Landsforeningen Praktisk Økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi er en privat finansieret forening. Foreningens formål er at give medlemmerne viden og værktøjer til en økologisk og bæredygtig hverdag. Foreningen er politisk og økonomisk uafhængig, og dens drift finansieres ud over støtte fra Tips- og Lottomidler udelukkende gennem medlemskontingentet. Dens kerneområder er jordbrug, havedyrkning, husholdning og fødevarer – med et økologisk udgangspunkt.

Landsforeningen Praktisk Økologi
Grundlæggelse 1988
Type Medlemsforening
Formål At fremme økologisk dyrkning og levevis
Beliggenhed Hundsund
Antal medlemmer 4000
Formand Signe Schrøder
Ansatte 4
Eksterne henvisninger
Hjemmeside www.oekologi.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Desuden deltager foreningen i kampagner om større aktuelle emner som f.eks. naturbeskyttelse, beskyttelse af grundvandet og genteknologi.

MålsætningRediger

Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder for mere liv – mere liv i haven, mere liv i maden og mere liv på kloden.

AdministrationRediger

Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer og formand. Nuværende formand er Signe Schrøder. Der er 4 ansatte. Foreningens adresse er sekretariatlederens bopæl.

MedlemsbladRediger

Foreningen udgiver medlemsbladet Praktisk Økologi 6 gange årligt. Det rummer artikler med praktiske anvisninger på, hvordan man dyrker sin have økologisk.

WebsitesRediger

Foreningen har en række websites, der skal gøre det lettere for danske at leve et økologisk liv.

deljorden.dk gør det muligt for alle at dele og bytte frø, kompost, stauder, frugt osv. med andre. Havenyt.dk er en omfattende guide til økologisk dyrkning af haven. Merelivihaven.dk gør det muligt at finde et lokalt netværk, hvor man kan finde andre med samme interesse for havedyrkning og/eller økologisk livsstil. froepopup.dk er et midlertidligt frøbyttemarked, hvor alle kan komme og bytte eller få frø med hjem til egen dyrkning. Frø pop-up er et samarbejde mellem Landsforeningen Praktisk Økologi og Frøsamlerne

Mere Liv i HavenRediger

Foreningen varetager 'Mere Liv i Haven', en landsdækkende strategi 2014-2017. I det treårige program uddanner Landsforeningen Praktisk Økologi 90 haveambassadører, som skal sprede dyrkningsviden og haveglæde lokalt i hele Danmark. Ambassadørerne vil blive uddannet i haveviden, havepædagogik og lokalt samarbejde. En haveambassadør vil efter endt uddannelse være i stand til at hjælpe sit lokalsamfund og til at dyrke haver og hjælpe begyndere.

Praktisk Økologi festivalRediger

Foreningen har siden 2013 afholdt en årlig festival rundt om i landet. På festivalen er der en række praktiske værksteder, deltagerne kan deltage i. Værkstederne giver redskaber til økologisk havedyrkning og husholdning.

Den økologiske haveRediger

Landsforeningen grundlagde Den økologiske have i Odder i 1991, men den drives i dag af en selvejende fond, oprettet af foreningen, men organisatorisk og økonomisk uafhængig af den. [1]

Eksternt linkRediger

ReferencerRediger