Åbn hovedmenuen

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

Nuuks Plads december 2010 - før påbegyndelsen af metrobyggeri
Arkivgang i Landsarkivet

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (eller blot: Landsarkivet for Sjælland) lå på Nuuks Plads på Nørrebro i København og var en del af Statens Arkiver.

OprettelseRediger

Landsarkivet for Sjælland åbnede i 1893.

Det var resultatet af Danmarks første arkivlov, der blev vedtaget den 30. marts 1889 af Rigsdagen, og som følge af den skulle der oprettes tre landsarkiver i provinsen. Landsarkiverne i Viborg, Odense og København blev oprettet som underafdelinger af Rigsarkivet. Landsarkivet i Åbenrå kom til i 1931.

Arkivets bygningerRediger

Arkivets ældste bygninger er bygget i nationalromantisk stil er tegnet af Martin Nyrop og opført 1891-1893. De bestod af en magasinbygning og en villa med læsesal og bolig til provinsarkivaren. Der var også en have til villaen, der i 1966 måtte vige pladsen for en udvidelse af magasinkapaciteten og en større læsesal. Derimod findes den gamle magasinbygningen stadig. De nyere bygninger fra 1960'erne er tegnet af kgl. bygningsinspektør Nils Koppel i en nøgtern modernistisk stil.

I magasinerne på Nuuks Plads var der plads til ca. 47.000 hyldemeter. Siden 2000 var det været nødvendigt at opbevare en del af landsarkivets arkivalier i fjernmagasiner.

Opgaver og samlingerRediger

Landsarkivet for Sjælland indsamlede og opbevarede primært arkivalier fra lokale statslige myndigheder (fx politi, domstole og kirkelige myndigheder), men samlingerne rummede også afleveringer fra de sjællandske godser og fra private personer.

I arkivdatabasen daisy kan man finde indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Landsarkivet for Sjællands samling. Samlingen fyldte 50.000 hyldemeter i 2008.

En del af arkivarene i Statens Arkiver forsker i arkivernes samlinger.

Hvert år var der godt 15.000 besøgende på læsesalen.

Flytning af landsarkivetRediger

I 2012 blev Landsarkivet lagt sammen med Rigsarkivet.

Mindesten ved landsarkivetRediger

Ved Den Danske Brigades indmarch 6. maj 1945 blev brigaden beskudt af kollaboratører i krydset Jagtvej/Rantzausgade, hvorved tre brigadefolk blev dræbt. Der er rejst en mindesten ved landsarkivet for de tre dræbte soldater.

Eksterne henvisningerRediger


 Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°41′18″N 12°32′36″Ø / 55.68833°N 12.54333°Ø / 55.68833; 12.54333