Kresten Philipsen
dansk politiker (1945-2011)
Kresten Philipsen (29. juni 1945 i Søgårdsmark ved Aabenraa – 13. juli 2011 på Lundtoftbjerg, Lundtoft, Aabenraa) var en dansk gårdejer og politiker.
Kresten Philipsen | |
---|---|
Født | 29. juni 1945 |
Død | 13. juli 2011 (66 år) |
Politisk parti | Venstre |
Far | Johan Philipsen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Landmand, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af politikeren Johan Philipsen. Kresten Philipsen tog realeksamen fra Aabenraa Statsskole 1962 og gik på Gråsten Landbrugsskole 1965-66, overtog fødegården og var medlem af Sønderjyllands Amtsråd for Venstre 1978-2001 og var amtsborgmester i dette amt 1982-2000. 1994-2001 var han desuden formand for Amtsrådsforeningen og fra 2001 formand for Sydbanks bestyrelse. I 2005 meldte han sig ud af Venstre grundet utilfredshed med kommunalreformen.
Han døde af en kræftsygdom i leveren i sommeren 2011. Philipsen var Ridder af Dannebrog.