Åbn hovedmenuen

Lægeuddannelsen i Danmark

Lægeuddannelsen i Danmark er en statslig uddannelse i human lægevidenskab, der giver ret til at virke som læge. En person, der er i gang med en sådan uddannelse, kaldes lægestuderende eller medicinstuderende (stud.med.), og en person, der har fuldført uddannelsen, erhverver sig derved graden cand.med.

Studiet til læge varer 6 år (tidligere 6½ år) og kan læses på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Man har ret til SU alle 6 år.

OptagelseRediger

Optagelse på bacheloruddannelsen i lægevidenskab foregår igennem Den koordinerede tilmelding og forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. De specifikke adgangskrav for optagelse på bacheloruddannelsen er dansk A, engelsk B, matematik A, samt enten kemi B og fysik B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C. I 2017 var adgangskvotienterne for optagelse via kvote 1:

  • Københavns Universitet 11,2
  • Syddansk Universitet 10,8
  • Aalborg Universitet 10,6
  • Aarhus Universitet 11

Se eventuelt liste over optag og adgangskvotienter.

Optagelse af nordiske lægestuderendeRediger

Nordiske statsborgere har ifølge nordiske aftaler ret til at studere i Danmark og vice versa. F.eks. blev der i 2006 tilbudt svenskere 182 af de 470 studiepladser på Københavns universitet. I Sverige med ca. 9,1 mio indbyggere, blev der i 2006 optaget 1090 på det svenske lægestudie. I Danmark med 5,4 mio indbyggere, blev der optaget ca. 1100. Et fordelagtigt omregningssystem af karakterer fra det svenske system til det danske, har været kritiseret og er i 2007 blevet ændret. Der har i Danmark været en del debat om dette system evt. kan skabe lægemangel i Danmark. Nogle mener at mange nordiske studerende vil vende hjem til deres respektive lande efter endt uddannelse, og andre mener at de vil blive i Danmark. Et andet synspunkt er, at der ikke er eller vil blive lægemangel i Danmark, men kun speciallægemangel.

UndervisningRediger

Undervisningen inddeles groft betragtet i en præklinisk og en klinisk del. Den prækliniske del ligger først på studiet og gennemgår bl.a. det raske menneskes anatomi og fysiologi. Senere ligger den kliniske del, hvor sygdomsgrupper, deres diagnostik og behandling gennemgås. Der undervises endvidere i en række andre relevante samfunds- og adfærdsfag som statistik, epidemiologi, socialmedicin, psykologi og parakliniske fag som farmakologi, klinisk kemi, mikrobiologi og radiologi.

Studieordningerne er ret forskellige i de fire studiebyer. Man modtager teoretisk undervisning ved forelæsninger, holdtimer og færdighedskurser. Klinikophold, som er praktik på forskellige sygehusafdelinger, er en vigtig del af lægefaget. Eksaminer er både skriftlige og mundtlige.

Undervisningen i Odense er bl.a. kendetegnet ved at være opbygget i moduler af 8 ugers varighed, med en efterfølgende uge til diverse eksamener, således at der er to moduler på et semester. Det skal også nævnes at ca. 80 % af bachelor-delen (biomedicinsporet og akademikersporet) i Odense samlæses med de studerende på Klinisk Biomekanik - kiropraktoruddannelsen.

Den kliniske basisuddannelseRediger

Efter 6 år på universitetet og aflæggelse af lægeløftet må man kalde sig læge. Den postgraduate uddannelse begynder lige efter studiet med den kliniske basisuddannelse (KBU), som pt. udgøres af to ophold af 6 måneders varighed (12 måneder i alt). Den kliniske basisuddannelse indeholder ophold på to af følgende: en medicinsk afdeling, en kirurgisk afdeling, en psykiatrisk afdeling samt en almen praksis. Man modtager løn under den kliniske basisuddannelse. I løbet af de 12 måneder er der 9 dages obligatoriske kurser i kommunikation, læring og akut behandling og ambulancetransport.

SpeciallægeuddannelsenRediger

Den såkaldte "4-5-6-års regel" blev i 2019 afskaffet, hvilket betyder, at der ikke længere er nogen maksimal tidsperiode, før man har mulighed for at påbegynde speciallægeuddannelsen efter start på KBU.[1]

Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale, i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer.

Slutstillingsbetegnelserne for lægeuddannelsen er praktiserende speciallæge, afdelingslæge, overlæge, ledende overlæge og professor.

Med speciallægebekendtgørelsen af 2003 blev følgende lægelige specialer anerkendt:

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

ReferencerRediger