Korsør Fæstning eller Korsør Slot er et tidligere borganlæg i KorsørVestsjælland. Det blev anlagt umiddelbart nord for den gamle bykerne på en lille ø ved indsejlingen til byen i 1300-tallet under Valdemar Atterdag,[1][2] hvor det afløste et ældre anlæg kaldet Tårnborg længere inde i Korsør Nor.[1] Under Karl Gustav-krigene fra 1657-1660 ombyggede svenskerne en del af sætningen med kanonbastioner, for bedre at kunne kontrollere sejladsen på Storebælt.

Voldende og det store fæstningstårn er noget af det eneste tilbageværende fra Korsør Fæstning.

Slottet blev revet ned i 1700-tallet for i stedet at etablere et batteri. Slottets to fløjet blev nedrevet i 1812.[1][2][3] Blandt de bevarede dele af jordvoldene, flere bastioner og en tidligere magasinbygning i tre etager, der blev opført af Christian 4. omkring 1610, og som nu huser Korsør By- og Overfartsmuseum.[3] Dertil kommer det store fæstningstårn på ca. 25 m, der sammen med Gåsetårnet i Vordingborg er de eneste bevarede fæstningstårne i Danmark som stammer fra Middelalderen. Det måler knap 9 m² i grundplan.[1]

Herregården Tårnborg var knyttet til slottet.[4]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d FÆSTNINGSTÅRN I FLERE UDGAVER. 1001 fortællinger om Danmark, Kulturstyrelsen. Hentet 8/1-2019
  2. ^ a b Korsør Slot Arkiveret 8. januar 2019 hos Wayback Machine. Kulturstyrelsen. Hentet 8/1-2019
  3. ^ a b Korsør Fæstning Arkiveret 23. oktober 2020 hos Wayback Machine. VisitVestsjælland. Hentet 8/1-2019
  4. ^ Taarnborg. danskeherregaarde.dk. Hentet 8/1-2019

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°20′02″N 11°08′13″Ø / 55.3339°N 11.1370°Ø / 55.3339; 11.1370