Lagkagehuset

dansk bagerkæde

Lagekagehuset A/S (Ole & Steen A/S[1]) er en bagerkæde ejet af Holdingselskabet Danish Bake Holding ApS, der er ejet af Nordic Capital (en), som er en såkaldt Private equity (en). Virksomhedens engelske CEO, Jason Cotta er baseret i København og London[2] og direktionen består desuden af Mikael Koch Jensen (CFO), Jesper Mark Dixen (CCO) og Martin Bjeld, Head of Group Supply Chain. Virksomheden beskæftiger 3000 medarbejdere i Danmark, England og USA.

Lagkagehuset
Den oprindelige butik i Lagkagehuset ved Christianshavns Torv i København.
Virksomhedsinformation
Selskabsform Bageri
Branche Butik
Grundlagt 1991
Hovedsæde København og Haderslev
Eksterne henvisninger
lagkagehuset.dk
CVR-nummer 20213094 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/20213094 Rediger på Wikidata

Historie redigér

Forretningen startede i 1991 med en forretning i København i bygningen ved Christianshavns Torv fra 1930, som kaldes Lagkagehuset. Det var Ole Kristoffersen, der stod bag den første butik sammen med sin daværende hustru Jane Borup, der forsat er butikschef i Lagkagehuset. Samtidig var Steen Skallebæk i Sønderjylland ved at stifte sin egen bagerbutik i Haderslev. Gennem årene åbnede Lagkagehuset flere steder i København, mens Skallebæk bageriet i 2008 åbnede sin nummer to butik i Aabenraa i Sønderjylland. I 2008 fusionerede Skallebæk og Lagkagehuset til en stor bagerkæde med navnet Lagkagehuset. [3]

I 2017 sælger Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk de resterende 20 procent af Lagkagehuset til Nordic Capital[4], efter først at have solgt en større ejerandel af Lagkagehuset til kapitalfonden FSN Capital i 2008.

I slutningen af 2016 åbnede Lagkagehuset et bageri i London under navnet "Ole and Steen - Lagkagehuset". Det er Lagkagehusets første bageri uden for Danmark[5] og der er efterfølgende åbnet flere bagerier i New York og London, samt tilført en click & collect app[6] for at imødegå manglende omsætning fra hverdagssalget under Coronaviruspandemien i 2020.

Under Coronaviruspandemien i 2020 modtog den danske virksomhed lønkompensation på 4.684.001 kroner fra den danske stat.[7] sammen med 100.000 andre danske virksomheder[8]. Folketinget ønskede ikke at give lønkompensation til "virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer".[9] Lagkagehuset var i 2020 ejet af virksomheder på Jersey og Luxembourg i 3. led. Både Luxembourg og Jersey har siden 2008 haft en skatteaftale med den danske stat, som er indgået af daværende skatteminister Kristian Jensen[10]. Landene blev dog af nogle eksperter opfattet som skattely for dobbeltbeskatning og kritikken var desuden, at Lagkagehuset benyttede sig af at låne internt af ejerne med renter (1,2%) [7], mens nogle politikere, herunder Alex Vanopslagh mente, at debatten i medierne manglede nuancer[11] og som desuden stillede et paragraf 20 spørgsmål[12] til Udviklingsministeren om Ibis Oxfams kampagne mod Lagkagehuset.[13]

Ejerskab og ledelse redigér

Lagkagehuset A/S er ejet af en virksomhed på Jersey, der har en skatteaftale med den danske stat. Det sker gennem en ejerkæde hvor Lagkagehuset A/S er ejet af Danish Bake A/S,[1] der ejes af Danish Bake Group ApS,[14] ejet af Danish Bake Holding ApS,[15] ejet af Cidron Garonne Limited på Jersey og FoodLuxCo S.à r.l. i Luxembourg, der har en skatteaftale med den danske stat.[16] FoodLuxCo S.à r.l er ejet af Cidron Garonne Limited.[7]

Administrerende direktør i virksomheden er Jason Cotta, der kom fra en ansættelse i Costa Coffee. Han tog over i august 2019 efter Jesper Friis.[17][1]

Lagekagehuset A/S ejer varemærkerne "Lagekagehuset" og "Ole & Steen".[18][19]

Drive-through bageri redigér

Som få bagerier i Danmark har otte af Lagkagehusets bagerier en Drive-through butik, hvor man med bilen kan køre direkte hen og hente sit brød, betale og køre igen. Disse butikker med 'Drive-through' finder man i Silkeborg, Fredericia, Haderslev, Hørsholm, Vallensbæk, Horsens, Aabenraa, Aarhus, Aalborg og Kolding.[20]

Bagerbutikker redigér

Landsdel Antal By
Sjælland 47
Fyn 4 Middelfart

Odense

Jylland 31
England 8 London

[22][22]

Total 84

Se også redigér

Eksterne kilder og henvisninger redigér

  1. ^ a b c Lagkagehuset A/S, CVR
  2. ^ https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/lagkagehusets-topchef-vi-er-blevet-tvunget-til-at-genoverveje-vores-maade-at-drive-butikker-og-forretning-paa
  3. ^ Historien om lagkagehuset
  4. ^ https://finans.dk/erhverv/ECE9691659/steen-skallebaek-og-ole-kristoffersen-har-solgt-lagkagehuset-to-gange-saa-rige-er-de-blevet/?ctxref=ext
  5. ^ Ole og Steen har indtaget London: Briterne skal spise poppy twist og copenhagener | Berlingske Business
  6. ^ https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article12631061.ece
  7. ^ a b c Emil Ellesøe Ditzel & Niels Lykke Møller (14. maj 2020). "Selskaber ejet i skattely har fået 261.000.000 kroner fra hjælpepakker - se selskaberne her". TV 2.
  8. ^ https://www.berlingske.dk/virksomheder/100000-virksomheder-har-faaet-hjaelp-under-coronakrisen-tager-aar
  9. ^ "Regeringen og alle Folketingets partier er enige om at justere og udvide hjælpepakker til dansk økonomi". 18. april 2020.
  10. ^ https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelsesarkiv/slut-med-skattely-paa-guernsey-og-jersey/
  11. ^ https://www.facebook.com/AlexLiberalAlliance/posts/1379897018884784/
  12. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/20-spoergsmaal
  13. ^ https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/S1307/spm/2200371/index.htm
  14. ^ Danish Bake A/S, CVR
  15. ^ Danish Bake Group ApS, CVR
  16. ^ Danish Bake Holding ApS , CVR
  17. ^ Simon Bendtsen og Mette Dalgaard (23. august 2019). "Lagkagehusets direktør stopper – englænder overtager posten". Berlingske.
  18. ^ https://trademarks.justia.com/792/14/ole-79214891.html
  19. ^ https://trademarks.justia.com/792/03/lagkagehuset-79203764.html
  20. ^ Historien om Drive-in Drive-in i Fredericia Drive-in i Hørsholm (Webside ikke længere tilgængelig) Drive-in i Vallensbæk Drive-in i Haderslev
  21. ^ Find Lagkagehus | Lagkagehuset
  22. ^ a b "Our Bakeries – Ole & Steen". Arkiveret fra originalen 6. august 2017. Hentet 6. august 2017.