s død[55] |
Dræbt 22. november 1286[56] i Finderup i Jylland ca. 37 år gammel |
Begravet i Viborg Domkirke | .jpg)
|
| Erik Menved | 
|
1274 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg |
Konge 22. november 1286 ved Erik Klippings død[57] |
Død 13. november 1319[58] ca. 45 år gammel |
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted | .jpg) _grave_2009_(1).jpg)
|
| Christoffer 2. | 
|
29. september 1276 Søn af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg[59] |
Konge 1. periode 25. januar 1320 hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død |
Afsat 1326 |
| |
| Valdemar 3. |
-tegnet-af-Poul-Steffensen,1913.jpg) ikke-samtidigt |
1314 eller 1315[60]
|
Konge 7. juni 1326 Hyldet på landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2.'s afsættelse |
Abdicerede, 1329 som 15-16 årig Død ca. 1364 49-50 år gammel |
Ukendt | |
| Christoffer 2. |
|
Konge 2. periode 1329 efter Valdemar 3.s abdikation |
Død 2. august 1332[61][62] i Nykøbing Falster[63][62] 55 år gammel |
Begravet i Sorø Klosterkirke | Koret_bag_alteret,_Tumba_over_Christoffer_II_og_Eufemia_(1).JPG)
| |
| Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340. | ||||||
| Valdemar Atterdag | 
|
Ca. 1320 el. 1321[64]
|
Udråbt til konge 23. juni 1340 på Viborg landsting |
Død 24. oktober 1375 på Gurre Slot ved Helsingør[65] 54-55 år gammel |
Begravet i Sorø Klosterkirke | Koret_bag_alteret,_Valdemar_Atterdags_sarkofag.JPG)
|
| Oluf 2. | .jpg) ikke-samtidigt |
December 1370[66] Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6. |
Konge 3. maj 1376 efter Valdemar Atterdags død |
Død 3. august 1387 på Falsterbohus[67] 16 år gammel |
Begravet i Sorø Klosterkirke | .jpg)
|
| Margrete 1. | 
|
Forår 1353 på Søborg Slot. Datter af Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig |
Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376. Regent 10. august 1387 efter Olavs død. Fra 24. januar 1396 samregent med Erik af Pommern[68][note 18] |
Død 28. oktober 1412 (af pest ?) på sit skib i havnen i Flensborg 59 år gammel |
Begravet i Roskilde Domkirke | 
|
| Erik af Pommern [note 19] |
.jpg)
|
1382 Søn af hertug Vartislav 7. af Pommern og Maria af Mecklenburg |
Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død[69] | Afsat og forvist 23. juni 1439 Død 3. maj 1459 i Pommern ca. 77 år gammel |
Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo[70], Polen | .jpg)
|
| Christoffer af Bayern | 
|
26. februar 1416 eller 1418[71] Søn af hertug Johan af Pfalz og Erik af Pommerns søster Katarina af Pommern |
Konge 9. april 1440 valgt efter kong Eriks afsættelse[note 20][72] |
Død 6. januar 1448 i Helsingborg i Skåne 31-32 år gammel |
Begravet i Roskilde Domkirke |  gravstedets placering er ikke længere kendt med bestemthed |
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Huset OldenborgRediger
Uddybende artikel: Oldenborgske slægtI løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.
Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Christian 1. | 
|
1426 Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten |
Konge 1. september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns død |
Død 21. maj 1481 på Københavns Slot 55 år gammel |
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | .jpg)
|
| Hans | .jpg)
|
2. februar 1455 på Aalborghus Slot i Ålborg Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg |
Konge 21. maj 1481 ved Christian 1.'s død |
Død 20. februar 1513 på Aalborghus Slot 58 år gammel |
Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense | _grave_2009.jpg)
|
| Christian 2. | 
|
1. juli 1481 på Nyborg Slot i Nyborg Søn af kong Hans og Christine af Sachsen |
Konge 20. februar 1513 ved kong Hans' død |
Forlod København og Danmark 13. april 1523[note 21] Død 25. januar 1559 77 år gammel i fængsel på Kalundborg Slot på Sjælland |
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense[73] | 
|
| Frederik 1. | 
|
7. oktober 1471 på Haderslevhus Søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg |
Konge 13. april 1523 efter Christian 2. havde forladt landet[note 22] |
Død 10. april 1533 på Gottorp Slot 61 år gammel |
Begravet i Slesvig Domkirke | 
|
| Christian 3. | 
|
12. august 1503 på Gottorp Slot Søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg |
Valgt til konge 4. juli 1534 året efter Frederik 1.'s død |
Død 1. januar 1559 på Koldinghus i Kolding 55 år gammel |
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 2. | .jpg)
|
1. juli 1534 på Haderslevhus Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg |
Konge 1. januar 1559 ved Christian 3.'s død |
Død 4. april 1588 i Antvorskov Kloster 53 år gammel |
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Christian 4. | 
|
12. april 1577 på Frederiksborg Slot Søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg |
Konge 4. april 1588 ved Frederik 2.'s død |
Død 28. februar 1648 på Rosenborg Slot 70 år gammel |
Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 3. | 
|
18. marts 1609 på Haderslevhus Søn af Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg |
Konge 6. juli[74] 1648 efter Christian 4.'s død |
Død 9. februar 1670 på Københavns Slot 60 år gammel |
Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Christian 5. | 
|
15. april 1646 på Duborg Slot i Flensborg Søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg |
Konge 9. februar 1670 ved Fredrik 3.'s død |
Død 25. august 1699 på Københavns Slot 53 år gammel som følge af en jagtulykke året forinden |
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 4. | 
|
11. oktober 1671 på Københavns Slot Søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel |
Konge 25. august 1699 ved Christian 5.'s død |
Død 12. oktober 1730 på Odense Slot 59 år gammel |
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke | 
|
| Christian 6. | 
|
30. november 1699 på Københavns Slot Søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow |
Konge 12. oktober 1730 ved Frederik 4.'s død |
Død 6. august 1746 på Hirschholm Slot 46 år gammel |
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 5. | 
|
31. marts 1723 på Københavns Slot Søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach |
Konge 6. august 1746 ved Christian 6.'s død |
Død 14. januar 1766 på Christiansborg Slot i København 42 år gammel |
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Christian 7. | .jpg)
|
29. januar 1749 på Christiansborg Slot Søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien |
Konge 14. januar 1766 ved Fredrik 5.'s død |
Død 13. marts 1808 i Rendsborg 59 år gammel |
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 6. | 
|
28. januar 1768 på Christiansborg Slot Søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien |
Regent 14. april 1784 ved Christian 7.'s sygdom Konge 13. marts 1808 ved dennes død |
Død 3. december 1839 på Amalienborg i København 71 år gammel |
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Christian 8. | 
|
18. september 1786 på Christiansborg Slot Søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Konge 3. december 1839 ved Frederik 6.'s død |
Død 20. januar 1848 på Amalienborg 61 år gammel |
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 7. | 
|
6. oktober 1808 på Amalienborg Søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Konge 20. januar 1848 ved Christian 8.'s død |
Død 15. november 1863 i Glücksborg 55 år gammel |
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Fratrådte/Død | Begravet | Billede af gravsted |
Huset GlücksborgRediger
Uddybende artikel: Glücksburgske slægtI midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks' søn Frederik af Hessen, der var oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.
I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9.
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Død | Begravet | Billede af gravsted |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Christian 9. | 
|
8. april 1818 på Gottorp Slot Søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Louise Karoline af Hessen-Kassel |
Konge 15. november 1863 efter Frederik 7.'s død |
Død 29. januar 1906 på Amalienborg slot 87 år gammel |
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 8. | 
|
3. juni 1843 i Det Gule Palæ i København Søn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel |
Konge 29. januar 1906 ved Christian 9.'s død |
Død 14. maj 1912 i Hamborg 68 år gammel |
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Christian 10. | .jpg)
|
26. september 1870 på Charlottenlund Slot Søn af Frederik 8. og Louise af Sverige-Norge |
Konge 14. maj 1912 ved Frederik 8.'s død |
Død 20. april 1947 på Amalienborg slot 76 år gammel |
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke | 
|
| Frederik 9. | _-_Det_Kongelige_Bibliotek_(KE062449).jpg)
|
11. marts 1899 på Sorgenfri Slot Søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine |
Konge 20. april 1947 ved Christian 10.'s død |
Død 14. januar 1972 i København 72 år gammel |
Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke | 
|
| Margrethe 2. | 
|
16. april 1940 på Amalienborg Datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid |
Regerende dronning 14. januar 1972 ved Frederik 9.'s død |
|||
| Navn | Billede | Født | Tiltrådte | Død | Begravet | Billede af gravsted |
TronfølgerRediger
| Navn | Billede | Født | Tronfølger siden | Myndig | |
|---|---|---|---|---|---|
| Kronprins Frederik | 
|
26. maj 1968 på Rigshospitalet Søn af Margrethe 2. og Prins Henrik |
14. januar 1972 | 26.05.1986 | Ægtefælle: Kronprinsesse Mary (gift 14. maj 2004) |
| Navn | Billede | Født | Tronfølger siden | Myndig |
Tronfølgen (udover tronfølgeren)Rediger
| Navn | Billede | Født | Myndig | Fulde navn |
|---|---|---|---|---|
| Prins Christian | 
|
15. oktober 2005
på Rigshospitalet søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Christian Valdemar Henri John | |
| Prinsesse Isabella | 21. april 2007
på Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Isabella Henrietta Ingrid Margrethe | ||
| Prins Vincent | 8. januar 2011
på Rigshospitalet søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Vincent Frederik Minik Alexander | ||
| Prinsesse Josephine | 8. januar 2011
på Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary |
Josephine Sophia Ivalo Mathilda | ||
| Prins Joachim | 
|
7. juni 1969
på Rigshospitalet søn af Margrethe 2. og Prins Henrik |
07.06.1987 | Joachim Holger Waldemar Christian |
| Nikolai, greve af Monpezat | 28. august 1999
på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra |
28.08.2017 | Nikolai William Alexander Frederik | |
| Felix, greve af Monpezat | 
|
22. juli 2002
på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Grevinde Alexandra |
22.07.2020 | Felix Henrik Valdemar Christian |
| Henrik, greve af Monpezat | 4. maj 2009
på Rigshospitalet søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie |
Henrik Carl Joachim Alain | ||
| Athena, komtesse af Monpezat | 24. januar 2012
på Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie |
Athena Marguerite Françoise Marie | ||
| Prinsesse Benedikte | 
|
29. april 1944
på Amalienborg Slot datter af Frederik 9. og dronning Ingrid |
29.04.1962 | Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid |
Efter regeringstidRediger
 Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidigt længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III. Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot. |
Frederik 6. var Danmarks næstlængst regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med. |
 Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende mandlige monark og den fjerdelængst regerende danske monark. |
 Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige. |
 Christian 7. var en af Danmarks længst regerende monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne. |
.jpg) Den nuværende monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret i mere end 50 år |
 |
 Christian 10. kom til at regere mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge. |
 Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere i lidt over 35 år |
 Margrete 1., Danmarks første kvindelige monark regerede i mere end 35 år, heraf nogle år som regent for sin søn. |
 Oluf 2. besad kongeværdigheden i godt 11 år og er dermed måske den længst regerende af de konger, der døde før de fyldte 30 år |
.jpg) Anulo (eller Ring) var kun konge ganske kort tid i året 812 og faldt i et slag dette år mod en anden udfordrer til tronen. |
Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været en del borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogle steder, har ført til en del temmelig lave regeringslængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.
Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.
- ^ Frederik 6.'s regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.'s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.
- ^ Margrete (1.) fungerede reelt som rigets regent fra d. 3. maj 1376 dels i sin egenskab af regent for først sin søn Oluf og sidenhen for sin adoptivsøn Erik og siden august 1387 tillige i egenskab af den personlige regentmyndighed, som rigsrådet havde tildelt hende, altså som rigets kvindelige monark. Regeringstiden for hendes personlige regentmyndighed blev på 25 år og 79 dage.
- ^ Frederik 4. regerede reelt 'kun' 31 år og 37 dage, idet år 1700 var 11 dage kortere end normale skudår grundet Danmark-Norges overgang til den gregorianske kalender i februar måned dette år.
- ^ Svend Estridsen antog allerede kongenavn i 1044, mens Magnus den Gode var den lovformeligt anerkendte konge i Danmark, men Svend formåede ikke at fastholde en vedblivende magtbase i Danmark førend efter Magnus' død i 1047. Regner man fra 1044 kan Svend have kaldt sig for konge af Danmark i op til 32 år.
- ^ Valdemar den Store var enekonge i 24 år og 201 dage fra d. 23. oktober 1157 og indtil sin død d. 12. maj 1182.
- ^ Harald Blåtands regeringslængde (herunder årstallene for hvornår den begyndte og sluttede) er behæftet med en del usikkerhed.
- ^ Knud 6. blev kronet som medkonge i en alder af ca. 7 år d. 25. juni 1170, og var på den vis konge i 32 år og 140 dage siden sin kroning. Hans far Valdemar den Store havde dog allerede i 1165, da Knud var to år gammel, fået hæren til at hylde Knud som konge, så hvis man regner fra dette hyldningstidspunkt, så var Knud altså konge i Danmark i ca. 37 år.
- ^ At angive en slutdato for Christian II's regering eller kongemyndighed i Danmark, eller dele af Danmark, er en øvelse med mange mulige udfald alt efter, hvad man ønsker at fokusere på. Den 20. januar 1523 (cirka) sendte et antal af landets biskopper og adelsmænd (især fra Jylland) et opsigelsesbrev til Christian II, hvori de opsagde deres troskabsed. Den 29. januar 1523 udsendte Hertug Frederik af Slesvig (senere kendt som Frederik I) et brev om sin magtovertagelse på baggrund af opsigelsesbrevet fra d. 20. januar. Den 26. marts 1523 blev Frederik hyldet som ny konge på Viborg ting og d. 13. april 1523 forlod Christian II København og Danmark. København og Malmø forblev dog loyale byer mod Christian II, og overgav sig først til Frederik I's styrker d. 6. januar 1524. Gotland, der på den tid var en dansk besiddelse, blev bestyret af Søren Norby, der var lensmand på øen fra 1517 til 1525, og som trofast holdt ved sin støtte til Christian II frem til midten af maj 1525.
- ^ 13. april 1523 er datoen for Christian 2.'s afrejse fra Danmark. Frederik 1. blev dog allerede hyldet som konge på Viborg ting d. 26. marts 1523, hvorfor han egentlig var konge i 10 år og 15 dage.
- ^ Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.
- ^ Erik Plovpenning blev kronet som medkonge i en alder af ca. 16 år d. 30. maj 1232, og var på den vis konge i 18 år og 72 dage siden sin kroning.
- ^ Christoffer af Bayern blev konge i 1440, men var inden da rigsforstander siden d. 23. juni 1439, dagen hvor rigsrådet afsatte forgængeren Erik af Pommern. Lægger man perioden som rigsforstander og perioden som konge sammen, regerede Christoffer af Bayern faktisk 8 år og 197 dage.
Den nuværende monarkRediger
Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:
- 4. september 2027, i en alder af 87, vil hendes regeringstid opnå Frederik 6.'s samlede regentperiode på 55 år og 233 dage (såfremt Margrethe 2.'s 11 dage som regent for sin far i januar 1972 regnes med, vil Margrethe 2. allerede nå op på siden af Frederik 6.'s regentperiode d. 24. august 2027).
- 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark, Christian 4.
StamtræRediger
Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge
Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).
Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.
JellingdynastietRediger
Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.
Oldenborgske slægtRediger
Glücksburgske slægtRediger
TronprætendenterRediger
Foruden de, der har besiddet formel kongemagt i Danmark i kortere eller længere tid (fra 1½ måned til næsten 60 år), så har der været adskillige andre, der i perioder har gjort krav på eller aspireret til den danske trone på forskellig vis.
Nogle af de første tronprætendenter, vi kender til i danmarkshistorien, gør sig gældende i 810'erne, hvor der var mange hurtige tronskift i perioden 812-814.
Nogle tronprætendenter lykkedes efter et antal forsøg med at blive konger f.eks. Svend Estridsen, men for de fleste af dem, vi vil betegne som tronprætendenter, forblev ambitionen om en titel som konge af Danmark uopfyldt.
Der findes vist ingen samlet oversigt over alle mulige tronprætendenter til den danske trone gennem tiden, men en væsentlig del af dem, der har været tale om, kan findes her.
Den regerende danske monarks afstamningRediger
De fleste monarkier i det 21. århundrede baserer sig på princippet om, at monarkens rolle er arvelig, og at de skiftende monarker derfor helst skal tilhøre den samme slægt. Enkelte monarkier, som f.eks. Malaysia og Vatikanet er dog valgmonarkier, hvorfor der ikke er en given slægtsmæssig forbindelse mellem de skiftende statsoverhoveder.
I Danmark har langt de fleste regenter, der har fulgt efter hinanden, tilhørt den samme slægt eller haft en fælles afstamning. Det betyder ikke som udgangspunkt, at den siddende monark nedstammer fra alle forgængerne, da flere af disse ikke har (kendte) efterkommere til vore dage, men det betyder dog, at den regerende monark nedstammer fra et ganske betragteligt antal af sine forgængere i embedet.
I det 21. århundrede ses det derfor, at den regerende monark i Danmark nedstammer fra mere end halvdelen af samtlige de danske monarker og regenter der har været, siden Gorm d. Gamle regerede i det 10. århundrede. For de danske regenter, der regerede før Gorm d. Gamle er oplysningerne om deres efterkommere dog ofte behæftet med ganske stor usikkerhed, hvorfor et dækkende billede af disse familieforhold ikke lader sig tegne med sikkerhed.
Afstamning fra tidligere danske monarkerRediger
Følgende tidligere danske monarker/regenter kan den nuværende regerende danske monark med sikkerhed eller med stor sandsynlighed spore sin afstamning tilbage til:
Konger før Svend EstridsenRediger
- Harald danernes konge (regerede i 700-tallet)
- Harald Klak
- Hardeknud ('Knud 1.')
- Gorm den Gamle
- Knud Danaást
- (Harald Blåtand)[note 23]
- Svend Tveskæg
Middelalderens konger (1047-1448)Rediger
- Svend Estridsen
- Knud den Hellige
- Erik Ejegod
- Niels
- Magnus den Stærke
- Harald Kesja
- Knud 5.
- Valdemar den Store
- Valdemar Sejr
- Erik Plovpenning
- Abel
- Christoffer 1.
- Erik Klipping
Oldenborgske og Glücksborgske monarkerRediger
- Christian 1.
- Hans
- Christian 2.
- Frederik 1.
- Christian 3.
- Frederik 2.
- Christian 4.
- Frederik 3.
- Christian 5.
- Frederik 4.
- Christian 6.
- Frederik 5.
- Christian 9.
- Frederik 8.
- Christian 10.
- Frederik 9.
Pantelensherrer mm. fra den 'kongeløse tid'Rediger
Pånær i Skåne, var der ingen konge i Danmark i perioden 1332-1340. Derimod sad en række pantelensherrer inde med den reelle magt i det meste af riget. Den senere Oldenborgske og Glücksborgske danske kongeslægt nedstammer tillige fra begge de to vigtigste af disse pantelensherrer.
Det nuværende danske kongehus nedstammer ikke fra nogen af de to svenske konger (Magnus Smek og hans søn), der i perioden 1332-1360 regerede Skånelandene i personalunion med Sverige.
Monarker som den regerende kongefamile ikke nedstammer fraRediger
Et mindre antal af de monarker, der har været i Danmark, har kendte efterkommere til vore dage, uden at de dog er eller kan påvises at være forfædre til nutidens danske kongefamilie. Det drejer sig om følgende konger:
Endvidere er der et par konger, hvis efterslægt vist endnu ikke er undersøgt fuldt ud, men hvor det altså ikke (på nuværende tidspunkt) kan påvises, at de er stamfædre til den nuværende danske kongefamilie. Det drejer sig om:
Kongemagtens styreformer gennem tidenRediger
Kongen (eller dronningen) har altid været et nationalt samlingspunkt, og det er også regentens vigtigste opgave i dag. Kongen har dog før haft meget magt, og er gået fra at være hyldet på et landsting eller fællesting til at blive valgt af Rigsrådet og styret af adelsmænd, derefter få den uindskrænkede magt, for til sidst at blive folkets samlingspunkt og Danmarks upolitiske diplomat.
ValgkongedømmeRediger
Uddybende artikler: Danmarks forhistorie, Danmarks historie (1047-1397) og (1397-1536)Indtil 1660 var Danmark et valgkongedømme; kongen blev valgt af folket selv. Fordi kongen blev valgt, kunne alle i teorien blive konger, men stormændene holdt sig som regel til den ældste søn af den forhenværende konge. Dette var muligvis fordi, man anså kongeslægten for at være guddommeligt udvalgt[81]; og de danske konger hævdede da også at stamme fra Skjold, der skulle have været søn af den nordiske gud Odin (derfor kaldte de danske konger sig undertiden skjoldunger). Så selvom riget var et valgkongedømme, var det stadig vigtigt at den samme slægt blev på tronen.
Da valgkongedømmet ikke havde nogen fast tronfølgelov var kongeværdigheden heller ikke begrænset til mandslinjen. Svend Estridsen kunne derfor godt blive konge, selvom han nedstammede fra Svend Tveskæg gennem sin mor og ikke sin far,[82] og Margrete 1. kunne blive regent, selvom hun var en kvinde.
Det var en gammel tradition, at kongerne skulle vælges på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund (ét ting i Jylland, Sjælland og Skånelandene). Denne procedure betød, at der kunne være op til tre konger samtidig ved en deling af riget. For eksempel udbrød borgerkrigen 1146-1157, da Svend Grathe blev slået til konge i Ringsted og Lund, mens Knud 5. blev det samme i Viborg. Senere i 1154 kom Valdemar til som den tredje konge, og i sommeren 1157 indgik de tre så et forlig om at dele riget mellem sig, et forlig der dog i praksis blot holdt nogle uger.
Valgretten tilkom alle frie, våbenføre mænd[81], men i 1200-tallet blev Rigsrådet dannet. Rigsrådet var en forsamling af højst 30 af de mest magtfulde stormænd i Danmark. Dette betød en indskrænkning af valgkredsen, og stormændene kunne dermed lettere få valgt en konge efter deres forgodtbefindende. I 1282 under Erik Klipping blev håndfæstningen indført. Kongen skulle altid underskrive håndfæstningen, hvori han lovede gode kår til folket (og især til stormændene, der forhandlede med kongen om håndfæstningen). Stormændenes formål med håndfæstningen var dog først og fremmest at begrænse kongens magt og holde fast på stormændenes privilegier, da kongen risikerede afsættelse, hvis han brød den.[83]
Kongens magt var således på den tid indskrænket af de bestemmelser, som håndfæstningerne indeholdt, hvilket ofte betød, at adelen med håndfæstningens bestemmelser kunne sætte grænser for kongens midler og muligheder.
ArvekongedømmeRediger
Indførelsen af EnevældenRediger
Uddybende artikler: Enevælde og Danmarks historie (1660-1814)I 1660 efter anden Karl Gustav-krig indkaldte kong Frederik 3. til stændermøde 8. september. Formålet var at finde en løsning på den skrækkelige finanssituation, krigen havde forårsaget. Men en allieret gejstlighed og borgerskab fik finansforhandlingerne i baggrunden til fordel for et spørgsmål om selve rigets forfatning. 8. oktober 1660 foreslog de at indføre arveligt monarki for at beskære adelens privilegier. 13. oktober gav adelen efter for presset fra konge, kirke og borgerskab og Frederik 3. blev herefter arvekongehyldet. Kongen benyttede herefter den efterfølgende tid til at underskrive Enevoldsarveregeringsakten, hvilket også gjorde kongen enevældig. I 1665 blev Kongeloven (enevældens grundlov) endvidere udstedt.[84]
Da enevælden var vedtaget betød det, at kongen gik fra at være stormændenes leder, som de selv valgte og afsatte, til at være leder for hele riget og have magten over alt og alle.
Indførelsen af Konstitutionelt monarkiRediger
Uddybende artikler: Danmarks historie (1814-1848) og (1848-1901)Efter revolutionsbølgerne i Europa (især i Frankrig) i 1848 opstod et ønske om en demokratisk grundlov. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed blev Danmark et konstitutionelt monarki og kongens magt indskrænket kraftigt.
Kongen (eller dronningen) fik derefter den opgave at repræsentere Danmark diplomatisk udadtil og være et folkeligt samlingspunkt. Desuden har monarken siden 1909 været den, der udnævnte de kongelige undersøgere, der er blevet benyttet i forbindelse med forhandlinger om dannelsen af en ny regering efter et folketingsvalg.
FodnoterRediger
- ^ Dog var den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle eller dennes far.[1] Enkelte har dog fremført det forslag, at Magnus den Godes farmoder kunne have været en datter af Harald Blåtand, endskønt et sådan forslag modsiges af oplysningerne i kilderne selv, der omtaler Magnus den Godes farmoder.[2]
- ^ Af verdens suveræne stater betragtes de 43 som værende monarkier, dog er det kun 25 af disse, der er slægtsmonarkier baseret på én bestemt slægt, hvorfra monarken kommer, og hvor den pågældende monark rent faktisk bor i det land, som han eller hun er monark for.
- ^ De 17 konger hed Harald, Sigfred, Godfred, Hemming, Anulo, Reginfred, Harald Klak, (4 unavngivne), Horik 1., (yderligere 2 unavngivne), Horik 2., Sigfred og Halvdan
- ^ De 6 konger hed Helge, Olaf, Gurd, Chnob, Sigerik og Hardeknud (hvoraf to, Gnupa og Sigtryg de såkaldte "Hedeby-konger"), også nævnes på Hedeby-stenene); missionærbiografien Willibrords levned nævner en enkelt konge (ved navn Ongendus) og Den Angelsaksiske Krønike nævner en enkelt konge (Bagsecg), som ikke omtales i andre kilder.
- ^ Det er normalt kun i dansk sammenhæng, den Oldenborgske slægt bliver regnet som en gren af Jellingdynastiet. I andre udenlandske (f.eks. tyske) sammenhænge regner man den for et selvstændigt kongehus, da den nedstammer fra Jellingdynastiet gennem to kvindelige led og ikke i direkte mandlig (agnatisk) linje.[kilde mangler]
- ^ Forskellige kilder er indbyrdes uenige om, hvem der skal udlægges som Hardeknuds/Knud 1.'s far. Foruden disse modstridende meldinger, har forskellige forfattere gennem tiden givet bud, der ikke nødvendigvis fuldt ud støtter sig på egentlige kildeudsagn.
- ^ Ældstesønnen Knud Danaást var sandsynligvis født et sted i tidsrummet mellem 920 og 925.
- ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med faderen Gorm
- ^ Eventuelt sidst på året 931 (Harald angives som værende 15 år i 947).
- ^ Ifølge Gesta Wulensis ecclesiae pontificum, afsnit 19, døde Harald Blåtand et år og syv måneder efter, at han i 984 var kommet til fæstningen Jomsborg og havde været nød til at tilbringe en tid der på grund af sygdom. I afsnit 16 af Gesta Wulinensis oplyses det, at det var lige før påske 984, at Harald var blevet syg.[13] Påsken i 984 faldt i marts måned, med palmesøndag d. 16. marts, skærtorsdag d. 20. marts og påskedag d. 23. marts.[14] Gesta Wulinensis fortæller ikke, om det var nogle dage eller uger før påske, at Harald ankom til Jomsborg. Et år og syv måneder efter bliver dog troligvis til engang omkring oktober måned 985. Adam af Bremen angiver jo, at Harald døde allehelgensdag, som på den tid faldt d. 1. november.[15] Forfatteren af Gesta Wulinensis, Avico, var dog selv nærværende ved Haralds død,[13] så det virker ejendommeligt, at han ikke skulle have oplyst, at Harald var død allehelgensdag, hvis dette havde været tilfældet.
- ^ Efter Haralds død blev de kongelige regalier bragt til Roskilde, men ikke kongens legme.[17]
- ^ Beliggenheden af dette Trefoldighedskloster er ikke fuldt afklaret. En del hælder til Roskilde, men Lund og Hedeby/Slesvig er også blevet fremført som muligheder.[22]
- ^ Ifølge Flatøbogen findes Magnus den Godes grav i Nidarosdommen "jnnan kors fyrir rume erkebyskups". Dette tolkes af nogle som, at graven nok er at finde i koromgangen ('ambulatorium'), til den oktagon som i 1180'erne blev bygget rundt om alteret, efter at kirken havde fået status som ærkesæde. Endnu i senmiddelalderen var stedet for graven synlig for besøgende.[26][27]
- ^ Svend Estridsen lod sig allerede i 1044 hylde som konge på Viborg Ting, men Magnus den Gode, der i 1042 var blevet valgt som Danmarks konge, ville ikke acceptere denne udfordring, og slog ved flere lejligheder Svend, så denne måtte søge tilflugt i Sverige gennem flere perioder, indtil Magnus døde i 1047, og den danske trone kunne gå videre til Svend, da Magnus ikke havde nogle oplagte egne arvinger.[30]
- ^ Erik blev valgt som modkonge til kong Niels allerede i april 1131, men formåede ikke frem til 1134 at fastholde en stærk eller blivende magtposition i Danmark andet end i Skåne.[41]
- ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med faderen Valdemar
- ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med faderen Valdemar
- ^ Endvidere var Margrete dronning af Sverige 1363-1364 (men vedblev dog at benytte titlen livet igennem), dronning af Norge 1363-1380, enkedronning af Norge fra 1380 og indtil sin død, regent af Norge fra 2. februar 1388 og indtil sin død samt regent af Sverige fra marts 1388 eller februar 1389 og indtil sin død.
Margretes ægtefælle og Olavs far Håkon 6. af Norge var medformynder for Olav i perioden 1376-1380, i praksis ses han dog ikke at have udøvet nogle videre formynderskabsopgaver efter 1377, men har tilsyneladende overladt dette Margrete. - ^ Regerede i begyndelsen som medkonge sammen med adoptivmoderen Margrete
- ^ Rigsforstander af Danmark fra Erik af Pommerns afsættelse d. 23. juni 1439 og indtil sin egen hyldning som konge d. 9. april 1440.
- ^ Udviklingen om overgangen fra Christian II's regering til Frederik I's overtagelse af regeringsmagten var nogenlunde således: Omkring den 20. januar 1523 sendte et antal af landets biskopper og adelsmænd især fra Jylland et opsigelsesbrev til Christian II, hvori de opsagde deres troskabsed mod ham som konge. Den 29. januar 1523 udsendte Hertug Frederik af Slesvig, kongens farbroder (senere kendt som Frederik I), et brev om sin magtovertagelse på baggrund af opsigelsesbrevet fra omkring d. 20. januar. Den 26. marts 1523 blev der afholdt ting i Viborg, hvor Frederik hyldet som ny konge og endelig d. 13. april 1523 forlod Christian II København og Danmark. Der var dog stadig områder i Danmark som København, Malmø og Gotland der holdt fast i deres troskab mod Christian II som konge frem til henholdsvis 1524 og 1525.
- ^ 13. april 1523 angiver datoen for Christian II's afrejse fra Danmark. Allerede den 29. januar 1523 havde Frederik i sin daværende egenskab som hertug af Slesvig dog udsendt et brev, hvor han kundgjorde sin magtovertagelse, og dette førte til, at Frederik I blev hyldet som konge på Viborg ting d. 26. marts 1523.
- ^ Svend Tveskægs tænkte eller påståede afstamning fra Harald Blåtand har været set på med en vis skepsis, da ingen samtidige kilder havde omtale af et sådan slægtskab. Først en kilde fra ca. 90 år efter Haralds død og ca. 60 år efter Svends død nævner dette slægtskab, at Svend skulle være en søn af Harald.[79] En mere samtidig kilde Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum, der dukkede op i 2019, forklarer forholdet nærmere med, at Svends mor Tove først blev gift med Harald Blåtands storebror Knud Danaást i foråret 962, men at hun blev enke allerede i oktober 962, og at hun på det tidspunkt var gravid. I januar 963 giftede Harald Blåtand sig så med Tove, og den 17. april 963 kom Svend til verden.[80] Denne ændring i paterniteten for Svend Tveskæg betyder dog samtidigt, at det kan blive vanskelligt at påvise et konkret slægtskab tilbage til Harald Blåtand, da han kun fik døtre om hvis mulige efterslægt vi ved meget lidt.
KilderRediger
- ^ S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation, Stuttgart, 1965.
- ^ Peter Lawætz, Danske vikingekonger - én slægt med mange grene Arkiveret 7. december 2013 hos Wayback Machine: "Magnus den Godes adkomst til den danske trone i 1042" Arkiveret 25. februar 2020 hos Wayback Machine (version januar 2018) (besøgt 23. august 2020)
- ^ a b c Niels Lund (2020): Jellingkongerne og deres forgængere, Vikingeskibsmuseet i Roskilde
- ^ a b c Pilemedia: "Om slaget vid Fyrisvallarna", 25. oktober 2020
- ^ a b Kongerækken på kongehusets hjemmeside
- ^ danmarkshistorien.dk :: Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890
- ^ Gorm og Tyre | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7
- ^ Extraordinaires Maanedlige Relationer som ere fræmkomne i October-Maaned Anno 1677: "En kort Beskrifvelse ofver Lante Ryen" (ss. 619-620)
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Gorm den Gamle -958". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
- ^ Niels Lund (1998): Harald Blåtands død, Roskilde Museums Forlag
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Harald Blåtand ca. 958-987". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
- ^ a b Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingakungens guldskatt, Malmö, 2021 (ss. 342-347)
- ^ R. W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel, Kjøbenhavn, 1868 [genoptrykt 1991] (s. 15)
- ^ Adam af Bremen: Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Anden bog, kapitel XXVIII
- ^ a b Stilling side 298
- ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingakungens guldskatt, Malmö, 2021 (ss. 347-348)
- ^ Sven Rosborn (2015): A unique object from Harald Bluetooth´s time? Malmö: Pilemedia
- ^ Kvällsstunden (sv), november 2018: Per Erik Tell - "Finns Harald Blåtands grav i Polen?"
- ^ Pilemedia: "Harald Blåtand och Danmark under 900-talet", 2. maj 2020
- ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 231-266)
- ^ Jørgen D. Siemonsen: "Svend Tveskægs sidste hvilested er stadig en gåde" - Kristeligt Dagblad, 15. november 2014
- ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Svendsen -1018
- ^ danmarkshistorien.dk :: Hardeknud 1020-1042
- ^ danmarkshistorien.dk :: Magnus den Gode 1024-1047
- ^ Øystein Ekroll: "Magnus 1. Olavsson kaldet Magnus den Gode". I Karin Kryger (red.): Danmarks kongegrave I, Museum Tusculanums Forlag, 2014. (ss. 156-165)
- ^ NrK Newton, 19. februar 2014: "Grava til Magnus den Gode er funnet ved hjelp av georadar" (Arne Anderson Stamnes & Øystein Ekroll)
- ^ Magnus den Gode på gravsted.dk
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Svend Estridsen ca. 1019-1076". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
- ^ Vikingeskibsmuseet: "Svend Estridsen - konge af Danmark 1047-74."
- ^ Sven II Estridsen på gravsted.dk
- ^ Ræder, J.G.F.: Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner, Kjøbenhavn, 1871 (s. 202)
- ^ Lasse C.A. Sonne & Sarah Croix (red.): "Svend Estridsen", Viborg, 2016 (s. 38)
- ^ danmarkshistorien.dk :: Harald Hén ca. 1040-1080
- ^ danmarkshistorien.dk :: Knud den Hellige ca. 1042-1086
- ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf Hunger 1050-1095
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Ejegod ca. 1060-1103
- ^ Erik I Ejegod på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Niels 1065-1134
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Emune ca. 1090-1137
- ^ danmarkshistorien.dk: "Erik Emune, ca. 1090-1137"
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Lam ca. 1110-1147
- ^ Danske Kongegrave I af Karin Kryger ISBN 8763507811 s. 234
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Svend Grathe -1157". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
- ^ "fortidsmindeguide.dk :: Grathe Kapel og kongers kampe". Arkiveret fra originalen 17. juli 2019. Hentet 24. juli 2018.
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Knud 5. Magnussen -1157". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
- ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar den Store 1131-1182
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Knud 6. 1163-1202". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 10. august 2010.
- ^ a b Valdemar II Sejr på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 4 Plovpenning 1216-50
- ^ Erik IV Plovpenning på gravsted.dk
- ^ "danmarkshistorien.dk :: Abel ca. 1218-1252". Arkiveret fra originalen 28. juni 2010. Hentet 10. august 2010.
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 1 ca. 1219-1259
- ^ Christoffer I på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik 5 Klipping 1249-1286
- ^ Erik V Klipping på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik Menved 1274-1319
- ^ Erik VI Menved på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2. 1276-1332
- ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar 3. Eriksen 1315-1364
- ^ Christoffer II på gravsted.dk
- ^ a b S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-), 1964/1978, side 36
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 2., 1276-1332
- ^ danmarkshistorien.dk :: Valdemar Atterdag ca. 1321-1375
- ^ Valdemar IV Atterdag på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Oluf, konge af Danmark 1376-1387, konge af Norge 1380-1387
- ^ Oluf II på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Margrethe 1 1353-1412
- ^ danmarkshistorien.dk :: Erik af Pommern ca. 1382-1459
- ^ Erik VII af Pommern på gravsted.dk
- ^ Christoffer III på gravsted.dk
- ^ danmarkshistorien.dk :: Christoffer 3. af Bayern 1416-48
- ^ Christian II på gravsted.dk
- ^ Frederik 3. | Gyldendal - Den Store Danske "Hyldingen i Danmark fandt sted i Kbh. den 6.7., samme dag underskrev F. sin endelige håndfæstning, og først derefter var han konge."
- ^ Adam af Bremen
- ^ Sønder Vissing-stenen 1
- ^ Hällestad-sten 1 (sv) og Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum
- ^ Knýtlingesaga
- ^ Videnskab.dk, 25. september 2017: Charlotte Price Persson - "Dronning Margrethe er ikke i familie med Gorm den Gamle. I hvert fald ikke mere, end du er."
- ^ Sven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 332-335)
- ^ a b Kongevalg | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Fra valgkongedømme til arvekongedømme ‐ Kongehuset | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Håndfæstning | Gyldendal ‐ Den Store Danske
- ^ Statsomvæltningen 1660 | Gyldendal ‐ Den Store Danske