Monarki

Monarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning, tales der om et kongerige eller kongedømme.

I dag er monarker sjældent eneherskere.

I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne, og mellem 1660 og 1848 var styreformen enevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

BenævnelserRediger

Under monarker henregnes bl.a.:

Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
Kejsere (f.eks. i Japan)
Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
Shaher (f.eks. tidligere i Iran)
Emirer (f.eks. i emirater som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Qatar)

Forskel på monarki og diktaturRediger

I et monarki kan f.eks. et kongehus (en regerende slægt) regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.^[1] En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldt dynasti, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur. Nogle monarker advokerer (eller har advokeret) endda bestemt for borgernes rettigheder og demokratiske indflydelse.

Typer af monarki^[2]Rediger

I forhold til det magtpolitiske spillerum kan man sige, at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) et konstitutionelt monarki og (3) et absolut monarki.

Et eksempel på et begrænset monarki er det japanske kejserhus, hvor monarken kun har ceremoniel magt, dvs. kun udøver nærmere nøje definerede funktioner ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel på et konstitutionelt monarki er det danske kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel på et absolut monarki er kongehuset i Saudiarabien. Udover at nyde særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit (eventuelt i samråd med et familieråd) kan indføre nye love osv.

ModsætningRediger

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.

Nuværende monarkierRediger

Absolutte monarkier Delvis konstituerede monarkier Konstitutionelle monarkier Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene. Lokale delvise monarkier

Afrika

Lesotho, kongerige
Marokko, kongerige
Swaziland, kongerige

Asien

Bahrain, kongerige
Bhutan, kongerige
Brunei, sultanat
Cambodia, kongerige
Forenede Arabiske Emirater; består af syv emirater; posten som statsoverhoved (med titel af præsident) er de jure på valg blandt emirerne, indehaves de facto af emiren af Abu Dhabi.
Japan, kejserrige
Jordan, kongerige
Kuwait, emirat
Malaysia; består af syv sultanater, et rajadømme og et valgmonarki (livsvarigt); posten som satsoverhoved er på valg for fem år ad gangen blandt monarkerne, roterer i praksis blandt dem.
Oman, sultanat
Qatar, emirat
Saudi-Arabien, kongerige
Thailand, kongerige

Australien og Oceanien

Australien, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
New Zealand, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Papua Ny Guinea, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Salomonøerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Tonga, kongerige
Tuvalu, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Europa

Andorra, co-fyrstendømme; en slags valgmonarki med to fyrster
Belgien, kongerige
Danmark, kongerige
Holland, kongerige
Liechtenstein, fyrstendømme
Luxemborg, storhertugdømme
Norge, kongerige
Monaco, fyrstendømme
Spanien, kongerige
Storbritannien, kongerige; personalunion med øvrige Commonwealth Realms
Sverige, kongerige
Vatikanet, pavedømme; valgmonarki (livsvarigt)

Nordamerika

Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

Bryd kronen : Imod monarki og kongerøgelse liste over litteratur.

[1] The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think

[2] Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between

[1]

[2]