Krøderen Station

Station på Krøderbanen

Krøderen Station (Krøderen stasjon) er endestation for Krøderbanen fra Vikersund. Den ligger i Krødsherad kommune i Norge.

Krøderen Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Kommune Krødsherad Rediger på Wikidata
Jernbane Krøderbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Kløftefoss Station Rediger på Wikidata
Afstand 121,88 km fra Oslo S
Åbningsdato 28. november 1872 Rediger på Wikidata
Arkitekt Georg Andreas Bull Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationen åbnede sammen med banen 28. november 1872. Den ligger ved den sydlige ende af indsøen Krøderen, og indtil 1925 var det muligt at skifte til skibstrafikken på søen her. Persontrafikken på banen blev indstillet 19. januar 1958, og 1. marts 1986 blev den nedlagt. Derefter blev den omdannet til veteranbane. Om sommeren kører Norsk Jernbaneklubb med veterantog på banen mellem Vikersund og Krøderen.

Stationsbygningen blev opført i 1872 efter tegninger af Georg Andreas Bull. Fra begyndelsen havde stationen desuden et pakhus og en bygning med fire tjenesteboliger. Senere fik stationen også remise, drejeskive og vandtårn.[1] Stationen ejes siden 1986 af Stiftelsen Krøderbanen. Den er fredet sammen med de nærmeste 2,4 km af banen.

Stationen blev benyttet som Olderdalen Station (Olderdalen stasjon) i musicalfilmen Bør Børson Jr. fra 1974.

Litteratur redigér

  • Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 208. ISBN 82-90286-28-7.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ "Krøderen stasjon". Norsk Jernbaneklubb. 2012. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2012-06-29.

Koordinater: 60°07′37″N 9°46′51″Ø / 60.1268389°N 9.7808681°Ø / 60.1268389; 9.7808681