Kraftværk

anlæg til produktion af elektricitet
Kraftwerk er en tysk musikgruppe

Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder. Det er også blevet kaldt elektricitetsværk (forkortet el-værk). Elektriciteten fremstilles som regel ved dynamoer eller elektriske generatorer, hvorfra den går gennem et anlæg, hvori den måles og kontrolleres og derfra ud i ledningsnettet. Kraftkilden kan variere, især bruges vandkraft, vindkraft og biogas samt atomkraft (kernespaltning).

Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland

Typer redigér

Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.

Brændselskraftværker redigér

Brændselskraftværker virker typisk ved, at forbrændingen af materiale opvarmer vand til dampform, og damptrykket driver så en turbine, der er tilsluttet en dynamo. Herved dannes strøm til elnettet. I de beslægtede kraftvarmeværker benyttes det (let) afkølede vand til fjernvarme. Det varme vand bliver så ledt gennem rør, der løber under jorden ud til husene. Deraf navnet fjernvarme, fordi vandet kan komme langt fra.

Atomkraftværker redigér

I et atomkraftværk (eller mere korrekt et kernekraftværk) er metoden stort set den samme som i et brændselskraftværk. Forskellen ligger i, at varmen kommer fra kernekraft (fission (spaltning) af uran- eller plutoniumkerner). Atomkraftværker er udbredte i det meste af verden – dog ikke i Danmark.

Vindkraft redigér

Vindkraft udnyttes ved at opstille en mølle, der driver en dynamo. Strømmen som vindmøllerne leverer er direkte afhængig af de aktuelle vindhastigheder, hvilket gør vindmøllestrømmen ukontrollabel og delvist uforudsigelig. Derfor skal resten af elsystemet være i stand til hurtigt, at regulere produktionen i forhold til skiftende vindforhold. En typisk vindmølle genererer strøm ved vindhastigheder imellem 3 og 25 m/s.

Vandkraft redigér

Traditionelt har man lavet strøm med vand ved at bygge en dæmning for at skabe tilpas stort vandtryk og derefter lede vandet gennem et antal turbiner. Senere har man forsøgt at udnytte bølgebevægelser i havet ved at lade en flyder på vandoverfladen påvirke en dynamo. Disse bølgekraftværker er dog stadig på forsøgsbasis, og benyttes ikke til kommerciel elproduktion.

Kraftværker i Danmark redigér

Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.

Atomkraftværker redigér

Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark. Planerne blev dog endegyldigt skrinlagt d. 29. marts 1985, da Folketinget pålagde regeringen at opgive dem.[1]

Uddybende artikel: Kernekraft i Danmark

Vindkraft redigér

I ingen andre lande udgør vindkraft en større andel af energiproduktionen. I 2014 kom 39% af Danmarks samlede elforbrug fra vindkraft. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på øer med syd- eller vestvendte kyster. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest.[2][3]

Uddybende artikel: Vindenergi i Danmark

Vandkraft redigér

I Danmark eksisterer 8 vandkraftværker opført 1911-1942 med en årlig produktion mellem 0,2 og 5 GWh

Uddybende artikel: Danske vandkraftværker

Brændselskraftværker redigér

Danmark genererede stadig 86% af sin elektricitet fra kul i 1984. Den 29. juni 2018 vedtog Folketinget med "Energiaftalen" at udfase kulfyret kraftproduktion inden 2030.[4]

Danmarks elektricitetskilder var 2020: 14,8% fossil (kul, olie, gas), 4,2% sol, 57,5% vind, 0,1% vand, 23,5% biomasse og affald (træpiller, træflis, halm, biogas). Siden er Kriegers Flak (2021) samt talrige solcelleparker igangsat, herunder Nordeuropas største i Hjolderup ved Aabenrå (2022) på 340 ha. [5][6]

Brændselskraftværker og planlagte lukninger af kulkraftværker [7]
Operatør Navn Sat i drift MWel (netto) Brændselstypen Slutdato på forbrug af kul eller gas
Ørsted Esbjergværket 1965 378 kul og olie 01.04.2023
Ørsted Asnæsværket 1959 1.057 træpiller
Aalborg Forsyning Nordjyllandsværket 1998 410 kul 2028
Fjernvarme Fyn A/S Fynsværket 1953 442 halm, kul og biogas planlagt sommer 2022, midlertidigt udsat pga. Ukraine
Ørsted Studstrupværket 1968 700 biomasse
Ørsted Herningværket 1982 89 biomasse
Ørsted Skærbækværket 1945 392 biomasse
HOFOR Amagerværket 1971 218 biomasse
Ørsted Avedøreværket 1990 810 biomasse
Ørsted Kyndbyværket 1973 664 gasolie
Ørsted Svanemølleværket 1959 81 gas 2023 (usikker)
Ørsted H.C. Ørstedværket 1985 70 naturgas

Kildehenvisninger

  1. ^ "Folketingsbeslutning om atomkraft, 1985". Arkiveret fra originalen 25. februar 2020. Hentet 4. juni 2020.
  2. ^ Case Study: Wind energy in Denmark Arkiveret 25. juli 2008 hos Wayback Machine.
  3. ^ Denmark's Wind Power Output Rises to Record in First Half - WSJ
  4. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. juni 2020. Hentet 5. juni 2020.
  5. ^ https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/denmark/#energy
  6. ^ https://klimamonitor.dk/nyheder/art8705393/Landsbyen-Hjolderup-er-blevet-omringet-af-solceller
  7. ^ Danmark bliver kulfrit i 2030

Se også redigér

Litteratur redigér

  • Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. Disputats, Københavns Universitet 1942. 409 s.

Eksterne henvisninger redigér

  • Steen B. Böcher: "Danmarks Elektrificering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944, s. 1-40)
  • Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VI (1917), s. 893-915; opslag: elektriske Kraftstationer
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: