Labradorhavet

Labradorhavet (engelsk: Labrador Sea, fransk: Mer du Labrador) er et havområde i det nordlige Atlanterhav, mellem den canadiske provins Newfoundland og Labrador og Grønland. En linje fra Kap Farvel på Grønland til Kap St. Francis på østspidsen af Newfoundland danner grænse mod selve Atlanterhavet, mens 60°N er sat som grænse mod Davisstrædet i nord.

Labradorhavet ligger mellem Canada og Grønland.

Labradorhavet har et areal på omkring 1 million km² og er 4.000 meter dybt på det dybeste sted.

Koordinater: 60°41′02″N 56°36′46″V / 60.6839°N 56.6128°V / 60.6839; -56.6128