Kostas Tsimikas

(Omdirigeret fra Konstantinos Tsimikas)

Konstantinos "Kostas" Tsimikas (græsk: Κώστας Τσιμίκας, født 12. maj 1996) er en græsk professionel fodboldspiller der spiller som venstreback engelske klub Liverpool F.C. i Premier League.

Kostas Tsimikas
21. juli 2022
Personlig information
Fulde navn Konstantinos Tsimikas
Født 12. maj 1996 (27 år)
Thessaloniki,Grækenland
Statsborger Grækenland Rediger på Wikidata
Højde 178 cm
Position Venstre back
Venstre kant
Klubinformation
Nuværende
Liverpool
Nummer 21
Ungdom
2010–2013 Neapoli Thessaloniki
2013–2014 Panserraikos
2014–2015 Olympiakos F.C.
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2014–2020 Olympiakos 46 (0)
2017Esbjerg (leje) 9 (2)
2017–2018Willem II (leje) 33 (3)
2020– Liverpool 45 (0)
Landshold
2016–2018 Grækenland U/21 16 (2)
2018– Grækenland 24 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. februar 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 21. februar 2023

Han har tidligere spillet for Olympiacos samt haft lejeophold hos Esbjerg og Willem II.

Klubkarriere redigér

Olympiakos redigér

Han fik sin debut i den græske Superleague i en kamp mod Kalloni F.C. den 19. december 2015.[1]

Udlån til Esbjerg redigér

Den 28. december 2016 blev han udlejet til Esbjerg på en lejeaftale gældende frem til sommeren 2017.[2] D. 17. februar 2017 fik han sin debut for klubben, hvor han i øvrigt scoret og lagde op til et mål i en 3-0 sejr over SønderjyskE. Han forlod klubben efter 13 kampe og returnerede til Olympiakos.

Udlån til Willem II redigér

D. 30. juni 2017 blev Tsimikas igen udlejet, denne gang til den hollandske klub Willem II indtil sommeren 2018. I sæsonen 2017-18 i Eredivisie startede han 32 ud af 34 kampe. Tsimikas scorede bl.a. et saksesparkmål i en 3-2 sejr over FC Utrecht, som senere blev kåret til Voetbal International månedens mål.

Retur til Olympiakos redigér

Tsimikas blev beholdt i den græske trup forud for 2018-19 sæsonen. Her blev den 22-årige Tsimikas bl.a. tilbudt en ny kontrakt, som bandt ham til klubben frem til sommeren 2023.

Liverpool redigér

10. august 2020 blev Tsimikas præsenteret som ny Liverpool-spiller for en sum på £11,75 mio. Rygterne gik ellers på, at Liverpool var tæt på at hente venstrebacken Jamal Lewis i Norwich, men da Norwich valuerede Lewis for højt, kunne de to klubber ikke nå til enighed[3]. Valget faldt derefter på Jürgen Klopps andenprioritet, Tsimikas, efter at den græske venstreback havde imponeret for Olympiakos – især i Europa League. I Liverpool fik Tsimikas trøjenummer 21.

I Liverpool var Tsimikas udset til at være backup for førstevalget på venstreback-positionen, Andrew Robertson,[4] og derfor er det ikke så underligt, at han i de første to sæsoner blot fik 15 PL-kampe for klubben. Han har dog derudover spillet flere pokalkampe og kampe i Champions League. I finalen i FA Cuppen i 2022 mod Chelsea F.C. kom han ind i den forlængede spilletid, da Robertson blev skadet, og Tsimikas endte med at sikre Liverpool trofæet i straffesparkskonkurrencen, da han scorede det afgørende mål.[5]

Internationale karriere redigér

Tsimikas kom for første gang i den græske landsholdstrup forud for UEFA Nations League 2018-19 i kampene mod Ungarn og Finland i oktober. Han fik sin debut for seniorlandsholdet i kampen mod Ungarn d. 12. oktober 2018, hvor han bl.a. lagde det afgørende indlæg, som Kostas Mitroglou scorede på, hvilket var kampens eneste scoring.

Referencer redigér

  1. ^ Τσιμίκας: «Οι κόποι μου ανταμείβονται»
  2. ^ "Επίσημο: στην Έσμπιεργκ δανεικός ο Τσιμίκας". 28. december 2016.
  3. ^ https://www.plbold.dk/nyhed/athletic-derfor-hentede-liverpool-ikke-norwich-back
  4. ^ Kostas Tsimikas admits he has to do one thing at LFC that’s ‘too much for every left-back in the world’, empireofthekop.com, hentet 21. februar 2023
  5. ^ Andrews, Connor (14. maj 2022), Liverpool penalty hero Kostas Tsimikas reveals it was his ‘first one’ and pleads with Mohamed Salah to stay after FA Cup triumph over Chelsea, talksport.com, hentet 21. februar 2023

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.