Krasnogorsk (russisk: Красногорск, tr. Krasnogorsk) er en by i Moskva oblast, Centrale føderale distrikt i Den Russiske Føderation. Byen er fra 2018 det administrative center i oblasten. Krasnogorsk har 175.812 (2021)[2] indbyggere, og og er en del af Krasnogorsk byområde, der ifølge oblasten, har omkring 317.000 indbyggere.

Krasnogorsk
Красногорск Rediger på Wikidata
Krasnogorsks byvåben Krasnogorsks byflag
Overblik
Land Rusland Rusland
Borgmester Elmira Khaimurzina[1]
Føderalt distrikt Centrale
Økonomisk region Centrale
Oblast Moskva
Grundlagt 1932 Rediger på Wikidata
Bystatus: 1940
Postnr. 143400 Rediger på Wikidata
Telefonkode 495, 498 Rediger på Wikidata
UN/LOCODE RUKRS Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 175.812 (2021)[2] Rediger på Wikidata
 - Areal 66,0 km²
 - Befolknings­tæthed 2.664 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h. 150 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside krasnogorsk-adm.ru
Oversigtskort
Moskva oblasts beliggenhed i Rusland
Moskva oblasts beliggenhed i Rusland

Byen ligger ved Moskva-floden og dens lille biflod Banka, 22 km fra Moskvas centrum (2 km fra MKAD) og ligger direkte op til Moskvas nordvestlige bygrænse.

Geografi redigér

Krasnogorsk er beliggende i metroområdet Moskva lige udenfor motorvejsringen MKAD. De nærmeste byer er, ud over Moskva, er Khimki og Dedovsk. Begge byer ca. 15 km fra Krasnogorsk.

Byen er tæt omgivet af skove, mest blandskov adskilt af områder med nåletræ. Skovområderne består hovedsageligt af gran, birk og bævreasp. De træløse områder er stærkt urbaniserede.

Luftforureningen er blevet forværret siden år 2000. Normerne overskrides i flere lokalområder, der er præget af forurening fra de store trafikårer og industrianlæg. Ifølge den uafhængige økologiske ekspertise "Ecostandart" var Krasnogorsk i 2006 sammen med Balasjikha, Khimki, Ljubertsy, Kasjira, Voskresensk og Podolsk de syv byer i nærheden af Moskva med den største luftforurening.

Klima redigér

Krasnogorsk
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
 
 
42
 
−6
−12
 
 
34
 
−5
−12
 
 
32
 
1
−6
 
 
42
 
10
1
 
 
50
 
18
7
 
 
79
 
22
12
 
 
89
 
23
14
 
 
76
 
21
12
 
 
62
 
15
7
 
 
60
 
8
2
 
 
56
 
1
−4
 
 
51
 
−4
−9
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: Krasnogorsk, climate-data.org
 
Sø i parken ved Znamenskoje-Gubajlovo herresædet

Krasnogorsk har et koldt tempereret fastlandsklima (Köppens klimaklassifikation Dfb). Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -9,3 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 18,3 °C. Den gennemsnitlige temperatur på års basis er 4,8 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 673 mm.

Historie redigér

Krasnogorsk er opstået ud fra flere landsbyer, herunder fra Banki som opkaldt efter floden Banka (Банька) og Pavsjino, der nu er navnet på jernbanestationen i Krasnogorsk. Landsbyer er kendt fra 1800-tallet.

Den nuværende by opstod i 1932  . På den tid blev landsbyen Banki ændret til et arbejderkvarter knyttet til en optiskudstyrs fabrik, der blev grundlagt på stedet. Samtidig fik bebyggelsen sit nuværende navn, der betyder "Rød bjergby". I 1930'erne blev infrastrukturen til bebyggelsen kraftigt forbedret og den nyoprettede Krasnogorsk rajon i Moskva oblast blev kraftigt udvidet. Blandt andet blev der bygget en betonfabrik i byen, og der blev oprettet flere nye kolkhozer i det omkringliggende område. Den 7. oktober 1940 fik Krasnogorsk bystatus.

Under slaget om Moskva var der kampe om byen i slutningen af 1941, og optikfabrikken evakueredes midlertidigt.

I efterkrigstiden blev industrien i Krasnogorsk genopbygget, og byen blev udvidet med flere nye kvarterer. I løbet af den administrative reform i 2004 blev blev Krasnogorsk sammenlagt med flere omkringliggende landsbyer, som nu udgjorde den "bymæssig bebyggelse Krasnogorsk". Sidstnævnte strækker sig i øst op til Moskvas bygrænse. I 2007 blev hjemstedet for administrationen af Moskva oblast bygget i Krasnogorsk, og i 2018 blev Krasnogorsk officielt administrativt center i oblasten.

Befolkningsudvikling redigér

År Indbyggere
1939 18.385
1959 35.183
1970 62.690
1979 77.370
1989 90.477
2002 92.545
2010 116.896

Note: Data fra folketællinger

Økonomi redigér

Krasnogorsk er bedst kendt for produktionen af kameraer (mærkerne Zenit, Zorki og Krasnogorsk) og andre optiske enheder til civil og militær brug fra firmaet Krasnogorskij zavod, der opstod fra den optiske fabrik, der blev grundlagt i 1932. Derudover produceres der byggematerialer, emballage og fødevarer i byen.

Trafik redigér

Krasnogorsk ligger ved motorvejen M9 "Baltija", Moskva - Volokolamsk - den lettiske grænse, og ved jernbanen fra Moskva til Riga, med den lokale station Pavsjino, der har regelmæssige tog til Riga-banegården i Moskva.

Mjakinino-stationen fra slutningen af 2009 på Moskvas metro (Arbatsko-Pokrovskajalinjen) ligger i Krasnogorsk. Metrostationen var den første, der blev bygget uden for Moskvas bygrænser.

Kultuur redigér

Sport redigér

Krasnogorsk betragtes som en af højborgerne for den russiske isspeedway. Flere gange har isbanen i Krasnogorsk været ramme om isspeedways-verdensmesterskab.

Seværdigheder redigér

"Museet til minde om tyske antifacister" blev åbnet i 1985 i den tidligere bygning for "Den centrale antifascistiske skole for krigsfanger" (Antifaschule) i nærværelse af repræsentanter fra BRD og DDR. I dag er museet en gren af Moskvas centrale museum for den store fædrelandskrig.

Venskabsbyer redigér

Nævneværdige bysbørn redigér

Referencer redigér

  1. ^ krasnogorsk-adm.ru: Radij Khabirov Arkiveret 6. juni 2017 hos Wayback Machine, hentet 16. januar 2018 (russisk)
  2. ^ a b rosstat.gov.ru (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger redigér